Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

108 — Et fysisk Fænomen og dets Anvendelse i Telegrafien og Telefonien m. m. Af Ingeniørerne A. Johnsen og K. Rahbek. I September 1917 gjorde Foredragsholderne ved nogle Forsøg over Telefoni den Iagttagelse, at der i visse Til- fælde ved elektrisk Strømovergang mellem to faste Lege- mer optræder en kendelig Vedhængning mellem Lege- merne, saa længe Strømovergangen finder Sted. De før- ste herhen hørende, iagttagne Fænomener var overordent- lig svage og blev konstaterede udelukkende ad akustisk Vej, idet vi navnlig iagttog, at der optræder en svag Lyd, naar en Finger stryges hen over en Metalgenstand, medens en Vekselstrøm af akustisk Periodetal passerer Berørings- stedet mellem Fingeren og Metallet. Forsøg, som tog Sigte paa nærmere Studium og Forklaring af dette Fænomen, og hvorved de forskelligste Stoffer blev undersøgt, resulte- rede hurtigt i, at der opnaaedes kraftige og udprægede Virkninger. Ved fortsat Arbejde viste der sig adskillige Muligheder for Fænomenets Anvendelse i den praktiske Teknik. Saavel den fysiske som den tekniske Side af Sagen skal vi søge at fremstille for Dem i vort Foredrag idag, ved hvilket vi har den Ære første Gang at fremlægge vort Arbejde for en større Forsamling. Til at klarlægge det centrale i Sagen har vi opstillet et grundlæggende Forsøg, der saa at sige viser Fænome- net i Renkultur. Demonstration 1. Til Demonstration benyttes et Stykke litografisk Sten af ca. 1 cm Tykkelse (se Fig. 1), hvis Underside er metalbelagt (forgyldt med Bladguld) og forsynet med en Tilledning af tynd Kobbertraad. Stenens Overflade er plan og glat, og herpaa hviler en ligeledes plan Messingskive, som er forsynet med den anden Strøm- tilledning. De to Tilledninger er ført umiddelbart til By- nettet, saaledes at der, naar en Afbryder sluttes, direkte tilføres Anordningen 220 Volt Jævnstrøm. Da Stenens Materiale er temmelig slet ledende, optræder der herved kun en ringe Strøm. Man vil da bemærke, at Stenen og Skiven, naar Strømmen sluttes, hæfter saa fast sammen, at Stenen følger med, naar Metalskiven løftes; holder man Metalskiven skraat, bemærker man, at der ogsaa er en betydelig Modstand mod Glidning til Stede. Afbrydes Strømmen, forsvinder Vedhængningen fuldstændigt. (Ved den foretagne Demonstration var Metalskivens Diameter 5 cm og den optrædende Strømstyrke af Størrelsesordenen 1Q—6 Amp.) Der er en Del Lighedspunkter mellem denne Anord- ning og en Elektromagnet; den ringe Strømstyrke, som optræder ved den nye Anordning, medfører, at den i visse Tilfælde med Fordel kan anvendes i Stedet for en elektro- magnetisk Anordning. En væsentlig Forskel ligger dog deri, at en Magnet udsender Kraftlinier i Rummet, derfor kan tiltrække sit Anker fra en vis Afstand og saaledes er i Stand til at udføre et kendeligt mekanisk Arbejde, me- Fig. 2. dens Stenen og Metalskiven ikke tiltrækker hinanden med nævneværdig Kraft, naar de ikke direkte berører hinanden. Denne Omstændighed er af afgørende Betydning for Kon- struktionen af de Apparater, hvori Princippet anvendes.