Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

52 Fodens Spænding konstant. Men man ser, at man for at bestemme Spændingerne i Hoved og Fod kunde have nøjedes med at afsætte Kraftpolygonen og gjennem dens Endepunkter trække Paralleler med 0—17 og 10—9; Straaler fra disses Skjæringspunkt til de enkelte Kræfters Endepunkter angive da de søgte Spændinger; dette følger desuden af, at Dragerens Overdel som Ligevægts- figur for et System paavirket paa denne Maade er en af Tovpolygonerne for Kræfterne, og det er den til- svarende Kraftpolygon, man har faaet tegnet. Fig. 21 d kan selvfølgelig ogsaa give Maximumsspændingerne, naar man blot bruger Maalestokken 3 m/m = 10ts- Gitterstængerne’. I Fig. er kun tegnet det ene Diagonalsystein. Stængerne heri blive strakte, naar Be- lastningen rykker ind fra venstre, og den største Stræk- ning faas altsaa, naar Belastningen naar fra venstre Understøtning ti] et vist Stykke ind i det betragtede Fag; (omtrent) for samme Stilling af Belastningen faas største Tryk i Verticalerne. Tænkes Belastningen at komme fra højre Side, vil det andet Diagonalsystem træde i Virksomhed, og Verticalerne altsaa igjen blive trykkede. Saalænge Diagonalerne overhovedet ere i Virksomhed, ville de fremkalde Tryk i Verticalerne, det største Træk i disse (her kan det nok faa Betydning at kjende dette, da det kan blive meget større end Trykket) maa følgelig faas, naar Diagonalerne ere uvirksomme, d. v. s. for Totalbelastning. I dette Exempel bliver Maximumstrækket i Verticalerne altsaa 20 ts. i hver. Minimumstrækket i Diagonalerne er — 0, tilbage staar altsaa kun Bestemmelsen af Maximumstrækket i Diago- nalerne og Maximumstrykket i Verticalerne. I Fig. 21 b er tegnet den Tovpolygon (Parabel), der vilde fremstille Maximaltransversalkræfterne, hvis Drageren direkte modtog Belastningen. Den tangerer Figurens vandrette Axe lodret under Punktet 0, og paa