Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 22 — Elektricitetens anvendelse i Norge og dens fremtidsmuligheter. Af Ingeniør Jacob Prebensen Nissen. Norsk Elektroteknisk Komite har anmodet mig om at meddele en oversigt over elektricitetens anvendelse i Norge og dens fremtidsmuligheter. Anvendelsen til telegraf, telefon og lignende ligger utenfor rammen av dette foredrag, som jeg begrænser til . at omfatte anvendelsen til belysning, drivkraft, varme og elektrokemisk industri, med andre ord til den anvendelse vi gjør av elektriciteten ved vore elektricitetsverker og de industrielle kraftanlæg. Det er iaar 35 aar siden det første elektricitetsverk i Norge sattes i drift, idet der i 1885 igangsattes et elektrici- tetsverk i Skien med 2 dynamoer hver for 120 lamper. Dette anlæg blev allerede i 1889 erstattet med et større anlæg, men det næste elektricitetsverk i Norge kom først i drift i 1891, idet da Hammerfest, som er Norges og der- med jordens nordligste by, igangsatte sit elektricitetsverk. Aaret efter kom Kristiania, i 1894 Lillehammer og i 1898 elektricitetsverkerne i Tromsø og Frederiksstad. Der hengik saaledes 13 aar, inden der var elektricitetsverker i 5 av landets byer. Senere har utviklingen gaaet raskere, og iaar er der elektricitetsverker i alle landets byer med undtagelse av en av de allermindste samt for en stor del i de tættest be- folkede landsbygder. Ved siden av disse elektricitetsverker, som er anlagt for at sælge elektricitet til byernes og bygdernes indvaa- nere, er der ogsaa utført en hel del mindre elektriske an- læg til belysning og kraftfordeling inden enkelte fabrikker og større bygninger samt fra omkring 1900 ogsaa enkelte større kraftanlæg for elektrokemiske bedrifter. En oversigt over den utvikling, som er foregaaet, faar man av de i fig. 1 gjengivne grafiske tabeller, der er opsat paa grundlag av de officielle indberetninger fra elektrici- tetsvæsenets tilsynsmænd for tiden efter 1906. For de tidligere aar foreligger ikke helt sikre opgaver, og jeg har derfor optegnet disse dele av kurverne med punk- terede linjer. De øverste kurver i fig. 1 angir den totale ydelse i kW. av de i drift værende generatorer i Norge samt det totale antal anlæg. Herved er dog at bemerke, at ethvert anlæg, der er anmeldt som eget anlæg, er medregnet i antallet, hvad enten det har egne generatorer eller ar- beider med leiet kraft. Den samlede generatorydelse for- deler sig saaledes i virkeligheten paa et mindre antal kraftanlæg. Den næste kurve angir antallet av elektriske motorer og deres energiforbruk i kW. Den tredie kurve angir antallet av elektriske lamper og deres samlede energiforbruk. Den fjerde kurve hvor meget elektrisk energi der er anvendt til elektrokemisk industri, og den sidste kurve hvor meget der er anvendt til andre øiemed, hvortil hen- regnes elektriske varme- og kokeapparater m. v. MniriRFR OG DERES ENERGIFDRBRHK ao 85 30 35 1300 05 ID 15 20 Fig. 1. Det sees av disse kurver, at utviklingen fra den første begyndelse omkring 1885 gik langsomt, men meget jevnt fremover til omkring aaret 1907. Da gik lampernes ener- giforbruk som følge av overgang til metaltraadlamper no- get tilbake, tiltrods for at lampernes antal fremdeles til- tog. Det er utvilsomt, at indførelsen av metaltraadlam- perne, som altsaa til at begynde med medførte en tilbake- gang i energiforbruket, i høj grad har bidraget til, at utviklingen efter den tid gik saa meget raskere frem end tidligere; thi efter indførelsen av metaltraadlamperne blev det elektriske lys saa billig, at det kunde opta konkur- rancen med et hvilketsomhelst andet belysningsmiddel, og som følge herav opstod da ikke alene spørgsmaal om