Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 147 —
4 8.
Partsliniesystem.
Partslinier kan forbindes til automatiske Telefoncen-
traler, omend disse derved bliver noget fordyrede, saa at
Økonomien ved Partningen bliver tvivlsom. Nummere-
ringen kan være med Partsliniebogstaver, eller de sam-
menhørende Abonnenter kan have Numre, der kun afvi-
ger i et af Cifrene. Endelig kan man give Abonnenter
paa samme Ledning helt vilkaarlige Numre.
Partsliniesystemets Natur passer ikke til fuldautoma-
tiske Systemer; saaledes kan en Partsabonnent forstyrre
Medpartens Opkald ved at løfte Telefonen af, medens
sidstnævnte drejer Skiven, saa at der faas forkert Num-
mer. Dette undgaas i halvautomatiske Systemer, men
man kommer ikke udenom de store Vanskeligheder, ved
at Partsabonnenter skal kunne kalde deres Medparter.
Idet nemlig enhver Ledning tester optaget, saa snart Te-
lefonen løftes af, vil man i disse Tilfælde altid faa »op-
taget« Signal, hvis der ikke træffes særlige Foranstaltnin-
ger af administrativ og teknisk Art. I Telefonnet med
Partslinier maa man formentlig helst holde disse udenfor
det automatiske System.
4 9.
Provins - og Statstelefontrafik.
Automatsystemerne er, som alle Værktøjsmaskiner,
bedst egnede for Fremstilling af en stor Masse ensartede
Enheder. Saasnart Enhederne, in casu Telefonsamtalerne,
bliver individualiserede, bereder Systemerne Vanskelighe-
der. Dette gælder om alle ekstra betalte Samtaler, der
kræver Overvaagning, specielt de kostbare Samtaler over
lange Linier. Ekspeditionen af disse kan foregaa ved
halvautomatiske Pladser, men da Telefonistinden maa
kunne gaa ind paa, eventuelt bryde, bestaaende lokale
Samtaler men derimod ikke andre udenbys Samtaler, kræ-
ves der herfor specielle kostbare Vælgeranlæg, der tilmed
faar en daarlig Udnyttelse. Man har derfor hidtil mest bi-
beholdt de manuelle Multipleborde for al særlig Trafik,
hvis denne udgør en væsentlig Del af den hele Trafik,
bliver Automatiseringen ret problematisk.
4 10.
Fremtidsudsigter.
Med Undtagelse af den ældre Strowger, der efter Si-
gende udførte sit Arbejde af Had til Telefonistinderne,
som han vilde udrydde, har de Opfindere, der beskæfti-
gede sig med automatiske Centraler, nærmest haft den
store Besparelse af Udgifter til Betjening for Øje. Saa
simpelt staar Sagen nu ikke, thi i Stedet for Udgifter til
Betjening kommer Udgifter til Forrentning og Afskrivning.
Hosstaaende Kurver (Fig. 28) angiver ekempelvis Anlægs-
priser og aarlige Udgifter ved forskellige manuelle og au-
tomatiske Systemer; paa Grund af den herskende Usikker-
hed i Prisniveauet er Beregningen baseret paa Førkrigs-
ANLÆGSUDGIFTER
PR. ABONNENT.
AARLIGE DRIFTSUDGIFTER
FØRKRIGSPRISER.
PR ABONNENT.
□ ■Manue! Central lO.OOOAb.Enftellcenlra.L Manuel Central 10,000 Ab. af Net paa 100,000. HEJ Automat Central 10,000 Ab SS Halvautomat Central 10,000 Ab.
KTAS-
AUG, 1320
Fig. 28.