Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

27 Brukstid for elektrisk opvarmning. (Forutsat gjennemsnitlig 750 watt pr. værelse). Jan. Febr. Mars April Mai Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Aaret Skala Middel temp. Timer Frederikshald .... Kristiania 700 » 700 » 700 645 615 355 320 95 60 0 0 75 75 260 255 540 565 700 700 700 700 5470 5390 timer » 3° 700 Hamar » » » 700 435 140 75 170 390 660 700 700 6070 » 4° 5° 650 600 Lillehammer .... Drammen » » » » » 700 630 425 350 150 75 90 5 180 75 395 255 665 560 700 700 700 700 6105 5450 » » Kongsberg....... )) » » 700 420 155 95 185 365 665 700 700 6085 » Larvik » » » 615 345 110 10 75 260 520 700 700 5435 » 6° 550 Skien » » » 625 355 125 55 110 315 575 700 700 5660 » Arendal ........ » » » 615 355 120 25 80 235 480 690 700 5400 » 7° 500 450 Kristiansand .... Mandal ........ » )) » » » » 605 590 355 350 135 135 50 50 105 100 250 250 470 465 670 660 700 700 5440 5400 » » Egersund )> » » 585 390 190 110 125 245 450 620 700 5515 » 8° Stavanger Skudesneshavn . . . Ha n gesund » » » » » » » 580 580 575 385 405 400 190 240 230 110 155 160 125 150 150 245 235 260 445 415 440 610 575 590 700 680 695 5490 5535 5600 » » » 9° 400 350 Bergen » 565 375 200 135 170 295 480 645 700 5665 » 10° Florø )) » » 595 420 240 165 190 300 480 630 700 5820 » 300 Aalesund ....... )) » » 585 440 285 200 205 295 475 610 700 5895 » 11° Molde . )> » 625 440 250 190 210 370 550 700 700 6135 » 12° 250 Kristiansund..... » » 605 455 290 200 210 320 495 640 700 6015 » Trondhjem ...... » » » 670 450 250 155 185 375 605 700 700 6190 » 200 Stenkjær )) » » 690 455 230 130 190 375 635 700 700 6205 » 13° Namsos ....... » » 700 510 275 160 190 360 610 700 700 6305 » 14° 150 Mosjøen ........ » » 700 550 300 160 195 390 695 700 700 6490 » Bodø .......... )> » » 700 560 365 240 250 415 630 700 700 6660 » 15° 100 Narvik ......... )) » » 700 595 380 245 275 450 700 700 700 6845 » Harstad Tromsø » » » » » » 700 700 600 655 385 440 225 310 285 335 450 505 690 700 700 700 700 700 6835 7145 » » 16° 50 Hammerfest . . . . . Vardø » » » » » » 700 700 700 700 505 575 370 425 370 420 515 540 700 700 700 700 700 700 7360 7560 » 17° 0 Gjennemsnit . . . . 700 700 700 643 451 237 144 182 339 568 675 699 6036 timer 1 kontor for at kunne arbeide, og i august maaned har vi i kjølige aftener benyttet smaa elektriske ovne i mit hjem. Overalt ellers i Norge vil der efter denne tabel selv i juli maaned være behov for noget elektrisk opvarmning, og dette tiltar jo længer vi kommer nordover, saaledes at vi i Hammerfest faar en brukstid av 370 timer eller prak- tisk talt halve maaneden og i Vardø i Østfmmarken endnu noget mere. Jeg tror enhver, som er kjendt med de klimatiske forhold i Norge, vil være enig med mig i, at denne tabel gir et nogenlunde korrekt uttryk for den brukstid, som kan paaregnes. Som det vil sees, varierer den aar lige brukstid mel- lem 5 400 timer omkring Kristianiafjorden og paa Sør- landet (Arendal og Kristiansand) samt Vestlandet (Stavan- ger) og stiger til vel 6 000 timer i det indre av landet (Lillehammer og Hamar) samt omkring Trondhjem og til omkring 7 500 timer i de nordligste dele av landet. Gjennemsnitlig for hele landet biir den ca. 6 000 ti- mer. Naar vi nu erindrer, at en kilowatttime gir os 864 callorier, saa vil man altsaa av hver kilowatt anvendt til opvarmning aarlig kunne nyttiggjøre fra 4,7 mill, callo- rier i de sydlige dele av landet til 6,5 mill, callorier i de nordlige dele av landet og gjennemsnitlig 5,2 mill, cal- lorier, d. v. s. noget mer end det man faar av 1 ton gode kul, idet man med de vanlige ovne under ingen omstæn- dighet kan faa nyttiggjort hele varmeværdien. Hvis da den faste aarsavgift for en kilowatt til op- varmning kan sættes billigere end prisen paa 1 ton gode kul, saa vil det altsaa bli billigere at anvende elektricitet end kul. Med de priser paa kul, vi nu har (Sommeren 1920) anser jeg det mulig at opfylde denne betingelse, selv om jo ogsaa omkostningerne ved tilbygningen av vore vand- kraftanlæg og de elektriske fordelingsnet er steget betyde- lig i de senere aar. Det maa nemlig erindres, at omkostningerne ved et vandkraftanlæg og de elektriske fordelingsnet ikke stiger paa langt nær proportionalt med ydelsesevnen, og spørgs- maalet biir derfor nærmest, om det lønner sig at utføre de elektricitetsverker, som allikevel maa anlægges for be- lysning og drivkraft, saa meget større, at meromkostnin- gerne kan bli dækket av den pris, man kan opnaa for elektrisk energi til varme. Dette anser jeg som sagt for mulig. Det har været fremholdt, at omkostningerne ved kraftfordelingen skulde bli saa uforholdsmæssig høie i Norge paa grund av den spredte bebyggelse. Saa er imid- lertid ikke tilfælde. Norge har vistnok en meget liten folkemængde i for- hold til landets utstrækning, men aarsaken hertil er væ- sentlig den, at der er saa store helt ubeboede arealer, og disse kan vi jo se helt bort fra i spørgsmaalet om landets elektricitetsforsyning. Paa dette kart (fig. 4) har jeg avlagt med en mørk