Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 128 — tetsselskaberne at gøre, er at faa Balance i Kassen, hvilket i Grunden ikke er saa sært, naar man tænker sig den umaadelige Stigning i Priserne i de sidste 5—6 Aar. Da man byggede de første Anlæg paa Landet, gik man ud fra at kunne nøjes med den Pris, der var almin- delig i Byerne, nemlig 20 og 40 Øre pr. kWT. Denne Pris viste sig imidlertid meget hurtig at være for lille og medførte for de allerfleste Landværkers Vedkommende, at naar Aarsregnskabet forelaa, udviste det et større eller mindre Underskud. Og selv om der ved enkelte Værker netop kunde skaffes Balance, skete det som Regel paa Bekostning af Henlæggelserne til Fornyelse af Anlæggets enkelte Dele. Naar et Landelektricitetsværk gav Under- skud, blev man som Regel enige om at sætte Priserne op pr. kWT., men Følgen blev, at den i Forvejen for lille Benyttelse af Elektriciteten blev mindre, idet man an- skaffede sig mindre Lamper og mange lod Kværnene staa ubenyttede og kørte til Mølle. Jeg tror nok, man ved sine Beregninger fra først af har haft for god Tro til Landboerne som Elektricitetsfor- brugere og undervurderet deres Trang til Sparsommelig- hed. Men naar det kneb den Gang, hvor meget mere maa det saa ikke knibe nu, da Priserne er 2—3, ja, for de sidst byggede Værkers Vedkommende indtil 4 Gange saa høje som før. Den største Grund hertil er vel nok den høje Strømpris, der opfordrer alt for meget til Sparsommelig- hed, men de forandrede Driftsmaader i Landbruget, som Krigen har skabt, vejer ogsaa til den gale Side. Jeg tæn- ker her paa Kornsalget og Svineholdets Reduktion. Er- faringen har saaledes lært os, at det næsten er umuligt at skaffe Balance i Kassen ved at forhøje Strømprisen og vi maa derfor se os om efter andre Veje. Disse findes igennem en Omlægning af Betaiingsmaaderne. I et Elektricitetsværks Aarsregnskab findes altid sta- digt tilbagevendende lige store Udgifter, de saakaldte fa- ste eller indirekte Driftsudgifter, omfattende Renter og Af- drag paa Laan og faste Lønninger, samt en nogenlunde efter Forbrugets Størrelse varierende Udgift til Indkøb eller Produktion af Strøm. Den første Post er som Regel den største Part af de samlede Udgifter og er ganske uafhængig af, om Forbruget er stort eller lille. Den anden Udgiftspost staar altid i et bestemt Forhold til Forbrugets Størrelse, den bliver stor, naar Forbruget er stort, og lille, naar Forbruget er lille. Det ligger derfor nær at forsøge paa at give Indtægtssiden en lignende Karakter, saaledes at de faste Udgifter dæk- kes af faste, af Forbruget uafhængige Indtægter, medens de af Forbruget afhængige Udgifter dækkes af en Indtægt, hvis Størrelse varierer med Forbruget, altsaa en Kilowatt- timepris. Man opnaar ved en saadan Betalingsmaade, at Anlæggets Rentabilitet praktisk talt bliver upaavirket af selv store Variationer i Forbrugets Størrelse. Hvor man har indført denne Betalingsmaade, er man gaaet den Vej at paaligne de faste Afgifter for Lysforbru- get paa Ejendomsskyld og Lampesteder og for Kraftfor- bruget paa Tdr. Ld. dyrket Areal, Ejendomsskyld, instal- lerede HK, og enkelte Steder tillige paa Hartkorn. Der kunde fremføres en Række Eksempler, som taler til Gunst for en saadan Betalingsmaade, men da jeg mener, vi er naaet til en Højde af Kilowatttimeprisen, der absolut nødvendiggør en Overgang til saadanne eller lignende faste Afgifter, og da der alle Steder spores en stigende For- ________ _______________ ________________ ______ ________ staaelse heraf, navnlig hos de sidst byggede Anlæg, skal jeg ikke ved denne Lejlighed komme dybere ind paa dette Spørgsmaal. De fremtidige Anlæg. Hidtil har jeg kun beskæftiget mig med de Anlæg, der er i Drift. I det følgende vil jeg henlede Opmærksom- heden paa de Anlæg, der opføres til de nuværende høje Priser. Forbrugerne under disse vil komme til at betale en meget høj Strømpris, saafremt de ikke sørger for at faa den største Del af Krigsfordyrelsen skaffet bort ved at betale et kontant Tilskud, saaledes at Anlægssummen kan komme til at ligge ca. 100 pCt. under den nugældende Dagspris. Gør man ikke dette, vil man komme op paa en Strømpris af ca. 160 Øre for Lys og 80 Øre for Kraft pr. kWT. for at kunne faa Dækning for Aarets Udgifter, i hvert Fald saalænge Produktionsprisen ligger mellem 20 og 30 Øre pr. kWT., og der bliver den vel desværre lig- gende lang Tid endnu. At nye Anlæg vil faa en saadan Strømpris, skal jeg forsøge at paavise ved et Eksempel hentet fra det Sel- skab, jeg i det foregaaende har benyttet. Dette Anlæg, der som nævnt er bygget i 1916, har kostet 2,5 Mill. Kroner. Saafremt dette Anlæg skulde bygges nu, vilde det koste mindst 100 pCt. mere, altsaa 5 Mill. Kroner. Et Uddrag af Regnskabets Tabs- og Vindings-Konto for Aaret 1919—20 udviser, at der er medgaaet til: Kontorhold __.............................__ Kr. 23 567,00 Vedligeholdelse af Anlægget ............. - 43 813,00 Afskrivninger m. m...................... - 16 285,00 Indkøb af Elektricitet . __.................. - 248 651,00 7% pCt. af Anlægskapital (5 Mill. Kr.).. - 375 000,00 I alt beregnet Udgift.. Kr. 707 316,00 Solgt 259 200 kWT. til Lys å 160 Øre Kr. 414 720,00 — 341 800 — - Kraft å 80 - 273 440,00 Maalerleje ............................... - 20 000,00 I alt beregnet Indtægt.. Kr. 708 160,00 Til Støtte for dette Resultat skal jeg fremføre, at Be- styrelsen for et andet Højspændingsanlæg bygget i 1919 og sat i Drift i Begyndelsen af 1920 opkræver følgende Priser: Strømpris: Strøm til Lys_______.............. — - Kraft ................ 120 Øre pr. kWT. 60 — - — Faste Afgifter: pr. Lampested ............................ 160 Øre - 1 000 Kr. Ejendomsskyld ............... 60 — - Td. Hartkorn .......................... 400 — - HK.................................... 320 — Overføres disse Priser paa Anlægget af 1916 faas føl- gende Resultat: ____________________________________________________