Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 63 _ En videre Udformning af det samme System er vist paa Fig. 4. Her er alle tre Netstrømme ført ind i Appa- rate! og paavirker Ferrarisskiven a igennem Magneterne b, c og d. De tre Felter b, c og d danner tilsammen et Drejefelt og paavirker Skiven med et Drejningsmoment D. Endvidere er der omkring Halvdelen af hver af Magne- terne anbragt Kortslutningsvindinger e, hvorved hver Magnet for sig desuden paavirker Skiven med et Felt d (dj, d2 og d3). Forholdene er nu saaledes valgte, at de tre Enfasefelter d1? d2 og d3 modvirker Drejefeltet D, men D er større end d1+d2 + d3. Ved voksende Belast- ning af Motoren vil Armen n derfor af Momentet D -j- (d1 + d2+d3) bevæge sig i Retning af den i Holdemagne- tens Strømkreds indskudte Kontakt fg og vil, naar Over- belastningen af Motoren har naaet den fastsatte Værdi, aabne denne Kontakt, hvorved Motorens Afbryder falder ud. Hvis der sker Bruc( af en Fase, vil den ene af Spolerne f. Eks. b blive strømløs, og Strømmen i de to andre Spo- ler kommer i Modfase. Som Følge heraf vil Drejefeltet og Drejningsmomentet D forsvinde; ligeledes forsvinder Drejningsmomentet dr. Tilbage bliver Momentet d2 + d3, der søger at dreje Armen n hen til Udløsning af Kontakten hi, der ligesom fg er anbragt i Holdemagnetens Strøm- kreds. Apparate! fungerer saaledes med en større Sikker- hed for Fasebrud end det ovenfor beskrevne. I Forbin- delse med Armen n er anbragt en Viser y, der peger paa en Skala x, saaledes at Apparate! tillige fungerer som Am- peremeter. Et noget andet Princip er skematisk angivet paa Fig. 5 og 6. De to af Strømmene til Motoren er som vist paa Fig. 5 ført igennem parallelforbundne Modstande og In- duktionsspoler. I det virksomme Relais, der er af elektromagnetisk Art men ikke nærmere skal beskrives, er anvendt Induk- tionsspolestrømmen la' faseforskudt <j)a0 bag efter Ia, samt Modstandstrømmen Ib' foran Ib. Forholdene er nu saaledes afpassede, at (I’a+<J’b==900. Den i Relaiset virkende Kraft er V • 1/• cos 30° eller ved symmetrisk Belastning proportional med Fasestrømmens Fig. 6. Kvadrat. Relaiset kan altsaa udløse ved en eller anden forud bestemt Overbelastning. Endvidere vil det kunne fungere for Fasebrud, idet Kraften i Relaiset i saa Fald forsvinder, enten ved at en af Relaisstrømmene forsvinder (Faserne a eller b afbrydes) eller derved at V og W kom- mer til at staa vinkelret paa hinanden (hvis Fase c brydes), idet Strømmen da i det elektromagnetiske Relais ikke kan udøve nogen Kraftvirkning.