Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

148 — priser. Det vil ses, at der omtrent skal den dobbelte Ka- pital til automatiske som til manuelle Anlæg. Udgifterne til Forrentning, Afskrivning og Vedligeholdelse er sat til 18 pCt af Kapitalen, idet der regnes med 15 Aars Levetid. For de automatiske Systemer er sat samme Procentsats som for de manuelle, omend der fra forskellig Side hævdes, at en automatisk Central vil holde længere end en manual, og at Udgifterne til Vedligeholdelse bliver omtrent lige store, altsaa procentvis mindre for Automat- systemerne. Disse Forhold vil naturligvis afhænge af Egen- skaberne og Kvaliteten af paagældende Systemer og kan først afgøres efter en længere Aarrækkes Erfaringer. Af Kurverne fremgaar, at i Byer med kun 1 Central vil automatiske Systemer næppe betale sig, medens der kan opnaas økonomisk Fordel i Byer med mange Cen- traler. Alt ialt ligger Kurverne saa nær hinanden, at For- holdet mellem dem meget let kan ændres med Svingnin- ger i Lønninger og Materialepriser. For at naa til Afgø- relse over de økonomiske Forhold maa man tage alle Data vedrørende paagældende Anlæg, saasom Trafikfordelingen over Døgnets Timer, Trunkningen, Lønninger, Priser, Ren- ter o. s. v. i Regning; hertil kommer naturligvis Kvalitet og Pris paa de tilbudte Fabrikater. I Amerika, hvor der er meget store Vanskeligheder ved at fremskaffe det fornødne kvindelige Personale, og hvor man paa den anden Side har Kapital og Materialer til Raadighed, synes de automatiske Systemer at gaa en stærk Udvikling i Møde. I Europa derimod, hvor der er Knaphed paa Kapital og Varer med tilhørende ringe Værdi af Pengene forhol- der man sig mere afventende. Hvad specielt København angaar, er der udført en Række Projekter til Overgang til helt eller delvist auto- matiske Systemer, ligesom der er under Udførelse 2 Cen- traler, Amager og Hellerup, med overvejende automatisk Udstyr. Foreløbig synes dog det specielle københavnske System med en Hovedecntral for alle stærkt talende og Partsliniesystem for de mindre stærkt talende Abonnenter at medføre saadanne økonomiske og driftsmæssige For- dele, at en gennemgribende Automatisering ikke i Øjeblik- ket vil svare Regning. Dette Spørgsmaal vil derimod blive brændende, naar Abonnenttilgangen bliver saa stor, at Hovedcentralen er fuldt besat, eller naar der skulde vise sig Vanskeligheder ved at skaffe det fornødne kvindelige Personale. De automatiske Systemer har deres væsentlige Fordel i deres ubegrænsede Kapacitet og store Tilpasningsevne efter Byernes Vækst og Bebyggelsesforhold. Naar Centra- ler eller Kabelnet er optagne, vil man til enhver Tid kunne udvide vedkommende Central, og Udvidelsen kan om for- nødent lægges i en nærliggende Bygning, eller man kan bygge nye Centraler til Aflastning af de eksisterende. I manuelle Systemer derimod er de enkelte Centralers Størrelse begrænset af Lokaleforhold, Telefonistindernes Rækkeevne o. s. v., medens hver ny tilkommende Central komplicerer Trafikproblemet. Kommer der for mange Centraler, vil man end ikke kunne nøjes med 2 Telefo- nistinders Medvirkning til hver Samtale, men det vil blive nødvendigt at anvende Tandem-Trunkning, hvor 3 eller 4 Telefonistinder medvirker, hvorved Tjenesten forringes og i høj Grad fordyres. Dette er f. Eks. Tilfældet i New York, hvor man ogsaa nu med Kraft er i Gang med Automati- seringen. Den Besparelse, der eventuelt vil kunne opnaas ved Indførelse af automatiske Systemer, vil forringes væsent- lig ved Overgangstidens Ekstraudgifter, idet de automati- ske Vælgere ikke kan opfylde deres Mission, førend hele Nettet er ombygget, saaledes at den fulde Betjening maa bibeholdes længe efter, at det større Kapitalforbrug er begyndt. For en Ombygning af et større Net kan man næppe regne mindre end 5 å 10 Aar. Alt ialt er Valget mellem automatiske og manuelle Systemer et aabent Spørgsmaal, som Telefonteknikerne uafbrudt maa følge med spændt Opmærksomhed, idet Forskydninger i Lønninger, Materialepriser, Valuta og Ka- pitalmarked, Fremkomsten af nye Opfindelser m. m. kan omstyrte alle med største Omhu udførte Beregninger.