Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 38 —
blandede et overflødigt, hypotetisk Element i Under-
søgelserne, hvorved disse for en stor Del kom til at gaa
ud paa at bevise det nævnte Begrebs Hensigtsmæssig-
hed. Faktisk er, som tidligere paavist1), at en væsent-
lig Del af de af den Simon’ske Skole fundne Resultater
ikke stemmer med de Forhold, der forefindes i Poulsen-
V. Poulsen’s Løsning af Spørgsmaalet skal jeg ikke
her komme nærmere ind paa, men nøjes med at hen-
vise til hans Publikationer desangaaende1). Derimod
vil jeg gerne lige have Lov til ganske kort at omtale et
Par enkelte Træk af Poulsen-Buens Virkemaade, saa-
ledes som denne gennem de senere Aars Undersøgelser
er klarlagt.
Fig. 11. Skematisk Fremstilling af Poulsen-Buens Virkemaade.
I. viser Krateroscillogrammer. t er Perioden.
II. viser et Profilbillede af Buen.
III. viser Oscillogrammer af Buespændingen. De smaa
Toppe er Slukkespændingen, de store Tændspændingen.
IV. viser Forløbet af Buestrømmen.
*■ H
Fig. 12. Sammenhørende Værdier af magnetisk Feltintensitet
H og Fødespænding Vfl. Tallene angiver Antallet af Buer i
Profilbilledet. Kurvens Forløb er skematiseret.
I Poulsen-Buen — Fig. 10 viser skematisk Diagram-
met for en saadan — arbejdes normalt med Svingninger
c.
å'ZØO/itf.
7&>
Fig. 11. A. 2 Kraterbilleder af Poulsen-Bue optagne i. et roterende Spejl. (Krateroscillogrammer).
Katoden til venstre. , angiver Perioden.
Buen — der jo netop repræsenterer den eftersøgte Løs-
ning af Problemet: højfrekvent Buegenerator — ja ofte
er det stik modsatte af det rigtige. De Simon’ske Teo-
rier har derfor formentlig i nogen Grad forsinket Ud-
viklingen.
*) P. O. Pedersen: (a) Om Poulsen-Buen og dens Teori. Vid.
Selsk. Skrf. (8). Rk. II, Nr. 4, 1917.
— (b) On the Poulsen Arc and its Theory.
Proc. Inst. Rad. Eng, Vol. 5, p. 255—
316. 1917.
— (c) Supplementary Note. Vol. 7, p. 293—297.
1919.
— (d) Poulsen-Buens Virkemaade. Fysisk Tids-
skrift XVII, p. 45 66. 1919.
— (e) Magnetfeltet i Poulsen-Buen. Fysisk Tids-
skrift XVII, p. 69-87. 1919.
af 2. Art. Ved Begyndelsen af hver Periode tændes
Buen ved Elektroderandene og drives saa af Magnetfel-
tet i Løbet af Perioden ud bort fra disse (se Fig. 11).
Da Buens Hastighed er mindst ved Tændingen, størst
ved Slukningen, saa bliver dens Krater — det er kun
det negative, der har særlig Betydning2) — varmest
’) V. Poulsen: (a) System for producing Continuous Electric
Oscillations. Trans. Int. El. Congr. St. Louis
1904. Vol. II, p. 963-971. 1905.
— (b) Ein Verfahren zur Erzeugung ungedämpfter
elektrischer Schwingungen und seine An-
wendung. E. T. Z. p. 1040—1044. 1906.
2) Se f. Eks. Oversigt over den elektriske Bues Elektronteori.
»Elektroteknikeren«, p. 71 — 77, 1917 og Fys. Tidsskrift XV,
p. 177—192.