Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

131 Danmarks Elektricitetsforsyning. Af Direktør, cand. polyt. A. R. Angelo. Naar jeg ved denne Lejlighed skal have den Ære at give nogle Meddelelser om Danmarks Elektricitetsfor- syning, da er det i Betragtning af den korte Tid, jeg har til min Raadighed, kun muligt at behandle denne Sag i store Træk, altsaa nærmest som en Art Oversigt uden Detailler af nogen Art. Af Hensyn til de tilstedeværende Deltagere fra vore Nabolande skal jeg begynde med Elektricitets- sagens Udvikling her i Landet, dernæst omtale dens nu- værende Standpunkt og sluttelig angive de Retningslinier som fremtidig bør følges. Her i Landet tog — ligesom i de fleste andre Lande — Elektricitetsforsyningen sin Begyndelse i Slutningen af forrige Aarhundrede ved Anlæg af Jævnstrømsværker først i Hovedstaden og senere i nogle andre af Landets større Byer. I Begyndelsen af indeværende Aarhundrede fik og- saa de øvrige Byer (Købstæder) deres Elektricitetsværker, ligeledes med Jævnstrøm, og samtidig paabegyndtes An- lægget af tilsvarende Smaaværker i Stationsbyer og større Landsbyer. Imidlertid rejste der sig snart Tvivl om Be- timeligheden af disse mange Smaaværker, og i Aaret 1907 anlagdes da det første Vekselstrømsværk, Nordsjællands Elektricitetsværk, til Forsyning af et større Landomraade med Elektricitet ved Hjælp af højspændt Vekselstrøm. Senere kom adskillige andre Værker til af samme Art. Men da disse, Oplandscentraler, som vi benævner dem, i mange Tilfælde kun var af ringe Størrelse og Udstræk- ning, kunde de ikke udnytte de Fordele i Henseende til billigere Drift, som Oplandscentraler i den Skikkelse, hvori man kendte dem fra Udlandet ellers i Almindelighed kunde regne med, og der biev derfor vedblivende bygget en Mængde Smaaværker rundt om i Landet, ho- vedsagelig i dettes mest velhavende Egne, hvor man var opsat paa snarest muligt at blive delagtig i Elektricitetens Goder, selv om Maaden, hvorpaa dette skete, mulig var mindre rigtig. Disse uheldige Forhold havde jeg Lejlighed til at gøre opmærksom paa ved et Foredrag om Elektricitets- produktionens Centralisation, som jeg havde den Ære at holde i Dansk Ingeniørforening i April 1917. Jeg paaviste ved denne Lejlighed det saavcl i teknisk som i økonomisk Henseende uheldige ved Smaaværkernes Drift. Der fand- tes paa det daværende Tidspunkt ca. 400 saadanne Vær- ker spredt ud over Landet, og meget tydede — som sagt — paa, at Udviklingen vilde gaa videre i samme Retning, hvis der ikke blev gjort noget derimod. Et Skridt i saa Henseende blev da foretaget af Dansk Ingeniørforening, idet den gav Stødet til Nedsættelse af et Udvalg, hvis Op- gave skulde være at søge at fremme en mere rationel Pro- duktion og Fordeling af Elektriciteten her i Landet. Dette Udvalgs Arbejde blev forholdsvis let, ikke mindst fordi Manglen paa Materiale til Nyanlæg paa det daværende Tidspunkt bragte en Standsning i al Nybygning af elek- triske Anlæg, hvorved der mange Steder blev Tid og Lej- lighed til mere indgaaende end tidligere at drøfte Spørgs- maalet om den heldigste Form for Elektricitetsforsyning. Man kom herved til Erkendelse af det rigtige i fremtidig saavidt muligt at centralisere Forsyningen. Dette Resul- tat viste sig da ogsaa, da Krigen var forbi, og man atter kunde tage fat paa elektriske Anlæg paa Landet, idet det saa godt som udelukkende var Oplandscentralerne, man gik i Gang med, dels ved Forøgelse og Udvidelse af de allerede bestaaende, dels ved Oprettelse af nye i Egne, som hidtil ikke havde haft Elektricitetsforsyning. Om Anlæg af nye Smaaværker var der derimod knapt nok mere Tale. Elektricitetssagens nuværende Standpunkt her i Lan- det er herefter følgende: I København og Frederiksberg sker Elek- tricitetsforsyningen hovedsagelig ved Hjælp af Jævnstrøm fra kommunale Værker, idet dog Størstedelen af Jævn- strømmen fremstilles ved Omformning fra Vekselstrøm, som leveres fra de store nye Vekselstrømscentraler. De i de senere Aar tilkomne nye Distrikter i Byens Periferi forsynes dog med Vekselstrøm, ligesom der til Forsyning af større Fabriksanlæg m. m. i alt væsentligt benyttes Vekselstrøm. I Byerne udenfor København og Frederiksberg sker Forsyningen ligeledes i alt væsentligt med Jævnstrøm fra de gamle Centraler, som for en stor Del ogsaa er ble- vet udvidet med større Maskiner for Vekselstrøm. De fleste af disse Værker er kommunale Foretagender, kun i enkelte mindre Byer findes private Værker. De paa Landet oprettede ca. 400 Jævnstrømsvær- ker — hvoraf de fleste er Andelsforetagender eller i pri- vat Eje — bestaar i Hovedsagen endnu. Dog har de For- hold, som Krigen og dens Følger har medført, i høj Grad vanskeliggjort Opretholdelsen af disse Værker, hvorfor der viser sig en stadig stigende Tendens til at slutte sig til Oplandscentralerne. Dette sker som Regel ved Overgang til direkte Vekselstrømsforsyning, altsaa ved Nedlægning af Jævnstrømsværkerne, Forandring af Installationerne og Ombytning af Motorerne. Denne Fremgangsmaade er selvsagt den mest bekostelige i Øjeblikket, men dog sik- kert i Længden at foretrække fremfor Bibeholdelse af In- stallationer og Motorer for Jævnstrøm og Omformning af Vekselstrømmen til Jævnstrøm, idet man ved Omformnin- gen ikke bliver den dyre og besværlige Drift af Smaa- værkerne kvit. Tilmed er disse ofte anlagt for en Spæn- ding af kun 220 Volt og har derved en saa ringe Aktions- radius, at der ogsaa af denne Grund tiltrænges en radikal