Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 12 Sektion II. Ordstyrer: Prof. P. O. Pedersen. P. V. Christensen, København: Telefoncentra- lers Automatisering. Efter en kortfattet historisk Oversigt gjordes Rede for de hel- og halvautomatiske Systemers Natur. Dernæst vistes, hvorledes et fra en Abonnent udgaaende Opkald gennem serieforbundne Retningsvælgere finder Vej gen- nem Systemets Forgreninger til den ønskede Abonnent, og hvorledes Systemets Kapacitet og Trunkliniernes Antal af- hænger af de benyttede Vælgerkonstruktioner. Herefter beskreves kortelig de forskellige kendte Vælgerkonstruk- tioner. Efter en sammenlignende Redegørelse over For- dele og Mangler ved manuelle og automatiske Systemer af- sluttedes med nogle økonomiske Betragtninger og vistes, hvorledes Valget af System maa afhænge af lokale, tek- niske, sociale og finansielle Forhold. I Diskussionen deltog: R. S k a n c k e. A. Erlang, København: Sandsynlighedsreg- ningens Anvendelse i Telefondrift. Efter en foreløbig Karakteristik af Opgavernes Art omtaltes forskellige (navnlig de ældste) teoretiske Bidrag til deres Løsning. — Derpaa begyndte en systematisk Fremstilling med en udførlig Formelsamling samt Resul- tater i Tabel- eller Kurveform (ogsaa Resultater af nogle simple Eksperimenter); med Hensyn til Bevismetoderne henvistes til forskellige trykte Arbejder af Taleren (Nyt Tidsskr. f. Mat. 1909; Elektroteknikeren 1917; E. T. Z. 1918; Post Off. Electr. Eng. J. 1918; Mat. Tidsskr. 1920) ' — Først omtaltes Loven for »Kaldenes« Fordeling i Tiden, dernæst Fordelingsloven for Samtalelængderne under for- skellige Forhold. — Derpaa fulgte Løsningen af den før- ste Hovedopgave, Bestemmelsen af Sandsynligheden for Hindring eller Spærring (alle Ledninger i Grup- pen optagne). Hertil føjedes Løsningen af en beslægtet Opgave hvor Samtalernes Vej udgøres af et mere sammen- sat Ledningssystem; endvidere af det for Automatikken vigtige Problem, hvor Vælgernes Kontaktantal er mindre end Antallet af Ledninger. — Herefter fulgte Omtalen af den anden Hovedopgave, angaaende Ventetider (dels Sandsynligheden for en Ventetid over en vis Stør- relse, dels den gennemsnitlige Ventetid); det vistes, hvorledes Løsningen afhænger af Fordelingsljvens Natur. — I et sidste Afsnit omtaltes en Række Opgaver af mere blandet eller sammensat Karakter, herunder et Grundlag for en Sammenligning af Systemer med og u d e n Venteindretning, endvidere en Række typiske Sy- stemer og Fremgangsmaader til Fordeling af Arbejdet mel- lem Telefonistinderne paa en større Central, med Angivelse af Sandsynligheden for Ventetider af forskellige Størrel- ser O. S. V. R. Skancke,1) Kristiania: Standardiseringens betydning for massefabrikationen, væ- sentlig med sikte paa fab ri kation av s v a k- strømsapparater. ’) Overingeniør Skancke har af Mangel paa Tid ikke ønsket at udarbejde Manuskript til Trykning af Foredraget in ex- tenso, hvorfor dette Foredrag mangler. En av de største opgaver for industrien i vor tid er gjennemførelsen av industriprodukternes standardisering. De største industrilande Amerika, England og Tyskland har allerede tat de indledende skridt til opgavens gjennem- førelse og de mindre lande biir derved ogsaa nødt til at ta saken op til drøftelse. Specielt paa elektroteknikens omraade er en normalisering nødvendig. Det er særlig krigsindustrien i de tidligere krigsfø- rende lande, som nu har gjort spørsmaalet aktuelt. Som forholdene nu utvikler sig biir industrien tvunget til større økonomi med hensyn til forbruk av raastoffer og til ut- førelse av produkterne med mindre arbeide samt til ind- skrænkning av administration og til øket produktion. I foredraget blev paavist hvorledes standardiseringen var den vei, som vilde føre industrien ut av de største van- skeligheter og dette blev belyst ved et eksempel hentet fra svakstrømsindustrien i Norge. Fredag d. 3. September 1 9 2 0, Kl. 2 E f t ni. Ordstyrer: Dir. Th s. Norberg-Schulz. I. öfverholm, Stockholm: Järnvägselektrifi- ering i Sverige. (Dette Foredrag var anmeldt, men blev, da Foredrags- holderen paa Grund af Sygdom ikke kunde deltage i Mø- det, ikke holdt. C. A. Rossander, Stockholm: Kraft- och b r ä n s lefrågan i Sverige. I foredraget redogjordes l'örst för importen av bränsle, framför allt stenkol, till Sverige under de senare åren samt för fördelningen av denna import för olika åndamål. Härefter lämnades en redogörelse för de inhemska tillgån garna på bränsle samt vattenkraft, varefter undersöktes i vad mån vattenkraften kan ersätta stenkolsimporten, varvid resultatet blir att man, oni vattenkraften i största möjliga utsträckning kommer til användning för detta ån- damål, kan päräkna en minskning av stenkolsimporten mod c:a 45 pCt. Vidare undersöktes möjligheten att genom bättre ut- nyttjande av de inhemska bränsletillgängarna även kunna nedbringa bränsleimporten. T. F. Kramp, København: Stærkstrømslov- givning i Danmark. U. Tranens, Stockholm: Elektriska Standar- disering s-K ommittéen, dess organisation o c h arbetsresultat. Världskrigets förstörelse har nödvändiggjort ökad pro- duktion. Ett medel härför är standardisering, varför de fiesta Kulturländer sikapat organisationer i detta syfte. Sve- riges Elektriska Standardiseringskommitté är organiserad efter utländska förebilder, sålunda med en granskande och beslutande centralkommitté samt utskott för olika arbetsuppgifter. I bådadera äro såvål tillverkare som för- brukare och kontrollorgan representerade. Hittilis äro sju utskott tillsatta, vårs arbetsresultat måste anses tillfreds- ställande. Vederbörlig hänsyn tages till det utländska arbetet, dock synes föga utsikt föreligga för en internatio- nell standardisering. I stallet är ett samgående mellan olika grupper av länder tänkbart. De nordiska folken