Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

26 — hold har utvilsomt ogsaa været tilstede efter 1918 og vil ogsaa gjøre sig gjældende i de nærmest kommende aar. Av det, som nu er under utbygning, er nemlig om- trent 60 pCt. bestemt for elektricitetsforsyningen, og paa flere steder i landet er der nu spørgsmaal om at anvende en del av den kraft, som egentlig er utbygget for elektro- kemisk industri, til den almindelige elektricitetsforsyning. Dette er en naturlig følge av de vanskeligheter, den elektrokemiske industri har hat at kjæmpe med i krigens sidste aar og efter dens avslutning, medens elektricitets- forsyningens behov paa grund av de stadig stigende kul- og vedpriser har gjort sig endnu sterkere gjældende end før. Jeg anser det derfor sandsynlig, at man om nogle aar vil finde, at elektricitetsforsyningens anvendelse er større, end de nederste to linjer gir uttryk for, medens linjen for den samlede generatorydelse er nogenlunde rigtig. Det fremgaar endvidere av denne tabel (fig. 3), at hvis vi kan fortsætte utbygningen av de elektriske kraft- anlæg i landet i samme spor som i de senere aar og an- vende al den nyvundne kraft til elektricitetsforsyningen, saa vilde vi allerede om en 15 aars tid faa dækket det herfor beregnede behov. Saa rask vil det dog ikke være tænkelig, at vi evner at fremme den almindelige elektricitetsforsyning av lan- det, men jeg mener av denne sammenligning med hvad en fortsættelse av den nu paagaaende utvikling vil frem- bringe at ha godtgjort, at det ikke kan sies at være en uløselig opgave en gang i fremtiden at faa dækket det, som efter mine beregninger skulde tiltrænges for Norges almin- delige elektricitetsforsyning. Jeg mener derfor, det vil være fuldt berettiget, naar vi sier, at der til dette øiemed i de første 50 aar maa dis- poneres vandfald, som kan gi os 3,3 mill. kW. At bestemme dette var som sagt i første række hen- sigten med mine beregninger av Norges behov for elek- trisk kraft. Disse beregninger tar, som det vil sees, kun sigte paa at bestemme maximalbelastningen i kW., idet det jo er denne, som biir bestemmende saavel for den vandkraft, som maa disponeres i dette øiemed, som for kraftanlæggenes størrelse og ledningsnettenes dimensione- ring. Hvor vandkraft benyttes som drivkraft for elektri- citetsverkerne faar forbruket i kW.-timer kun betydning i de tilfælder, hvor man har adgang til at magasinere vandet fra de aarstider eller tider av døgnet, da der be- nyttes mindre elektricitet, til de tider da belastningen er størst. Ved enkelte av de norske vandkraftanlæg er en saadan magasinering mulig, og ved planlæggelsen av disse kraftanlæg maa det derfor overveies, hvorledes for- bruket vil komme til at variere til de forskjellige tider av døgnet og aaret. Forfølger man belastningskurverne ved de i drift værende elektricitetsverker i Norge, vil man finde, at be- lastningen stadig biir jevnere og jevnere. Dette er utvil- somt en følge av den stadig stigende anvendelse til op- varmning i forbindelse med, at praktisk talt al elektricitet i Norge betales efter maximalbelastningen, hvorav følger at det lønner sig at anvende relativt smaa elektriske ovne og la disse staa paa nat og dag i den tid, da der trænges opvarmning, samt at utnytte den kraft, man har til lys og drivkraft, til opvarmning i den tid, da lyset eller mo- torerne ikke benyttes. Ogsaa paa dette omraade foregaar der saaledes en utvikling, som medfører, at erfaringsresultaterne fra de i drift værende elektricitetsverker ikke kan benyttes for at bestemme de sandsynlige belastningsvariationer med der- av følgende produktion i kW.-timer i fremtiden. Man vil derfor ogsaa paa dette omraade være hen- vist til sandsynlighetsberegninger, idet man skjønsmæs- sig ansætter brukstiden for hvert av de øiemed, hvortil energien forutsættes anvendt. I tilslutning til de omtalte beregninger av behovet har jeg foretat en saadan sandsynlighetsberegning av kilo- watttimeforbruket, som viser, at vi maa regne med, at dette for elektricitetsforsyningen fremtidig vil bli 70 å 75 pCt. av det man vil faa, om maximalbelastningen benyt- tedes jevnt nat og dag hele aaret. Dette svarer altsaa til en aarlig brukstid av maximalbelastningen av 6 000—6 500 timer. Det vilde føre for langt og ligge utenfor dette fore- drags ramme at gaa nærmere ind paa denne beregning, men jeg vil dog faa nævne, hvorledes jeg har bestemt den sandsynlige brukstid for elektrisk energi til opvarm- ning, idet dette samtidig viser, at de klimatiske forhold i Norge medfører, at der kan bli tale om at anvende saa betydelige energimængder til opvarmning, som jeg har reg- net med i mine beregninger av behovet, nemlig gennem- snitlig 750 watt pr. værelse. Dette er selvsagt ikke nok til opvarmning paa de kol- deste vinterdage, men det vil det være utelukket at klare med elektricitet alene. 750 watt pr. værelse vil der imidlertid efter mit skjøn være behov for at benytte jevnt nat og dag i alle de maa- neder av aaret, da den midiere lufttemperatur er 3° C eller mindre, og det er den for det hele land i 5 å 6 maa- neder og for de nordligste deles vedkommende i 8 maa- neder. Jeg regner da med, at brukstiden til opvarmning vil være 700 timer pr. maaned, naar den midiere lufttempe- ratur er 3° C eller mindre, og at den avtar 50 timer pr. maaned for hver grad høiere lufttemperatur. Enhver an- vendelse til opvarmning vil da først bortfalde, naar den midiere temperatur er 17° C eller mere. Dette kan synes høit, men det maa erindres, at tempe- raturen svinger tildels betydelig, saaledes at man i en maaned, hvor middeltemperaturen er 17°, ofte kan ha en saa meget lavere temperatur, at nogen opvarmning vil bli benyttet, særlig naar man kan opnaa det ved kun at slaa bryteren paa og det ikke koster noget, idet kraften betales efter det største forbruk i aaret. Paa dette grundlag har jeg opsat en tabel over den sandsynlige brukstid for elektrisk opvarmning i en række av landets byer. Det vil sees, at det kun er i Kristiania og Frederiks- hald, altsaa omkring Kristianiafjorden, at den elektriske opvarmning helt vil bortfalde i juli maaned, medens der baade i juni og august vil være behov for at anvende no- get opvarmning. Dette stemmer fuldstændig med de er- faringer, som vi regelmæssig gjør. Vi har saaledes i juni maaned iaar hat saa kjølige dage i Kristiania, at jeg har maattet lægge i ovnen i mit