Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

51 Ordinaten i Momentpolygonen lodret under dette Punkt Y ts- er Yts-m-, og Momentarmen r m-, bliver Spændingen —— Men her ere begge Diagonaler upaavirkede. Man ser dog let, at det er ligegyldigt, om man tager Momentet med Hensyn til 1 eller 2. idet de vinkelrette fra 1 og 2 paa 17 — 16 ere proportionale med Længderne 1—17 og 2—16 og disse igjen med Momentparablens Ordinater tinder 1 og 2. Idet man nu vil omforme Momentpolygonen saa- ledes, at man direkte kan maale Spændingerne, kan man f. Ex. gaa ud fra den vandrette Stang 14—13; hvis den Ordinat i Momentpolygonen, der skal bruges til Be- stemmelse af Spændingen heri, direkte skal angive denne Spænding, maa den maales efter en Maalestok, hvor 1 m/m. betyder 8ts- (er Ordinaten — Y m/m, altsaa 36 oz* bliver Spængingen Y — 8 Yts-). Spændingen i 17—16 faas nu ved at multiplicere Ordinaten i Momentpolygonen under 2 med hvor r betyder Afstanden fra 2 til 17—16; dette er udført i Fig. ved ligedannede Trekanter. Ved at behandle alle Fag paa denne Maade er fundet den aftrappede Linie, der giver Spændingerne i Hovedet, og den vandrette Linie, hvis Ordinat giver Fodens Spænding. Denne Methode kan bruges for en hvilkensomhelst bueformet Drager, naar man har konstrueret Moment- polygonen. Specielt for en parabolsk Drager med ens- formig fordelt Belastning kunde det have været udført noget simplere, hvilket skal vises ved Bestemmelse af Minimumsspændingerne (fra Egenvægten). I Fig. 21 d er tegnet et Diagram for Drageren belastet med 4'3ts i hvert af Fodens Knudepunkter; Kraftmaalestokken er 1 m/m — 2ts. Heraf fremgaa de ovenfor nævnte Sæt- ninger, om at Diagonalerne ere upaavirkede, Vertical ernes Spænding lig Belastningen paa Knudepunkterne og 4*