Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 10-
sammansättning hade sedan over två år varit i praktiskt
bruk och visat sig väl tåla jämförelsen med de förut an-
vända. Såvål de fysiska som metallografiska undersöknin-
garna ha givit vid hånden, att magnesium bildar fast los-
ning med bly upp till 0,12 pCt. magnesium. Den sistnänm-
da metallen är således fullständigt löst i blyet vid den an-
vända koncentrationen. Vidare synes den allra forstå mag-
nesiumtillsatsen ha till följd, att blyet undergår en slags
härdningsprocess på samma sätt som kopparns egenskaper
förbättras genom små tillsatser av fosfor vid fosforbrons-
tillverkningen.
I Diskussionen deltog P. V. Christensen, Koch
og G. M. Nordensvan.
Torsdag d. 2. September 192 0, Kl. 2 Eftm.
Ordstyrer. Overing. C. H en t z e n.
A. Johnsen og K. Rahbek, København: Et fysisk
FænomenogdetsAnvendelsei Telegrafien
og Telefonien m. m.
I September 1917 gjorde Foredragsholderne den Iagt-
tagelse, at der under visse Omstændigheder optræder en
betydelig Tiltrækning og Friktion imellem Overfladerne
af to hinanden berørende glatte Flader af henholdsvis en
Leder og en Halvleder, eller mellem to Halvledere, naar
der passerer en Strøm over imellem Fladerne, idet der her
ved Halvledere forstaas visse i ringe Grad og fortrinsvis
elektrolytisk ledende faste Legemer, saasom Gelatine, Hud,
visse Papirsorter, adskillige Salte og Mineralier, specielt
Skifer, lithografisk Sten, Agat m. fl.
Systematiske Forsøg førte til Opnaaelsen af saa kraf-
tige og udprægede Virkninger, at Foredragsholderne be-
sluttede at søge Anvendelse for Fænomenet i den prak-
tiske Teknik.
En nærmere Undersøgelse har vist, at Tiltrækningen
er rent elektrisk og skyldes et endeligt Spændingsfald ved
Legemernes Skilleflade, idet nævnte Halvledere besid-
der en meget betydelig Overgangsmodstand overfor faste
Legemer, som berører dem.
Ved at tildanne Halvlederen som en Cylinder og ud-
nytte Tiltrækningen og dermed Friktionen mellem Cylin-
deren og et paa denne glidende Metalbaand, dannes Ud-
gangspunkt for Konstruktionen af højttalende Telefoner,
hurtigskrivende Telegraf apparater og følsomme Relaiser,
i hvilke de virksomme Kræfter kan være af Størrelsesorde-
nen 1 Kilo eller mere, ved Strømforbrug af Størrelses-
ordenen 10-4-5 Amp.
De store Kræfter gør det muligt ved Telefonapparater
at benytte andre Lydgivere end de kendte Lyddaaser, saa-
ledes demonstreredes, hvorledes en Violin kan benyttes
som Lydgiver.
Ved Telegrafapparater efter det nye Princip muliggør
de store Kræfter i Forbindelse med den absolute Induk-
tionsfrihed Opnaaelsen af betydelige Skrivehastigheder.
Eksperimentelt er opnaaet Hastigheden 600 Ord pr. Minut.
Disse Apparater egner sig paa Grund af den store indre
Modstand særligt for Tilslutning til Strømkrese med stor
Modstand, specielt Vacuum-Forstærkerrør.
Som en afledet Konstruktion maa betragtes den saa-
I kaldte Spændingsviser, der er en Art transportabelt Elek-
der angaaende Vindmotorer hviler. Takket være de over-
ordentlig omfattende Undersøgelser, som er foretaget paa
de i de sidste 10 Aar opstaaede aerodynamiske Instituter
samt de derpaa byggede teoretiske Arbejder er vi nu i Be-
siddelse af en langt større Viden om Luftens Bevægelses-
lære end paa La Cours Tid. Man tør derfor haabe, at det
vil være muligt at naa til nye og betydningsfulde Resul-
tater med Hensyn til Vindens Udnyttelse.
I Fællesdiskussionen til de to sidste Foredrag deltog
O. Engholm, W. Borgquist, O. Pettersson og
I. Bjerre.
Sektion II.
Ordstyrer: Dir., Ing. G. M. Nordens van.
S. P. Madsen, København: Danske Bidrag til
Telefonkablers Teori og Konstruktion.
Der gaves en Fremstilling af Udviklingen af Telefon-
kabler med forhøjet Selvinduktion, hvorunder det paa-
vistes, at Danskeren L. Lorenz samtidig med Englænderen
Heaviside og Franskmanden Vaschy har forstaaet Selvin-
duktionens nyttige Betydning for Telefoneringen, behandlet
Telefonstrømmenes Forplantning teoretisk og givet Forslag
til en jævn fordelt Forøgelse af Selvinduktionen langs hele
Ledningens Længde; dernæst omtaltes Arbejder paa dette
Omraade af Tyskeren Breisig og Danskerne J. L. V. Jen-
sen og G. E. Krarup, efter hvilken sidste Kabler med jævn
fordelt forhøjet Selvinduktion har faaet Navn. Endvidere
omtaltes Danskerne Absalon Larsens, P. O. Pedersens og
A. K. Erlangs Arbejder vedrørende Telefonkablers og Te-
lefonledningers Teori samt de af disse konstruerede Maale-
apparater til Brug indenfor Svagstrømsteknikken.
I Diskussionen deltog P. O. Pedersen.
Chr. Albertus, København: Gulstads Kabelre-
1 a i s.
Almindelige polariserede Relaiser er ikke egnede til
Hurtigtelegrafering gennem Kabler, hvis Modstand og Ka-
pacitet svækker og forvrænger Dobbeltstrømssignaler. Det
ejendommelige for Gulstad Relaiset er dets særlige Hjælpe-
strømsarrangement, ved hvis Hjælp Ankeret bringes til at
vibrere. Liniestrømmens Opgave indskrænkes derved til
at standse Vibrationerne, hvis Frekvens kan reguleres og
bringes i Overensstemmelse med Frekvensen af de fra
Sendestationen udsendte Prikker. Ved Indregulering af
Hjælpestrømmen opnaas desuden, at Forvrængningen del-
vis ophæves. Under visse Forhold medvirker elektriske
Svingninger i Hjælpestrømskredsløbet væsentlig til Sik-
kerhed i Relaisets Præstationer.
Overing. Gulstad overværede Foredraget og blev
efter dette hyldet af Tilhørerne.
D. Stenquist, Stockholm: Blymantlarna hos
telefonkablar.
Foredraget behandlade huvudsakligen en av före-
dragshållaren gjord uppfmning på kabelfabrikationens om-
råde. Genom av honom på Svenska Telegrafverkets prov-
ningsanstalt under 1917 18 gjorda undersökningar hade
det framgått, att en ytterst ringa mängd magnesium (0.05
pCt.) kunde med fördel ersätta tennet i kabelmantlarna,
Såvål luft- som jordkablar med mantlar med ovanstående