Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 25 — Der foreligger en beregning uttørt ved statsbanerne, der viser, at energiforbruket ved elektrisk drift av de be- staaende og planlagte jernbaner vil være tilsammen om- trent 100 000 kW., og jeg har da i henhold hertil ansat jernbanernes samlede behov for elektrisk kraft til 105 000 kW. Resultatet av disse beregninger er sammenstillet i den følgende tabel over Norges behov for elektrisk kraft. I byerne I bygderne Hele riket Til belysning og kokning 230 000 400 000 630 000 kW » opvarmning » landbruket 365 000 235 000 300 000 600 000 » 300 000 » » haandverksdrift .... » drivkraft fox* industr. » jernbanedrift 80 000 65 000 145 000 » 170 000 > 105 000 » Elektricitetsforsyningens totale behov 1920 . . . 1 950 000 kW Forutsættes dette behov at stige proportionalt med folkemængdens stigning i de senere aar, vil det om 50 aar — altsaa i 1970 — være steget til 3 300 000 kW. I alle mine beregninger og da ogsaa i denne tabel har jeg direkte summert de enkelte behov uten at gjøre noget tillæg for tap i fordelingsnettet eller fradrag paa grund av, at maximalbelastningen ikke optræder samtidig, und- tagen forsaavidt som jeg ved industriens kraftbehov har regnet med, at fremgangen fra 1915—20 omtrent opveies av samtidigheten. Forøvrig anser jeg det ikke nødvendig at ta dette tillæg og fradrag i betragtning, idet jeg gaar ut fra, at de omtrent kommer til at ophæve hinanden, saaledes at summen av de enkelte behov biir det samlede behov. Dette maa man imidlertid ha for øie ved bedømmelsen av de tal, jeg har regnet med. Det jeg kalder behovet hos de enkelte konsumenter biir nemlig da deres maximale belastning og ikke summen av de installerte lamper, apparater og motorers energifor bruk. x Disse mine beregninger har, som det vil forstaas, hat til hensigt at bestemme, hvad der skal til for at »mætte« landets behov for elektrisk energi til belysning, kokning, drivkraft og opvarmning. Resultatet er, at der hertil for tiden tiltrænges om- trent 2 mill. kW., samt at dette behov — om det forut- sættes at stige proportionalt med folkemængden — om 50 aar vil være steget til 3,3 mill. kW. Disse tal virker ved første øiekast overvældende. For at kunne bedømme deres virkelige størrelse maa de imidlertid sammenholdes med, hvad der nu benyttes, og hvad vi kommer op i, om utviklingen fortsætter i samme spor, som den i den senere tid er gaat frem. I fig. 3 angir den øverste linje landets folkemængde i 1910 og den sandsynlige stigning fremover gjennem aarene., Den næst øverste det beregnede behov i kW., som for 1920 var 1,95 mill. kW., og forutsættes stigende pro- portionalt med folkemængden, hvorved det om 50 aar kom- mer op i de nævnte 3,3 mill. kW. Jeg har tidligere omtalt, at utviklingen av de elektri- ske kraftanlæg og anvendelsen av den elektriske energi i Norge er gaat meget jevnt frem helt fra 1911 av. I de 7% aar fra 30. Juni 1911—31. Decbr. 1918 gik saaledes generatorydelsen i landet frem med gjennemsnit- lig 114 000 kW. pr. aar. Den samlede generatorydelse, som en fortsat utvik- ling i samme spor vil gi os, er angit med den tredje linje. I samme tidsrum var anvendelsen til den elektroke- miske industri gaat frem med gjennemsnitlig 53 800 kW pr aar. Trækkes dette fra generatorydelsen, faaes den fjerde linje, der angir den generatorydelse, der staar til disposition for elektricitetsforsyningen og som fælles re- serve for begge dele. Summen av de installerte lampers, motorers og andre, apparaters energiforbruk gik i samme tidsrum frem med gjennemsnitlig 54 200 kW. pr. aar, og en fortsat utvik- ling i dette spor gir os den nederste linje i tabellen. Det sees herav, at summen av de installerte lamper, motorer og andre apparaters energiforbruk vil naa det av mig beregnede behov henimot 1970, og at den for elek- tricitetsforsyningen disponible generatorydelse vil naa det noget før den tid under forutsætning av, at alt gaar frem som gjennemsnitlig i aarene 1911—1918. Officielle opgaver foreligger endnu ikke over frem- gangen efter 1918, men efter mit kjendskap til, hvad der nu er utbygget og under utbygning i Norge, mener jeg, man sikkert kan regne med, at fremgangen ikke har væ- ret mindre end i aarene 1911—18, og at den heller ikke i de nærmest kommende aar vil avta. Der er nemlig for tiden under utbygning i Norge yderligere ca. 300 000 kW.1), altsaa hvad der tilsvarer 2% aars stigning av gene- ratorydelsen efter den her forutsatte linje. Som jeg tidligere har nævnt, har der imidlertid fra 1916—18 været nogen forskyvning i anvendelsen, idet den elektrokemiske industri er gaaet noget langsommere frem og elektricitetsforsyningen tilsvarende raskere. Dette for- l) Se Elektroteknisk Tidsskrift nr. 20 1920, pg. 171.