Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
for antydede Princip. Andre Principper og Former er
mulige. Om disse vil det dog vistnok endnu være for tid-
ligt at give Meddelelse.
Den praktiske Udførelse af Kvægsølv-
straalekommutatoren.
Den praktiske Udførelse af Kvægsølvstraalekommuta-
toren slutter sig nær til den ovenfor givne Beskrivelse.
Den kan belyses ved Fig. 11, der viser Hovedbestanddelene.
Fig. 11.
Disse er: Huset eller Kamret H, i hvilket den egentlige
Kommutator er indbygget. Dette fremstilles passende af
Støbejærn. Det holdes fyldt med Belysningsgas eller Brint,
hvorved Buedannelse hindres. Det er forsynet med en
Dør D i den ene Side. I Døren og ofte i to af Husets
andre Sider er der indsat Ruder af klar Celluloid, saaledes
at man kan se alt, hvad der foregaar i Kamret. Vindu-
erne tjener tillige som Sikkerhed mod Eksplosioner, frem-
kaldt ved Uagtsomhed. Ind i Kamret er Magnetsystemet
M M bygget og tillige Elektroden Ex E2 P med dens iso-
lerende Støtter Ij Iv Elektroden staar paa en Slæde, ved
hvilken den kan forskydes udefra — ved Drejning af
Haandhjulet s2 —- i den isolerende Kants Retning. Her-
ved opnaaes, at man, naar et Punkt af Kanten er gjort
ubrugeligt ved Kommuteringsgnisten, kan føre Nabopunk-
tet ind i Straalen og saaledes efterhaanden udnytte alle
Kantens Punkter. Den omtalte Slæde bæres af en Arm
A2, der sidder paa en anden Slæde, som ved Haandhjulet
sx kan bevæges op og ned, hvorved Elektrodens Over-
flade kan indstilles i den rette Afstand fra Feltet. Under
Magnetens ene Polsko er Skrælleelektroden E anbragt iso-
leret fra Skoen. Fra E og fra Hovedelektrodens to Dele
Ex E2 fører bøjelige Kabler til tre isolerede Gennemførin-
ger med Klemskruer (Møttriker) K, hvoraf kun den ene
Kj er vist i Figuren. Magneten tilføres Strøm gennem
to mindre Gennemføringer k, hvoraf den ene er vist som
k,. Kvægsølvet flyder fra Kamret gennem en Laas L i
Bunden af dette til en Centrifugalpumpe C, der er an-
bragt umiddelbart under Kamret. Pumpen drives ved en
Elektromotor. Den hæver Kvægsølvet op gennem Røret
R2 til et Reservoir, der bestaar af to Dele, det egentlige
Reservoir B og en over denne anbragt Adskiller. Ad-
skilleren bestaar af en cylindrisk Beholder, isoleret fra B
ved Ringen I4. Bunden i Beholderen er dannet af en
perforeret Plade F af Karton eller Staal. Gennem denne
flyder Kvægsølvet i Form af en fin Regn ned i B. Regnen
leder ikke den elektriske Strøm; man opnaar altsaa ved
Adskilleren at isolere Pumpen elektrisk fra Straalerøret R.
Dette er ført isoleret gennem Husets Loft og ender i en
Udvidelse, i hvilken det straaledannende Element, en Staal-
plade med en stump konisk Boring er skruet. For Straale-
hullet lukker man, naar Kommutatoren er ude af Drift,
ved en Ventil, der løftes i Vejret ved Knappen T og fast-
holdes i den løftede Stilling ved en Bajonetlaasindretning.
Kommutatoren med Pumpe kan ved mindre Systemer
være bygget ud fra en Støbejærnsknægt A, bestemt til
Fastboltning i en Væg. Ved større Systemer vil man
foretrække at fastgøre Kommutatoren paa et Stativ eller
en Fod, der staar paa Gulvet.
Almindelige Egenskaber ved den nye
Ensretter.
Der er hidtil bygget og i Laboratoriet arbejdet med
Ensrettere for Enfasestrøm og for trefaset Strøm op til
ca. 10 kW. Naar større Effekter ikke er ensrettet, er Aar-
sagen dog kun den, at de til Raadighed staaende Forsøgs-
anlæg ikke har tilladt det. Der er ved Ensretning pro-
duceret Jævnstrøm med indtil 500 Volts Spænding, men
intet tyder paa, at ikke betydelig højere Spændinger kan
fremstilles. Det er ved Drift over timelange Perioder kon-
stateret, at en god Driftssikkerhed er opnaaet. Den er
opnaaet paa Grundlag af omfattende Undersøgelser over
den bedste Form for det straaledannende Element og over
de bedste Materialer for Elektrodens isolerende Væg. Ved
Anvendelse af et passende Materiale og ved rigtig Dimen-
sionering slides Isolatorens Kant meget langsomt af Kom-
muteringsgnisten, saaledes at et og samme Punkt af Iso-
latorens Kant kan bruges flere Timer igennem. Det er
ved direkte Forsøg paavist, at der praktisk set ikke finder