Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
123 for antydede Princip. Andre Principper og Former er mulige. Om disse vil det dog vistnok endnu være for tid- ligt at give Meddelelse. Den praktiske Udførelse af Kvægsølv- straalekommutatoren. Den praktiske Udførelse af Kvægsølvstraalekommuta- toren slutter sig nær til den ovenfor givne Beskrivelse. Den kan belyses ved Fig. 11, der viser Hovedbestanddelene. Fig. 11. Disse er: Huset eller Kamret H, i hvilket den egentlige Kommutator er indbygget. Dette fremstilles passende af Støbejærn. Det holdes fyldt med Belysningsgas eller Brint, hvorved Buedannelse hindres. Det er forsynet med en Dør D i den ene Side. I Døren og ofte i to af Husets andre Sider er der indsat Ruder af klar Celluloid, saaledes at man kan se alt, hvad der foregaar i Kamret. Vindu- erne tjener tillige som Sikkerhed mod Eksplosioner, frem- kaldt ved Uagtsomhed. Ind i Kamret er Magnetsystemet M M bygget og tillige Elektroden Ex E2 P med dens iso- lerende Støtter Ij Iv Elektroden staar paa en Slæde, ved hvilken den kan forskydes udefra — ved Drejning af Haandhjulet s2 —- i den isolerende Kants Retning. Her- ved opnaaes, at man, naar et Punkt af Kanten er gjort ubrugeligt ved Kommuteringsgnisten, kan føre Nabopunk- tet ind i Straalen og saaledes efterhaanden udnytte alle Kantens Punkter. Den omtalte Slæde bæres af en Arm A2, der sidder paa en anden Slæde, som ved Haandhjulet sx kan bevæges op og ned, hvorved Elektrodens Over- flade kan indstilles i den rette Afstand fra Feltet. Under Magnetens ene Polsko er Skrælleelektroden E anbragt iso- leret fra Skoen. Fra E og fra Hovedelektrodens to Dele Ex E2 fører bøjelige Kabler til tre isolerede Gennemførin- ger med Klemskruer (Møttriker) K, hvoraf kun den ene Kj er vist i Figuren. Magneten tilføres Strøm gennem to mindre Gennemføringer k, hvoraf den ene er vist som k,. Kvægsølvet flyder fra Kamret gennem en Laas L i Bunden af dette til en Centrifugalpumpe C, der er an- bragt umiddelbart under Kamret. Pumpen drives ved en Elektromotor. Den hæver Kvægsølvet op gennem Røret R2 til et Reservoir, der bestaar af to Dele, det egentlige Reservoir B og en over denne anbragt Adskiller. Ad- skilleren bestaar af en cylindrisk Beholder, isoleret fra B ved Ringen I4. Bunden i Beholderen er dannet af en perforeret Plade F af Karton eller Staal. Gennem denne flyder Kvægsølvet i Form af en fin Regn ned i B. Regnen leder ikke den elektriske Strøm; man opnaar altsaa ved Adskilleren at isolere Pumpen elektrisk fra Straalerøret R. Dette er ført isoleret gennem Husets Loft og ender i en Udvidelse, i hvilken det straaledannende Element, en Staal- plade med en stump konisk Boring er skruet. For Straale- hullet lukker man, naar Kommutatoren er ude af Drift, ved en Ventil, der løftes i Vejret ved Knappen T og fast- holdes i den løftede Stilling ved en Bajonetlaasindretning. Kommutatoren med Pumpe kan ved mindre Systemer være bygget ud fra en Støbejærnsknægt A, bestemt til Fastboltning i en Væg. Ved større Systemer vil man foretrække at fastgøre Kommutatoren paa et Stativ eller en Fod, der staar paa Gulvet. Almindelige Egenskaber ved den nye Ensretter. Der er hidtil bygget og i Laboratoriet arbejdet med Ensrettere for Enfasestrøm og for trefaset Strøm op til ca. 10 kW. Naar større Effekter ikke er ensrettet, er Aar- sagen dog kun den, at de til Raadighed staaende Forsøgs- anlæg ikke har tilladt det. Der er ved Ensretning pro- duceret Jævnstrøm med indtil 500 Volts Spænding, men intet tyder paa, at ikke betydelig højere Spændinger kan fremstilles. Det er ved Drift over timelange Perioder kon- stateret, at en god Driftssikkerhed er opnaaet. Den er opnaaet paa Grundlag af omfattende Undersøgelser over den bedste Form for det straaledannende Element og over de bedste Materialer for Elektrodens isolerende Væg. Ved Anvendelse af et passende Materiale og ved rigtig Dimen- sionering slides Isolatorens Kant meget langsomt af Kom- muteringsgnisten, saaledes at et og samme Punkt af Iso- latorens Kant kan bruges flere Timer igennem. Det er ved direkte Forsøg paavist, at der praktisk set ikke finder