Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

109 — For Vedhængningsfænomenet har vi fremsat følgende Teori. Lad i Fig. 2 H betyde en litografisk Sten, som er indesluttet mellem to Metalskiver I og II, der begge er i Berøring med Stenen. Kun for Tydeligheds Skyld er der i Figuren antydet et Luftrum $ paa begge Sider af Stenen. Meddeler man Metalskiverne en elektrisk Spændingsforskel E, vil der gaa en vis ringe Strøm igennem Anordningen, og Spændingsl'ordelingen vil omtrent blive som antydet ved den brudte Linie abcd. Medens Spændingsfaldet p i selve Stenen kun er faa Procent af Spændingen E, vil den overvejende Del af Spændingen E lejre sig som et Spæn- dingsfald ved hver af Stenens Overflader. Denne Spæn- dingsfordeling skyldes, at Overgangsmodstandene mellem Stenen og Metalskiverne langt overvejer Stenens indre Modstand, selv om Stenens Tykkelse er betydelig (flere cm). De ved Overfladerne optrædende bratte Spændings- fald foraarsager en betydelig elektrostatisk Tiltrækning mellem hver af Stenens Overflader og den tilstødende Metalskive. Dersom en af Metalskiverne, f. Eks. II (se Fig. 3) bringes i inderlig elektrisk Forbindelse med Stenen, f. Eks. ved Hjælp af et ledende Klæbemiddel, optræder der paa dette Sted ingen Overgangsmodstand af Betydning. Spæn- dingsfordelingen bliver i dette Tilfælde som antydet ved den brudte Linie a'b'c'; bortset fra det lille Spændings- fald p' i selve Stenen lægger hele Spændingen sig som P' i dette Tilfælde mellem Metalskiven I og Stenens tilstø- dende Overflade, hvorved en større Tiltrækning opnaas end i det i Fig. 2 antydede Tilfælde. At Spændingsfordelingen virkelig er som beskrevet, bekræftes ved Pötentialmaalinger med elektrostatisk Volt- meter. Betingelserne for hele Fænomenets Optræden er alt- saa, at det mellem Skiverne indskudte Stof, i dette Til- fælde den litografiske Sten, besidder en forholdsvis ringe indre Modstand, men frembyder en betydelig Overgangs- modstand overfor berørende faste Legemer. Saadanne Legemer vil i det følgende blive benævnt Halvledere. Som udprægede Eksempler paa saadanne skal vi, foruden den litografiske Sten, anføre: Adskillige Skifersorter, Fedtsten, forskellige Marmorsorter, Flint og Agat m. 11.; endvidere Gelatine, Kollodium, forskellige dyriske Hinder, visse Pa- pirsorter, Ben og Elfenben, flere Slags Træ, o. a. Ogsaa den menneskelige Hud viser i nogen Grad de omtalte Egen- skaber, hvorved Fremkomsten af det i Begyndelsen om- talte akustiske Fænomen forklares. I Modsætning til Forholdene ved en almindelig Kon- densator med indskudt Dielektrikum af isolerende Stoffer, saasom Glas, Ebonit, Glimmer og lignende, hvor der mel- lem Belægningerne optræder en Tiltrækning, som er om- vendt proportional med Kvadratet paa Dielektrikets Tyk- kelse, er den ovenfor beskrevne Overfladetiltrækning for en given Klemspænding praktisk talt uafhængig af Halv- lederens Tykkelse paa Grund af det ringe indre Spændings- fald i Halvlederen. Demonstration 2. Med en 3 cm tyk litografisk Sten med forgyldt Underside og plansleben Overside, hvorpaa hviler en Metalskive af Diameter 5 cm, opnaas ved en Spænding paa 440 Volt Jævnstrøm en Tiltrækning af mere end 1 Kilogram. Tiltrækningen maales ved Afvejning, idet Metalskiven er ophængt i en Skaalvægt. Dette Forsøg viser umiddelbart hen til Konstruktio- nen af et Nulspændingsrelais. Endnu større Tiltrækning og ved betydelig lavere Spænding opnaas, naar der i Stedet for den litografiske Sten anvendes fint poleret Agat. Som tidligere omtalt foranlediger Tiltrækningen ved Halvlederens Overflade en forøget Friktion mellem denne og den berørende Metalskive. Paa Grundlag af denne Frik- tion lader der sig konstruere en Række af Apparater med de forskelligste Formaal, f. Eks. Telefoner, Telegrafappa- rater, Relaiser, m. 11., og alle disse Apparater udviser en meget betydelig Følsomhed og Kraft i Forhold til den elek- triske Energi, der styrer dem. Princippet for disse Apparater fremgaar af Fig. 4, hvor H er en hul Cylinder af halvledende Materiale, f. Eks. Agat, indvendig forsynet med en fastklæbet eller faststøbt Metalbelægning IL Cylinderen holdes i Rotation i Pilens Retning ved Hjælp af et Urværk eller en Motor. Om Cy- linderen er lagt et tyndt og bøjeligt Metalbaand I, som ved a er fastholdt af den stærke Fjeder P, og som holdes stramt ved Hjælp af den svagere Fjeder p. Meddeles der gennem Tilledninger til I og II Anordningen en elektrisk Spænding, vil Friktionen mellem Cylinderen og Metalbaan-