Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 133 ker nødvendige Hovedforbindelsesled i Form af Lednings- anlæg med tilstrækkelig høj Spænding til Transport af større Energimængdei’ over større Afstande endnu mang- ler og vanskeligt lader sig etablere, fordi den økonomiske Byrde, som de medfører, ofte kommer til at veje for tungt i de første Aar paa den Part, der paatager sig saadanne Anlæg, inden en større Udnyttelse kan finde Sted. Det maa i denne Forbindelse erindres, at de Institu- tioner, som skal bekoste disse Anlæg, alle har privat Ka- rakter, saasom Andelsselskaber, Interessentselskaber eller Aktieselskaber, og saaledes saa at sige straks skal have indkomstmæssig Dækning for de forøgede Udgifter til Renter og Afdrag af de Kapitaler, som de binder i deres An- læg. Staten har som bekendt her i Landet intet med Pro- duktionen eller Fordelingen af Elektriciteten at gøre, og det vilde heller næppe være nogen Fordel, om den fik det, men det er muligt, at den ved Tilvejebringelsen af saa- danne Hovedforbindelsesledninger mellem Værkerne, som der her er Tale om, kunde yde de Private en baade for disse og — naar henses til Valutaen —- for sig selv værdi- fuld Støtte uden nævneværdig Risiko eller Udgift. løv- rigt skal bemærkes, at Bekostningen ved Tilvejebringelsen af disse Hovedledningsanlæg i mange Tilfælde vil kunne betragtes som en Del af Anlægsudgifterne til selve de Elektricitetsværker, de forbinder, idet disse herved mere eller mindre kan spare Udgifterne til Anskaffelse af saa- danne Reservemaskiner, som de ellers hver for sig maatte have. De første Skridt til en virkelig omfattende Centrali- sering paa Elektricitetsproduktionens Omraade er dog allerede foretaget og bragt til Udførelse alene af en pri- vat Institution. Jeg sigter her til Gudenaaanlægget i Jyl- land. Det har her ligesom i vore Nabolande været Vand- kraftens Udnyttelse, som har tvunget til Sammenslutning om Opgavens Løsning, idet 4 Købstæder, hvoriblandt Aar- hus, og 4 Andelsselskaber, Oplandscentraler, har sluttet sig sammen om en Centralisering af Elektricitetsproduk- tionen i Midtjylland med Gudenaaværket som Midtpunkt og iøvrigt med bestaaende Varmekraftværker som Sup- plement. Der er fra Vandkraftværket ved Tange ført Ho- vedledninger med .50 000 Volts Spænding ud i 2 forskellige Retninger til 2 Hovedtransformatorstationer i 40—50 km Afstand fra Værket nemlig ved Aarhus og Skive. Det er sandsynligt, at disse Ledninger med Tiden suppleres med Ledninger til andre Kraftkilder og saaledes kommer til at danne Grundlaget for Opbygning af et 50 000 Volts Ho- vedledningssystem for Elektricitetsproduktionens Centra- lisering i Jylland. Et Hovedledningsanlæg af lignende Art er udført her i Nordsjælland i Forbindelse med Kablet under Øresund og vil mulig komme til at tjene som Udgangspunkt for en lignende Centralisering af Elektricitetsproduktionen her paa Sjælland. Som Resumé af hvad der i det foregaaende er sagt, vil der altsaa til en fuldkommen Elektricitetsforsyning af Danmark paa rette Maade kræves følgende Hovedanlæg: 1) Elektricitetsproducerende Værker. 2) Primære Hovedledningsanlæg, hvis Spænding bør være 50 000 Volt, da denne Spænding er benyttet ved de Hovedanlæg, som allerede er udført saavel i Jyl- land som paa Sjælland. 3) Primære Fordelingsanlæg, hvis Spænding ved alle Ny- anlæg bør være 10 000 Volt, da denne Spænding har fundet langt overvejende Anvendelse her i Landet. 4) Sekundære Fordelingsanlæg, til hvilke der som hidtil bør benyttes 3 X 220/380 Volt. Hvor hurtigt og i hvilken Rækkefølge de forskellige Dele af et saadant komplet System vil komme til Ud- førelse, kan ikke siges, men det vilde være ønskeligt, om man fra de Ledendes Side vilde holde sig et saadant Sy- stem for Øje for stadig at træffe sine Dispositioner der- efter. Om Punkt 1, de elektricitetsproducerende Værker, skal jeg endnu gøre nogle Bemærkninger: Jeg har gjort opmærksom paa, hvorledes en virkelig Centralisering af Elektricitetsproduktionen i nogle faa gunstigt arbejdende Værker vilde gøre det muligt at ud- nytte Brændselsmaterialerne paa den mest økonomiske Maade. Jeg skal nu kort omtale, hvorledes en Centralise- ring ogsaa er nødvendig, hvis man paa økonomisk Maade skal udnytte de andre Produktionsmidler, Vind og Vand, som i større eller mindre Grad kan ventes at blive til Raadighed for Elektricitetsproduktionen. Hvad Vindkraften angaar, skal jeg blot bemærke, at hvis det gennem de Bestræbelser, som udfoldes til Vind- kraftens Udnyttelse, lykkes at faa en ved Vindkraft drevet 3-faset Vekselstrømsgenerator til let og sikkert at arbejde parallelt med andre Kraftmaskiner, saa vil en Betingelse for, at den pi’oducerede Strøm direkte kan udnyttes — altsaa uden Akkumulering — være den, at der til Stadig- hed forefindes eller kan skaffes et Forbrug af en saadan Størrelse, at den af Vindkraften frembragte Elektricitet kan finde Anvendelse til hel eller delvis Dækning af dette Forbrug. Men et saadant Forbrug kan fortrinsvis ventes at fremkomme indenfor et enkelt alt omfattende Forsy- ningsomraade, altsaa et saadant, som en fuldkommen Centralisering vil føre med sig. Af Vandkraft findes der her i Landet kun meget be- grænsede Mængder, ialt næppe over 50 Mill. kWh. aar- lig. Yderligere Vandkraftelektricitet kan kun skaffes ved Import fra Udlandet. En saadan Import er som bekendt allerede etableret fra Sverrig til Nordsjælland, men kun i meget begrænset Omfang og saaledes uden almindelig Be- tydning for Landet. Men vi har jo netop i disse Dage hørt, hvilke enorme Vandkræfter vore Nabofolk raader over, og hvoraf de uden selv at komme til at mangle no- get formentlig kan afse alt, hvad vi behøver her i Lan- det. Det er da at haabe, at de Forhandlinger, som maatte blive indledet om disse Spørgsmaal, vil føre til et gunstigt Resultat, og at de tekniske og økonomiske Spørgsmaal, som knytter sig til Sagens Realisation, kan finde en til- fredsstillende Løsning. 1 saa Tilfælde vil en fuldkommen Centralisering af Elektricitetsproduktionen eller, som det i dette Tilfælde, hvor Produktionen foregaar udenfor Lan- det maaske ogsaa kunde udtrykkes, en fulkommen Cen- tralisering af Forbruget under eet Forsyningsomraade være paakrævet. Ved hvilke Midler Danmarks fremtidige Elektricitets- forsyning end skal foregaa, ses det altsaa, at de paabe-