Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

129 __________________________________________________________________________________________________ 259 200 kWT. til Lys å 120 Øre .... Kr. 311 040,00 341 800 — - Kraft å 60 — .... - 205 080,00 46 000 Lampesteder å 160 Øre .......... - 73 600,00 50 Mill. Kr. Ejendomsskyld å 60 Øre . . - 30 000,00 4 218 Tdr. Hartkorn å 400 Øre ........ - 16 872,00 8 500 HK. i Motorer å 320 Øre ........ - 27 200,00 Maalerleje __________........................... - 20 000,00 I alt Indtægt.. Kr. 683 792,00 Det vil heraf ses, at de Priser Anlægget af 1919 har valgt at opkræve ikke engang kan give Anlægget af 1916 Dækning for Udgifterne. Naar Anlægget af 1919 straks er gaaet over til at op- kræve faste aarlige Afgifter, har dette sikkert sin Gi'und i, at man ikke har turdet gaa saa højt med Kilowatttime- prisen som til 160 og 80 Øre. Det fremgaar af de her fremførte Tal, at Beløbet, der indkom ved de faste Afgifter: Kr. 1 6 7 6 7 2,0 0, ikke engang dækker Halvdelen af Udgifterne til Renter og Af- drag paa Anlægslaanet, saa der kan være god Grund til at gaa endnu højere i Taksterne for de forskellige Poster og til en tilsvarende Nedsættelse af Strømprisen. Ja, saaledes ligger efter min Opfattelse Forholdene, og det maa indrømmes, at Landsbyernes Elektrificering for Tiden er en kostbar Historie. Men desuagtet er det som før nævnt en Kendsgerning, at Lysten og Trangen til at faa fat i den elektriske Strøm er langt større nu end før, da Anlægsudgifterne var langt mindre. Som jeg bemærkede i min Indledning, er det saare vanskeligt at faa et Grundlag til Bedømmelse af Rentabi- liteten imellem Elektriciteten og anden i Landbruget an- vendelig mekanisk Drivkraft. I øvrigt mener jeg heller ikke, at en saadan Sammenligning har den samme In- teresse som den Gang, vi stod ved Begyndelsen af disse Anlæg og ganske uden Erfaring om Elektricitetens Brugs- værdi. Vi er naaet dertil i Udviklingen, at der praktisk lait ikke spørges mere, om Elektriciteten i det daglige Liv er dyr eller billig. Man har arbejdet med den i saa mange Aar, at man er i Stand til at kunne bedømme dens Værdi paa samme Maade, som man i det praktiske Liv bedømmer saa meget andet. Ud over det rent økonomi- ske, er der ogsaa mange andre Grunde til at ikke alene Landmændene, men ogsaa og i høj Grad Haandværkere og Industridrivende paa Landet søger at komme i Forbin- delse med de elektriske Anlæg. I første Række maa nævnes de for Tiden vanskelige Arbejdsforhold og høje Lønsatser, der bringer Utryghed ind i al Virksomhed. Det er derfor ikke underligt, at man ser sig om efter enhver Lejlighed til at gøre sig mest muligt uafhængig af disse Forhold. Som et Led i denne Søgen har Elektriciteten sin aller største Berettigelse. Alle mindre og mellemstore Gaarde, der har faaet indlagt Elek- tricitet, kan udføre all Tærskearbejde, formale Korn, save Brænde og lign, uden fremmed Hjælp. Det gør ikke saa meget, om der medgaar nogen længere Tid med disse Ar- bejder, naar de kan udføres af Manden med Hjælp af sin Kone og et Par Børn i 10—14 Aars Alderen. Man kan saa udmærket i Efteraarstiden, mens Hestene hviler sig og fortærer deres Foder, gaa i Laden og tærske en Times Tid; saa har man paa saadanne Gaarde Halm og Korn nok til Kreaturerne i flere Dage. Paa Gaarde fra 50—100 Tdr. Ld. har man altid noget fast Hjælpemandskab, saa- ledes at man ikke, naar man har Elektricitet, har nødig