Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

110 — det I forøges, hvorved Punktet a flyttes til højre paa Figu- ren, idet Fjederen P strammes; omvendt vender Punktet a tilbage til sin Udgangsstilling, naar Spændingen forsvinder. Tilkobles der ved Punktet a en Membran, bevæges denne altsaa i Overensstemmelse med Variationerne i den til- førte Spænding, saaledes at Apparate! virker som en Tele- fon. Anbringer man derimod ved a en Skrivestift, kan Apparate! fungere som Telegrafapparat. Endelig kan man ved Anbringelse af passende Kontaktanordninger fremstille Relaiser af forskellig Art. Fig. 4. Ved Apparater af denne Art er de Kraftvariationer, der paavirker Baandet, af Størrelsesordenen 1 Kilogram ved Spændingsvariationer paa 50 Volt, et Strømforbrug af Størrelsesordenen 10~5 Amp. og et Berøringsareal mellem Cylinder og Baand paa ca. 5 cm2. I visse Tilfælde, hvor man ønsker at benytte en bøje- lig Halvleder, som er slynget om en Metalcylinder, bliver Anordningen som skitseret i Fig. 5, hvor I er en Metal- cylinder, H Halvlederen og II en paa Halvlederen fastklæ- bet tynd Metalbelægning (Forgyldning). I Stedet for Cylinderformen kan i visse Tilfælde med Fordel anvendes Skiveformen, se Fig. 6, hvor H er en roterende, skiveformet Halvleder, paa Undersiden forsynet med Metalbelægningen II, medens I er en plan Metalplade, som er mekanisk forbundet med de Organer, som ønskes styret. Fig. 6. Ved de hidtil beskrevne Apparater benyttes en Hjælpe- kraft fra en Motor eller anden Drivkraft. I et specielt I’ilfælde kan man dog benytte selve Tiltrækningen til di- rekte at frembringe den ønskede Bevægelse. Fig- 7- Halvlederen H formes da (se Fig. 7) med cylindrisk buet Overflade. Den er paa Bagsiden forsynet med en Metalbelægning IL I er en plan, meget tynd, elastisk Metalstrimmel, som ved sin ene Ende tangerende berører Halvlederens buede Overflade. Tilfører man I og II en passende Spændingsforskel, vil der i umiddelbar Nærhed af Berøringsstedet mellem I og H, hvor Luftrummet er forsvindende, optræde en betydelig Tiltrækningskraft, som bevirker en Bøjning af Strimlen paa dette Sted. Herved vil i nye Punkter det samme Fænomen optræde, og saa fremdeles, indtil Strimlen i hele sin Længde er bøjet ind