Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

24 — paa den elektrokemiske industri’s anvendelse av vand- kraften. For nu at søke at komme til klarhet over i hvilken utstrækning dette kunde være berettiget, lot jeg i 1918 foreta en beregning av det hele lands behov for elektrisk kraft til belysning, drivkraft og kokning samt opvarm- ning av boliger m. v. i den utstrækning, som dette kan antas at bli gjennemført. Det vilde føre for langt her at gaa ind paa disse be- regninger i sin helhet, hvilket heller ikke skulde være nødvendig, da de allerede er offentliggjort ved et fore- drag i Elektroteknisk Forening den 21. oktober 1918 og senere trykt paa foranstaltning av denne forening. Jeg skal dog ganske kort faa omtale grundlaget for beregningerne, idet jeg derved samtidig redegjør for mit syn paa hvilke energimængder, der fremtidig vil tiltræn- ges til landets almindelige elektricitetsforsyning. Ved disse beregninger er jeg gaaet frem paa den maate, at jeg har gjort mig op en mening om hvor meget kraft, der maa til for belysning av alle landets huse m. v., hvor meget der maa til for kokning av al mat i alle lan- dets kjøkkener eller husholdninger, hvor meget elektrisk kraft der kan bli spørgsmaal om at anvende til opvarm- ning av vore huse, hvor meget kraft der bør anvendes i et vel drevet landbruk samt av haandverkerne, og saa paa grundlag av statistikens opgaver over antal personer cg kjøkkener (husholdninger), antal værelser, antal gaards- bruk og deres størrelse samt antal haandverksbedrifter beregnet hvor meget kraft, der tiltrænges i hver enkelt by og bygd i landet. I Norge, hvor som sagt praktisk talt al elektrisk energi fremstilles ved Vandkraft, er det i første række maximalbelastningen, som er bestemmende for elektri- citetsverkernes produktionsomkostninger. Som følge herav sælges ogsaa den alt overveiende mængde elektricitet i Norge efter fast aarspris beregnet av maximalbelastningen eller den største belastning i watt, som vedkommende har ret til at benytte. Dette har med- ført, at det til husbruk er blit og fremtidig vil bli endnu mer almindelig at abonnere paa en viss mængde watt, som avvekslende benyttes til de forskjellige øiemed i hu- set. Det biir da i første række til belysning og kokning. Disse to anvendelser har jeg derfor fundet at kunne behandle under et. Efter de erfaringer, som hittil er gjort i Norge mener jeg, man maa regne med, at der til belysning og kokning tilsammen tiltrænges 500 watt pr. husholdning + 100 watt pro persona under forutsætning av, at der anvendes magasinerende komfurer eller paa anden maate sørges for, at forbruket til kokning fordeles over en længere tid av døgnet, og det vil efter mit skjøn være en nødvendig betin- gelse for, at elektrisk kokning skal bli almindelig anvendt. For landbruk et har jeg efter drøftelser med en av Norsk Landmandsforbund nedsat komite fundet at maatte regne med et forbruk av 500 watt pr. gaardsbruk + 20 watt pr. maal dyrket jord. Et smaabruk med 15 maal dyrket jord faar da 800 watt, hvilket er tilstrækkelig for en motor paa 1 eff. H.K. En gaard paa 100 maal faar 2,5 kW. tilsv. 3 eff. HK. » » » 400 5 5 8,5 » »11» » » » » 800 » » 16)S 9 » 20 » » Disse kraftmængder er tilstrækkelig til drift av alle de maskiner, som kan tænkes at faa anvendelse for gaards- driften, og naar man beregner den hele bygds kraftbehov paa basis av disse tal, saa vil kraften staa til disposition for opvarmning av vand og kokning av mat til kreatu- rerne samt opvarmning av værelser i den tid, motorerne ikke benyttes. Elektrisk opvarmning mener jeg det nu vil være berettiget at regne med vil faa en relativt meget stor anvendelse i Norge, ikke alene fordi priserne paa kul og ved er steget saa enormt i de senere aar, men ogsaa fordi landet har saadan rigdom paa vandkraft, som er relativt meget billig at utbygge, samt fordi store dele av landet — specielt Vestlandet og Nordnorge — har et saa- vidt jevnt kjøligt klima, at der tiltrænges nogen opvarm- ning i en meget stor del av aaret, hvorved den elektriske energi kan bli godt utnyttet og gi en relativt billig varme. Jeg finder derfor, at der overalt hvor der ikke findes tilstrækkelig ved til opvarmning, det vil da si i byerne, bymæssig bebyggelse paa landet (landsbyer og villastrøk) samt i skogfattige distrikter, maa regnes med et forbruk tilsvarende 750 watt pr. værelse. Opgave over antal værelser foreligger kun for byer- nes vedkommende. For den bymæssige bebyggelse paa landet og de skogfattige distrikter har jeg derfor maat- tet beregne behovet til opvarmning med det samme pr. individ, som man i byerne faar med 750 watt pr. værelse. Til haandverksdrift regner jeg i byerne 10 H.K. = 7,36 kW. pr. bedrift med haandverk som hoved- erhverv og 5. H.K. = 3,68 kW. pr. bedrift som bierhverv. Paa landet regner jeg paa samme maate 4 og 2 H.K., altsaa lidt under 3 og 1,5 kW. pr. bedrift. Saa meget kraft vil neppe nogensinde gjennemsnit- lig komme til at bli benyttet pr. haandverksbedrift, men jeg har allikevel fundet at burde regne med saavidt store tal for derigjennem at ta i betragtning, at der med rike- lig tilgang paa elektrisk kraft i alle vore byer og byg- der vil opstaa en hel del huslig hjemmeindustri, som hvad kraftbehov angaar kan stilles i klasse med haand- verksdriften. For gatebelysning, forretningslokaler og offentlige bygninger er gjort et tillæg paa 10 pCt. i byerne og 5 pCt. paa landet til de paa oven- nævnte maate beregnede behov. Industriens behov for elektrisk energi til driv- kraft har jeg beregnet paa grundlag av foreliggende op- gaver over de dampmaskiner, olje- og gasmotorer, som nu benyttes, idet jeg regner med, at alle disse i Norge maa bli at erstatte med elektrisk kraft, og hertil er lagt hvad indu- strien allerede benytter av elektrisk energi. Alle de installerte maskiner gaar ikke samtidig med fuld belastning, men da de foreliggende opgaver gjælder aaret 1915, og industriens kraftbehov efter den tid er gaaet betydelig frem, saa opfører jeg det saaledes frem- komne tal uavkortet som industriens nuværende behov for elektrisk kraft. Elektrisk jernbanedrift er hittil kun kom- met til anvendelse for sporveiene i Kristiania med om- egn, Bergen og Trondhjem samt for to kortere banestræk- ninger, nemlig Rjukanbanen og Thamshavnbanen. Disse har tilsammen et energiforbruk av vel 5 000 kW.