at være afhængig af om fremmed Hjælp kan faas eller ikke. For de Gaardes Vedkommende, der tidligere benyt- tede lejede Damptærskeværker og tit maatte vente til langt hen paa Efteraaret før deres Tur kom og dertil ofte maatte døje med at faa et Par Dage eller tre med godt Vejr til Tærskning, for disse er det en næsten uberegnelig For- del at benytte Elektricitet. Hvad er der ikke spildt af Korn i daariigt Vejr, da Tærskearbejdet næsten altid blev udført under aaben Himmel, og hvad er der ikke spildt af Tid og Penge, naar et stort ekstra Mandskab i flere Dage maatte gaa og vente paa Tærskevejr, for ikke at tale om de Tab, der er sket ved at Kornstakkene i flere Maaneder har staaet uden for de tomme Lader i lange Regnperioder og ventet paa Dagen, da Tærskningen kunde paabegyndes. Alle disse Tab kan Landmændene tale med om. Men helt bortset herfra, er Forholdene for Tiden saaledes, at det er betydeligt billigere at tærske ved Elek- tricitet, selv til de høje Priser, end at tærske ved Hjælp af lejede Damptærskeværker. Der forlanges alene i Leje af disse Værker 1,00 Kr. pr. Td. Korn foruden Tillæg af Brændsel og selvfølgelig foruden ekstra Mandskab. Og naar der nu maa betales ca. 1,50 Kr. i Timeløn + Kosten, kan 1 Td. Korn at tærske let komme til at staa i ca. 2,00 Kr. Paa Gaarde af den Størrelse, hvor man altid har til- strækkeligt fast Mandskab til Betjeningen og har eget Damptærskeværk, maaske ogsaa selv har Brændsel, kan Udgifterne pr. Td. Korn vel nok blive lidt lavere, men dog næppe naa ned til den Pris, hvortil der kan tærskes ved Elektricitet. Det er da ogsaa en almindelig Regel, at de større Gaarde ikke er de mindst ivrige efter at komme i Forbin- delse med de elektriske Anlæg, saasnart Lejlighed gives. Foruden den rent økonomiske Side har Elektriciteten ogsaa andre Fordele frem for nogen anden mekanisk Drivkraft. Den er renlig i Brugen enten det gælder dens Anvendelse til Lys eller Kraft og der fordres ingen særlig Uddannelse af dem, der bliver sat til at passe den, hvil- ket er en stor Fordel, da det altid skorter paa kyndig Hjælp i saa Henseende ude paa Landet. Vi Landmænd har gennemgaaende endnu alt for lidt Forstand paa og Interesse for Maskiner, derfor passer saadan en lille Elek- tromotor godt til os, den er enkel i Konstruktion og nem at passe. De Arbejder inden for Landbruget, hvortil vi kan anvende den elektriske Kraft, er endnu alt for faa, men vi staar jo ogsaa lige ved Begyndelsen. Det bliver den tekniske og videnskabelige Verdens Opgave stadig at aabne nye Muligheder for Elektricitetens Anvendelse baade i Landbrug og Industri, saaledes at de Befordringsveje, der nu er og i Fremtiden vil blive anlagte, kan faa en større og større Benyttelse. I samme Grad som dette sker, vil Elektriciteten blive billigere i Brugen og derved komme til at spille den Rolle i Udviklingen, som den ifølge sine særegne og alsidige Egenskaber har Muligheder for. Skulde jeg til Slut gøre mig til Tolk for den Opfat- telse, der almindeligvis gør sig gældende angaaende Elek- tricitetens Anvendelse særlig i Landbruget, kan jeg ikke gøre dette paa en bedre Maade end ved at understrege, at de Forventninger, der er næret til denne moderne Kraft, ! hidtil ikke alene har slaaet til, men er bleven langt over- trufne. Landbruget har udviklet sig til at blive en Indu- stri, der i høj Grad maa stile efter at faa det størst mulige Udbytte af Jorden ved Anvendelse af den mindst mulige