Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

124 — noget Forbrug af Kvægsølv Sted. Det Støv, der dannes ved Kommuteringen, omdannes altsaa atter i Hovedsagen til massivt Kvægsølv ved Udvaskning med den øvrige Kvægsølvmasse. Omfattende Undersøgelser er udført over Ensretterens Tab under forskellige Forhold. Der skal ikke her gives nogen Beretning om disse Undersøgelser, der er nøje knyttet sammen med Studiet af Kommuteringsforholdene. Saa meget kan dog siges, at man paa Grundlag af hidtidige Erfaringer tør gaa ud fra, at det ved smaa Ensrettere un- der 10 kW. vil være let at naa Virkningsgrader for det fuldstændige System af ca. 80 pCt., medens man ved store Ensrettere synes at maatte kunne naa Virkningsgrader paa 95 pCt. eller derover Fælles med Cooper-Hewitt-Ensret- tenren vil den nye Ensretter have den Egenskab, at Virk- ningsgraden i relativ ringe Grad er afhængig af Belast- ningen. Dette er som bekendt den Egenskab, der ved stærkt varierende Belastning giver Ensretteren Fortrinet fremfor roterende Omformere. I Modsætning til Cooper-Heivitt’s Ensretter rummer det nye System ikke noget konstant Spændingstab. Kvæg- sølvstraaleensretteren synes derfor for Eks. egnet til Frem- stilling af lavspændt Jævnstrøm, saaledes som den benyt- tes i elektrokemisk Industri. Men lige saa anvendelig sy- nes den at maatte være som Mellemled mellem et Veksel- strømsnet og Jævnstrømsmotorer, i ethvert Fald ved Mo- torer paa op til 500 Volt. Rimeligvis vil den kunne faa Betydning som Omformer i Undercentraler, der leverer «Jævnstrøm, men faar Energien tilført i Form af Veksel- strømsenergi. Smaaensrettere er der endelig Brug for til Opladning af Akkumulatorbatterier, Drift af Jævnstrøms- buelamper i Biografteatre, Hospitaler, Signalstationer m. m. Muligvis vil saadanne Ensrettere ogsaa vise sig egnede til Erstatning af Magnetiseringsmaskinen i Generatorer for en- og flerfaset Vekselstrøm, saaledes at disse paa en Maade gøres selvmagnetiserende. Historiske Bemærkninger. Det foregaaende gengiver Hovedresultater af et fysisk- teknisk Forskningsarbejde, der har strakt sig over flere Aar. Ideen til Ensretteren stammer fra 1907. I Aarene 1913 1918 blev Ensretterne med selvstændig Drift udformede og underbyggede med talrige specielle Undersøgelser. Dette Tidsrums Arbejde er beskrevet i min Bog »Nye Ensrettere og periodiske Afbry- dere«. I Slutningen af Aaret 1918 indledes en ny Række Arbejder, hvis hidtidige Hovedresultater er Gennemarbejd- ningen af Principperne for Ensretterne med bun- den Drift og Fremstillingen af de første Trefase- ensrettere, og hvis endelige Maal er Udformningen af en Række Ensrettere for de forskellige mulige Anven- delser og for Effekter af alle Størrelser. Alle Undersøgel- ser er til Dato udført i Det fysiske Laboratorium paa Den polytekniske Læreanstalt. I nær Fremtid vil Forsøg blive optaget, der tager Sigte paa fremstilling af større Trefase- ensrettere til Brug i elektriske Centraler. Disse Forsøg vil, takket være Velvilje fra Københavns Kommunes Side, blive udført i det nye Ørstedsværk ved Enghavebrygge. Siden 1918 ejes med en enkelt Undtagelse alle Paten- ter og Rettigheder til det nye elektrotekniske System af et dansk privat Selskab, Kommanditselskabet Hartmanns Ensretter, og af dette Selskab er alle de nye Forsøg be- kostede. Selskabet tager som nævnt i første Linie Sigte paa Udformningen af Kvægsølvstraaleensrettere, men ved Siden heraf er det dog Hensigten efterhaanden og saa hurtigt som muligt at udnytte alle de Muligheder, som Grundsystemet rummer — og disse er ikke faa. Saaledes er Systemet allerede bleven anvendt til Fremstilling af en Række periodiske Afbrydere til Drift af Røntgenindukto- rer. Et stort Anvendelsesomraade vil det vistnok have i automatiske Hurtigregulatorer, Startindretninger, Strømbe- grænsere m. m. Endelig har det vist sig muligt med An- vendelse af Grundsystemet at bygge en ny Oscillograftype, der efter alt at dømme er saa god som de bedste hidtil kendte og utvivlsomt betydelig robustere.