Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 23 — anlæg av flere nye elektricitetsverker, men ogsaa om at utstrække elektricitetsverkernes ledningsnet til mindre tæt bebyggede bydele og landdistrikter. Med denne større utstrækning av elektricitetsverker- nes ledningsnet fulgte ogsaa en øket anvendelse av elek- triciteten i andre øiemed, særlig da til drivkraft, og som følge herav gik ikke alene anvendelsen til belysning men ogsaa anvendelsen til drivkraft raskere frem efter 1907 end i de tidligere aar. Samtidig kom der ogsaa større fart i utviklingen av den elektrokemiske industri, specielt fordi det første an- læg til industriel fremstilling av kalksalpeter efter den Birkeland-Eyde’ske metode kom i drift i aarene 1907— 1909. Den samlede anvendelse til elektrokemisk industri gik saaledes i disse 2 aar frem fra ca. 18 000 kW. til ca. 90 000 kW. eller til det 5-dobbelte. Som følge av denne økede anvendelse til alle øie- med steg ogsaa generatorernes samlede ydelsesevne bety- delig raskere efter 1907. Den var fra 1885 til 1907 kun steget til vel 80 000 kW. og gik fra 1907 til 1911 frem til ca. 260 000 kW. eller med gjennemsnitlig 45 000 kW. pr. aar. Omkring aaret 1911 er der et nyt utpræget knæk opad i kurven for den samlede generatorydelse, og dette skyl- des, som det vil sees av de øvrige kurver, ikke alene at anvendelsen til den elektrokemiske industri da tog øket fart, men ogsaa at anvendelsen til de andre øiemed steg i sterkere grad end før. Specielt stiger den sidste kurve, der er betegnet som anvendt til andre øiemed, meget sterkt fra 1916—18, idet den da gik frem fra ca. 30 000 kW. til ca. 90 000 kW., altsaa med ca. 30 000 kW. pr. aar. Den aller væsentligste del herav er gaaet til kokning og opvarmning, og denne stigning skyldes sikkert de av krigen skapte forhold. Elektricitetspriserne ved alle de ældre anlæg holdt sig nemlig længe uforandret og er først i de senere aar øket noget, men ikke tilnærmelsesvis saa meget, som kul- og vedpriserne er steget. I aarene 1916—17 gik ogsaa anvendelsen til belys- ning og drivkraft noget raskere frem end tidligere, men forøvrigt kan jeg ikke finde, at utviklingen paa dette om- raade i nogen væsentlig grad har været paavirket av krigs- konjunkturerne. I de aller seneste aar har dog ikke anvendelsen til elektrokemisk industri øket fuldt saa rask som i de nær- mest foregaaende aar, og dette har kompenseret den ra- skere stigning i forbruket til kokning og opvarmning, saa- ledes at den samlede anvendelse, som her er uttrykt ved samlet generatorstørrelse (den øverste kurve i fig. 1), er gaaet meget jevnt frem helt fra 1911. Dette sees bedre av fig. 2, hvor generatorernes ydelses- evne i kW. og anvendelsen til de forskjellige øiemed er sammenstillet. Den øverste linje betegner her summen av de instal- lerte generatorers ydelsesevne i kW. fra 1905 og utover til den 1. januar 1919. Det øverste felt angir det antal kW., der er anvendt til elektrokemisk industri, det nederste felt summen av de in- stallerte lampers energiforbruk, det næst nederste felt sum- men av motorernes energiforbruk og det tredie felt de andre øiemed som koke- og varmeapparater etc. Hvad der biir igjen mellem dette felt og den elektrokemiske industri angir saaledes overskuddet av generatorkapacitet eller generatorreserven. UTPRflG AV ELEKTRICITETSVÆSENETS At utviklingen fra aaret 1911 ikke alenø er gaat meget jevnt frem, men ogsaa raskere end i de tidligere aar, sees tydelig av disse kurver. Fra 30. Juni 1911—31. Decbr. 1918, altsaa i 7% aar, gik generatorydelsen frem med 857 000 kW. eller gjennemsnitlig 114 000 kW. pr. aar, anvendelsen til elek- trokemisk industri 404 000 kW. eller gjennemsnitlig 53 800 kW. pr. aar og summen av de installerte lamper, motorer og andre apparater med 407 000 kW. eller gjen- nemsnitlig 54 200 kW. pr. aar. Før 1911 var anvendelsen til den elektrokemiske indu- stri relativt mindre, men efter den tid er denne anven- delse gaaet frem nøiagtig like saa meget som det sam- lede energiforbruk til belysning, drivkraft og andre øiemed, hvilket jeg i det følgende sammenfatter under fællesbe- tegnelsen elektricitetsforsyningen. Da utviklingen tog den fart, som jeg nu har paavist, at den har gjort særlig efter 1911, saa opstod naturlig det spørgsmaal, om landets vandkraft vilde være tilstræk- kelig for en fortsat utvikling i samme spor, idet jo prak- tisk talt al elektrisk energi i Norge fremstilles ved vand- kraft, og det er av dennes tilstrækkelighet, at vore frem- tidsmuligheter paa dette omraade avhænger. Vi er alle enige om, at landets almindelige elektrici- tetsforsyning maa ha en fortrinsret til at udbytte de for dette øiemed gunstigst beliggende vandfald. Særlig har jo verdenskrigen vist os, at det er en nationaløkonomisk opgave av den største betydning, om vi ved hjælp av vor vandkraft kunde gjøre os uavhængig av tilførselen av kul. Der hævet sig derfor røster for, at man av hensyn til landets elektricitetsforsyning maatte lægge en bremse