Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

122 — nyttes ganske som før. Da den ensrettede Strøm eller Vekselstrømmen nu ikke længere passerer Feltet, bliver Amplituden ganske uafhængig af den aftagede Strøm og alene bestemt ved den Værdi, man giver Hjælpestrømmen. Den ensrettede Strøm kan følgelig reguleres fra Maksimal- værdien ned til Nul. Da den for Ensretningen nødven- dige Bevægelse altid er til Raadighed, falder Startproble- met i alle Tilfælde bort, og da Forbindelsen mellem Straa- lens Bevægelse og Generatorens Spænding nu er fuldkom- men entydig bestemt, er ogsaa den frembragte Strøm en- lille Ændring i den vil bevirke en stor Ændring i den Tid, Hermed er der i hvilken Straalesporet rører Elektrodestykket. Det siger sig selv, at det vil være næsten umuligt i Praksis at fast- holde den rigtige Amplitude med den Grad af Sikkerhed, som der her bliver Tale om. Maaden, hvorpaa Vanske- ligheden er overvundet, er følgende. I Stedet for at fjerne tydigt bestemt, hvad dens Retning angaar. gjort Rede for den fuldstændige Løsning af Ensretterpro- blemet ved simpel Vekselstrøm. Vi skal nu se, hvorledes en Ensretter for flerfaset, specielt trefaset, Vekselstrøm kan fremstilles. Fler faseensrettere med adskilte Faser. Flerfaseensrettere kan bygges sammen af parallelt ar- bejdende Enfaseensrettere, en for hver Fase. Sædvanlig- vis arbejder man i Ensrettere for flerfaset Strøm med elektrisk adskilte Faser, d. v. s. man arbejder i hvert Øje- blik kun med én Fase. Det er saaledes Tilfældet ved Cooper-Heivitfs Ensretter. Ved trefaset Strøm betyder det, at man i Almindelighed kun udnytter den midterste Trediedel af hver Halvperiode. I Jævnstrømskredsen faar man da en svagt pulserende elektromotorisk Kraft af den Form, der er givet ved den stærkt optrukne Kurve i Fig. 8. Man kunde tænke sig, at fremstille Kommutatorerne til en Ensretter af den antydede Type med Anvendelse af en afbrudt Elektrode som vist i Fig. 9 bestaaende af to Elek- trodestykker Ex E2 begrænsede ved isolerende, skærpede Vægge Px P2 og adskilt ved et passende Mellemrum. Gi- ver man Straaleamplituden den rette Størrelse, maa man Fig. 9. kunne opnaa, at Straalen rører Ef og E2 hver i en Tredie- del Halvperiode, og hermed var da opnaaet, hvad der til- stræbes. Imidlertid vil et Blik paa Fig. 9 vise, hvor van- skeligt det vilde være med tilstrækkelig Sikkerhed at ved- ligeholde den rigtige Størrelse af Amplituden. I Figurens nederste Del er Straalesporets svingende Bevægelse an- skueliggjort paa kendt Maade ved Projektionen af en Ro- tation med konstant Vinkelhastighed i en Cirkel. Skal nu Straalesporet røre f. Eks. Ex i en Trediedel af en Halv- periode, saa skal det Stykke, det bevæger sig ud over L1? kun være den i Figuren antydede ganske lille Strækning. Og Strækningen skal overholdes meget nøje, idet blot en de to Elektrodesider fra hinanden hæver man Kanten af den adskillende, isolerende Væg i Vejret. Vil man have, at Straalen skal slutte Strøm nøjagtig i % af hver Halv- periode, skal Kanten principielt træde % af en Halvbølge frem foran Elektrodens Overflade, saaledes, som det er antydet i Fig. 10. I det viste Øjeblik slutter Straalen netop Fig. 10. Forbindelsen fra Hjælpeelektroden til E2. Denne For- bindelse vil vedvare, til Straalen overskæres af den iso- lerende Kant, hvad der vil indtræde efter % Halvperiodes Forløb, fordi Afstanden fra Isolatorens Kant til Straalen i det i Fig. 10 viste Øjeblik netop er Vs af en Halvbølge. Efter Overskæringen er Forbindelsen fra E til Hovedelek- troden afbrudt, indtil den forreste Del af den til venstre viste Halvbølge naar frem til E15 hvad der tager % Halv- periode. Herefter er der sluttet Forbindelse mellem E og Er i en Vs Halvperiode, hvorefter ingen Forbindelse be- staar i den næste % Halvperiode o. s. v. Kommutatoren arbejder altsaa nøjagtigt som tilsigtet, og Kommateringens Godhed paavirkes ikke længere af Amplitudens Størrelse, idet Bølgebredden er praktisk set uafhængig af denne. Kommateringen er netop lige saa sikker, som den er ved Kommutatoren for simpel Vekselstrøm. I Virkeligheden skal den isolerende Væg staa noget mere end % Halvbølge frem foran Elektrodens Overflade, hvilket ligger i, at Straalen har en vis Tykkelse og deri, at Kvægsølvet tværs over den isolerende Kant danner en Streng, der først brister, naar den er trukket ud til en vis Længde. De samme Forhold bevirker ved Enfasekommu- tatorens Elektrode, at den isolerende Kant maa rage lidt frem foran Overfladen. Trefaseensretterproblemet er først taget op til Be- handling i det sidste Aar. Hidtil er der især arbejdet med Ensrettere med i Hovedsagen adskilte Faser efter det oven-