Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 120 — for givne Redegørelse. Det skal her endnu bemærkes, at Straalen naturligvis vil faa ganske samme Form, dersom den fører Jævnstrøm og passerer et Vekselfelt i Stedet for i et Jævnfelt at føre Vekselstrøm. Den mekaniske Kraft, som frembringer Straalens Bevægelse, og som skyldes Vek- selvirkningen mellem Felt og Strøm, vil nemlig i de to Tilfælde variere paa ganske samme Maade. Fig. 3. Vi betragter nu Straalens Træffepunkt i Elektroden E. Idet den bølgeformede Straale stadig løber ind imod Elektroden, maa Træffepunktet komme til at svinge frem og tilbage om den uafbøjede Straales Træffepunkt. Ef- ter den ovenfor givne Forklaring maa Perioden for Sving- ningerne blive lig Vekselstrømmens Periode. Træffepunk- tet kommer i sin Bevægelse bag efter den periodiske me- kaniske Kraft, som Bevægelsen skyldes. Forsinkelsen er simpelhen lig den Tid, Straalefiguren er om at bevæge sig fra Feltet til Elektroden d. v. s. lig denne Afstand divideret med Straalens Hastighed. Ved Forandring af Afstanden kan man altsaa forandre Faseforsinkelsen mellem Bevæ- gelsen og den mekaniske Kraft og dermed ogsaa mellem Bevægelsen og Vekselstrømmen, med hvilken den meka- niske Kraft er i Fase. Følgelig maa man kunne give Fase- forsinkelsen en saadan Værdi, at Straalens Træffepunkt netop passerer den uafbøjede Straales Træffepunkt i det Øjeblik, da Strømmen gaar gennem Nul. Herpaa beror Apparatets Anvendelse til Komuntering af en Vekselstrøm. Afpasser man nemlig Afstanden som antydet, og deler man Elektroden i to Dele Ex og E2 Fig. 4 adskilt ved en frem- springende isolerende Væg P, mod hvis skærpede Kant den uafbøjede Straale rettes, vil Straalen i hveranden Halv- periode træffe Ex og 1 de øvrige E2. I Virkeligheden findes der, som det vil forstaas, ikke een men en Række Stillinger af Elektroden, hvor Adskil- lelsen mellem de modsatte Faser er fuldstændig. De for- skellige Stillinger følger efter hinanden med et Mellemrum af en halv Bølgebredde 2/2. Hvis Straalehastigheden til Eks. er 350 cm/Sek., svarende til en Trykhøjde af ca. 50 cm og hvis Vekselstrømmens Frekvens er 50, bliver Fig. 4. Fig. 5. Å or a 1 T = 35(1 Toö =315 cm' Den første Stilling, der ligger nærmest Feltet, betegnes som det første Knudepunkt, den næste som det andet Knudepunkt o. s. v. Ved sværere Straaler for Eks. Straaler paa 3—5 mm staar ofte indtil 4 Knudepunkter til Raadighed for Ensretningen. Ensrettere med selvstændig Drift. Med Anvendelse af den beskrevne svingende Kommu- tator kan man nu fremstille en Række forskellige Ensret- tere for enfaset og derved ogsaa for flerfaset Vekselstrøm. Simplest frembringer man den for Ensretningen nødven- dige Bevægelse af Straalen ved gennem denne at sende enten den Vekselstrøm, som skal ensrettes eller selve den ensrettede Strøm. I første Tilfælde maa Feltet være et Jævnfelt i sidste et Vekselfelt synkront med Strømmen, som skal ensrettes. I begge Tilfælde er Systemet i Ho- vedsagen uafhængigt af fremmede Strømkilder og kan derfor betegnes som en Ensretter med selvstæn- dig Drift i Modsætning til de Ensrettere med bunden Drift, der nedenfor skal omtales. I Fig. 5 ses et af de mange mulige Ensrettersystemer. Man genfinder her Kvægsølvstraalekommutatoren med Straalen S, Elektroden Ej og E, og Feltet F. Strømkilden er en Transformator Vx V2 med tilgængeligt Nulpunkt. Jævnstrømskredsens to Ledninger er betegnede ved + og 4-, Hvis disse er slut- tede gennem en ydre, induktionsfri Kreds, vil der, ved rig- tig Indstilling af Elektroden og normal Drift, gennem Straalen og den ydre Kreds flyde en Strøm bestaaende af alle en Vekselstrøms Halvperioder lagt til samme Side. Hveranden Halvperiode leveres herved af Vj hveranden af V2, idet Straalens Træffepunkt netop vil passere fra ET til E2 eller omvendt, i det Øjeblik Transformatorens Midt- punkt gaar over fra at være positiv Pol for Vx til at være positiv Pol for V2. Systemet tilhører, som det vil forstaas, den Gruppe Ensrettere, hvor Bevægelsen af Straalen frem- bringes ved den ensrettede Strøm. I Overensstemmelse hermed er Feltet altsaa et Vekselfelt, der fødes med Strøm fra den samme Generator, der leverer Strømmen, som ens- rettes. Karakteristisk for alle Ensrettere af denne Gruppe er, at de normalt ikke er selvstartende, og det ligger na- turligvis i, at den ensrettede Strøm, som skal holde Straa-