Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 38 — blandede et overflødigt, hypotetisk Element i Under- søgelserne, hvorved disse for en stor Del kom til at gaa ud paa at bevise det nævnte Begrebs Hensigtsmæssig- hed. Faktisk er, som tidligere paavist1), at en væsent- lig Del af de af den Simon’ske Skole fundne Resultater ikke stemmer med de Forhold, der forefindes i Poulsen- V. Poulsen’s Løsning af Spørgsmaalet skal jeg ikke her komme nærmere ind paa, men nøjes med at hen- vise til hans Publikationer desangaaende1). Derimod vil jeg gerne lige have Lov til ganske kort at omtale et Par enkelte Træk af Poulsen-Buens Virkemaade, saa- ledes som denne gennem de senere Aars Undersøgelser er klarlagt. Fig. 11. Skematisk Fremstilling af Poulsen-Buens Virkemaade. I. viser Krateroscillogrammer. t er Perioden. II. viser et Profilbillede af Buen. III. viser Oscillogrammer af Buespændingen. De smaa Toppe er Slukkespændingen, de store Tændspændingen. IV. viser Forløbet af Buestrømmen. *■ H Fig. 12. Sammenhørende Værdier af magnetisk Feltintensitet H og Fødespænding Vfl. Tallene angiver Antallet af Buer i Profilbilledet. Kurvens Forløb er skematiseret. I Poulsen-Buen — Fig. 10 viser skematisk Diagram- met for en saadan — arbejdes normalt med Svingninger c. å'ZØO/itf. 7&> Fig. 11. A. 2 Kraterbilleder af Poulsen-Bue optagne i. et roterende Spejl. (Krateroscillogrammer). Katoden til venstre. , angiver Perioden. Buen — der jo netop repræsenterer den eftersøgte Løs- ning af Problemet: højfrekvent Buegenerator — ja ofte er det stik modsatte af det rigtige. De Simon’ske Teo- rier har derfor formentlig i nogen Grad forsinket Ud- viklingen. *) P. O. Pedersen: (a) Om Poulsen-Buen og dens Teori. Vid. Selsk. Skrf. (8). Rk. II, Nr. 4, 1917. — (b) On the Poulsen Arc and its Theory. Proc. Inst. Rad. Eng, Vol. 5, p. 255— 316. 1917. — (c) Supplementary Note. Vol. 7, p. 293—297. 1919. — (d) Poulsen-Buens Virkemaade. Fysisk Tids- skrift XVII, p. 45 66. 1919. — (e) Magnetfeltet i Poulsen-Buen. Fysisk Tids- skrift XVII, p. 69-87. 1919. af 2. Art. Ved Begyndelsen af hver Periode tændes Buen ved Elektroderandene og drives saa af Magnetfel- tet i Løbet af Perioden ud bort fra disse (se Fig. 11). Da Buens Hastighed er mindst ved Tændingen, størst ved Slukningen, saa bliver dens Krater — det er kun det negative, der har særlig Betydning2) — varmest ’) V. Poulsen: (a) System for producing Continuous Electric Oscillations. Trans. Int. El. Congr. St. Louis 1904. Vol. II, p. 963-971. 1905. — (b) Ein Verfahren zur Erzeugung ungedämpfter elektrischer Schwingungen und seine An- wendung. E. T. Z. p. 1040—1044. 1906. 2) Se f. Eks. Oversigt over den elektriske Bues Elektronteori. »Elektroteknikeren«, p. 71 — 77, 1917 og Fys. Tidsskrift XV, p. 177—192.