Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

Ændring i de bestaaende Forhold. Kun hvis det skulde lyk- kes at konstruere et Apparat til Omformning af Veksel- strøm til Jævnstrøm, ligesaa simpelt, driftssikkert og øko- nomisk i Henseende til Virkningsgrad som en almindelig Transformator, tror jeg der er Udsigt til Jævnstrømmens Bibeholdelse paa de Steder, hvor den allerede er indført. Oplandscentralerne, som altsaa hovedsage- lig tjener til Forsyning af Befolkningen udenfor selve Købstæderne, strækker sig allerede nu over store Dele af Landet og omfatter ialt et mange Gange større Antal For- brugere end samtlige smaa Landværker tilsammen. Der er ingen Tvivl om, at denne Forsyningsmaade er den rig- tige, og at al fremtidig Forsyning af Landet med Elek- tricitet vil komme til at foregaa gennem Oplandscenira- lerne. Disse har i mange Tilfælde ikke egen Kraftstation, men er kun Forsyningsselskaber, som køber Elektriciteten, i Regelen i en nærliggende Købstad, og fordeler og sæl- ger den videre til Forbrugerne. Selskaberne er oftest An- delsselskaber med Forbrugere som Andelshavere. Der findes for Tiden ca. 30 saadanne Selskaber her i Landet. Allerede dette betydelige Tal lader formode, at mange af disse Selskaber har et meget ringe Omraade. I Virkelig- heden er dette ogsaa Tilfældet, idet sine Steder hver Køb- stad har faaet sit Opland at forsyne. Man har altsaa atter her begaaet en lignende Fejl som i sin Tid ved Op- rettelsen af Smaaværkerne, nemlig at stykke Elektricitets- sagens Løsning ud i Smaaopgaver i Stedet for at holde den samlet som en enkelt fælles Opgave, hvortil den i saa høj Grad egner sig. Ogsaa i Henseende til Størrelsen af Driftsspændingen paa Højspændingssiden er Forholdene desværre ret man- gelfulde her i Landet. Almindeligst benyttet er en Spæn- ding af 10 000 Volt, men iøvrigt er saa at sige alle almin- delig benyttede Spændinger mellem 3 000 og 15 000 Volt bragt til Anvendelse. Man har beklageligvis fra de Le- dendes Side ikke forudset, at de forskellige Oplandscen- tralers Ledningsnet før eller senere vilde komme til at grænse op til hinanden, og at det da vilde være af Betyd- ning at have samme Spænding for derved let at kunne Frederiksberg benyttes en Spænding af 3 X 380/220 Volt. Det er overordentlig vigtigt for hele Landets Elektricitets- forsyning, at man paa dette Punkt straks fra Begyndel- sen har været enige om at anvende denne Spænding, idet det herved er blevet muligt paa simpel og billig Maade at levere Landbruget Elektricitet i det Omfang, som almin- deligvis kræves til Belysning og Motordrift. Tager man et Danmarkskort, ses det nemlig, at i alle de mest befol- kede Dele af Landet ligger Landsbyerne med en indbyr- des Afstand af ca. 3 km og anlægges der Transformator- stationer ved disse, kræves der altsaa til Etablering af en fuldstændig Elektricitetsforsyning ogsaa af saadanne For- brugere, som ligger spredt mellem Landsbyerne en Ak- tionsradius ud fra hver Station paa 1,5—2 km. Men en saadan opnaas netop ved 220/380 Volt uden Anvendelse af Ledninger af urimelige Kobberdimensioner. Med Led- ninger 25, 16 og 10 mm2 kan i Regelen en fuldstændig Elektricitetsforsyning iværksættes. At Spændingen 220/380 Volt er heldig valgt for dan- ske Forhold, ses ogsaa deraf, at en Sammenligning i øko- nomisk Henseende mellem denne Spænding og de f. Eks. i Sverrig en Del anvendte forskellige Spændinger for Lys og Kraft, henholdsvis 110 og 1 500 Volt, falder ud til de 220/380 Volts Fordel. Af hvad der i det foregaaende er sagt om Elektrici- tetsforsyningen i Danmark, vil det ses, at der endnu langt- fra er skaffet Samling om denne Sag, endsige Enighed om dens Løsning, saaledes som Tilfældet i Hovedsagen er i vore Nabolande. Denne Forskel mellem Danmark og Nabolandene fin- der utvivlsomt sin Forklaring i Naturforholdene, idet Ud- nyttelsen af de store Vandkræfter, som Sverrig og Norge er saa rige paa, saa at sige har tvunget til Fællesskab om Elektricitetsproduktion i stor Stil i disse Lande, medens tilsvarende Forhold ikke findes her. Ganske vist er vi — som før nævnt — kommet bort fra Smaaværkerne paa Landet og har centraliseret Land- brugets Forsyning i Oplandscentralerne, men om nogen virkelig stedfunden Centralisering af selve Pro- duktionen kan der endnu ikke tales. forbinde dem indbyrdes til gensidig Støtte og Besparelse. Trods Brændselsvanskeligheder og høje Arbejdslønninger er Forholdet derfor det, at saa godt som samtlige Oplands- centraler her i Landet endnu den Dag i Dag arbejder hver for sig, medens adskillige af dem uden Vanskelighed vilde kunne standse i hvert Tilfælde i Halvdelen af Aarets Ti- mer og derved spare betydelige Beløb til Brændsel og Lønninger, hvis et Samarbejde blev bragt i Stand. Kun her paa Sjælland er et saadant Samarbejde etableret mel- lem Københavns, Frederiksbergs og Nordsjællands samt til Dels ogsaa Sydøstsjællands Elektricitetsværk. Det her- ved opnaaede Resultat i Henseende til Ydelse af gensidig Støtte og Reserve samt økonomisk Udnyttelse af Brændsel og Personale har været fuldt tilfredsstillende. I Modsætning til den Uensartethed, som hersker for Højspændingens Vedkommende, skal det her endnu næv- nes, at der med Hensyn til Periodetal hersker fuldkom- men Ensartethed i hele Landet, idet Periodetallet overalt er 50. Ligeledes har der med Hensyn til Fastsættelsen af Driftsspændingen paa Lavspændingssiden hersket tilsva- rende Enighed, idet der overalt udenfor København og Imidlertid er en saadan Centralisering ogsaa her i Landet en Nødvendighed, saavel af økonomiske som af driftsmæssige Hensyn. Med de Priser paa Brændsel, som vi nu er kommet op paa, gælder det nu mere end nogen- sinde om at faa den størst mulige Nyttevirkning ud af Brændslet. Men dette sker kun ved dettes Udnyttelse i nogle faa store, økonomisk arbejdende Centraler og ikke som nu i en Række Smaaværker, der tilmed den største Del af Tiden arbejder med daarlig Belastning. Og hvad der gælder Brændslet, gælder ogsaa Arbejdslønninger og mange andre Udgifter, som forholdsvis er langt større ved de mindre Værker end ved de store. De til en saadan Centralisering af Elektricitetsproduk- tionen her i Landet nødvendige Elektricitetsværker, som kan udnytte Brændslet paa økonomisk Maade, er alle- rede delvis til Stede og vil i hvert Tilfælde forholdsvis let kunne suppleres i fornøden Grad. Ligeledes findes der saa at sige overalt hos de Ledende den rigtige Forslaaelse af Centraliseringens Betydning. Og naar Sagen ikke desto mindre ikke er kommet videre endnu, da hidrører det navnlig fra, at de mellem de forskellige Elektricitetsvær-