Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 81 — Det moderne Grundlag for Konstruktion af Vindmotorer. Af Professor, Dr. phil. Erik Schou, M. Ing. F. Den overordentlig store Forhøjelse af Kulpriserne og de store Vanskeligheder ved Fremskaffelsen af Kul som er indtraadt under Krigen og navnlig efter dennes Ophør har bevirket, at man overalt, selv i de Lande, der er i Besiddelse af Kullejer, har bestræbt sig for at drage Nytte af andre, hidtil mindre eller slet ikke paa- agtede Energikilder. Vi har saaledes her i Landet væ- ret Vidne til, at man er begyndt paa at udnytte de hid- til lidet benyttede Brunkulslejer, der findes i Jylland, og Kullejerne paa Bornholm. Endvidere har Tørve- industrien faaet en ganske overordentlig stor Udvikling og har vist sig at være i Stand til at give en yderst værdifuld og ganske uundværlig Hjælp under Mangelen paa Stenkul. Dernæst har man med Held udført det fortjenstfulde Arbejde, at gennemføre flere betydelige Vandkraftanlæg. Under alle, disse Anstrengelser er heL ler ikke Vindkraften blevet glemt, thi under Krigen, og navnlig i de Aar, da Tilførselen af Brændselsolie var indskrænket til det yderste, blev der indrettet en Del Elektricitetsværker med Vindmotorer. Man byggede i denne Henseende paa tidligere Erfaringer, idet der, som bekendt netop her i Landet af Prof, la Cour paa Askov er udført et stort og grundlæggende Arbejde for at nyt- tiggøre Vindkraften. Trangen til nye, og navnlig hjem- lige Energikilder, er imidlertid saa stor, at det, som kan naas paa Grundlag af de allerede indvundne Erfa- ringer, ikke tilfredsstiller; der stilles det Spørgsmaal, kan vi ikke naa videre? er de af la Cour fundne Tal for en Mølles Arbejdsevne de højeste, som kan naas, eller kan man komme videre? En ganske nødvendig Betin- gelse for at kunne drage den størst mulige Nytte af en Vindmotor er nu naturligvis først og fremmest, at man til enhver Tid er i Stand til at anvende den udviklede Energi. For at fyldestgøre denne Betingelse stillede Ingeniør Vinding i Foraaret 1918 den Opgave til Ing. R. Johs. Jensen at konstruere en elektrisk Generator, som er i Stand til ved Hjælp af en Vindmotors Energi at fremstille Vekselstrøm af konstant Spænding og kon- stant Periodetal. Ved Hjælp af en saadan Generator vilde man da blive i Stand til at føre Energien ind i et Højspændingsnet, og alle de Vanskeligheder, som ligger i Anvendelsen af Akkumulatorbatteri og Reservemotor vilde da være undgaaede. Det lykkedes Ing. R. Johs. Jensen at angive en Løsning, som forhaabentlig snart vil blive underkastet en nøjere Prøvelse, og endvidere er der flere andre Veje, ad hvilke Tanken kan realiseres. Idet der saaledes er god Grund til at tro, at den nævnte nødvendige Betingelse vil kunne opfyldes, er der skabt Mulighed for en Udnyttelse af Vindmotorer, som gaar langt videre, end man tidligere havde tænkt sig, og der er derved skabt et Grundlag for Anvendelsen af Vindmotorer, som medfører Kravet om, at disse Maski- ner skal bringes til en saa høj Grad af Ydeevne som muligt, men som tillige giver gode Udsigter for Betyd- ningen af et Arbejde i denne Henseende. De paapegede Omstændigheder, paa den ene Side de høje Kulpriser, som fremkalder Efterspørgsel efter hjemlige Energikilder, og paa den anden Side den nye Mulighed for Udnyttelse af Vindenergi, der er skabt gennem de udstrakte Højspændingsanlæg, bidrager hver for sig til at danne det nu eksisterende Grundlag for Udviklingen af Vindmotorer, og jeg har derfor ment, at burde berøre dem her. Den første af de paapegede Omstændigheder er en direkte Følge af Krigen og de Vanskeligheder, den har bragt med sig; det samme gælder i mindre Grad for den anden; men i særlig Grad gælder det for de Mulig- heder, der nu forefindes for en Forbedring af selve Vindmotorens Konstruktion. Det kunde synes dristigt at optage et Arbejde, som af la Cour blev ført til en vis Afslutning, og vi, der nu arbejder derpaa, gør det ogsaa kun ud fra den Overbe- visning, at Udsigten til at naa et Fremskridt udelukken- de ligger i den Skat af Kundskab, som de senere Aar,s, og særlig Krigsaarenes, enorme Arbejde paa Aerodyna- miken^ Omraade har bragt. La Cour var, som tidligere sagt, en Banebryder, og han var paa dette Omraade for- ud for sin Tid. Saaledes kan nævnes, at la Cour’s Be- regningsmaade af Vingernes Virkning nu anvendes ved Beregning af Luftskruer men under Navn af Drzewieckis Teori. La Cour byggede, i alt Fald som en af de før- ste, en Anstalt til Udførelse af aerodynamiske Undersø- gelser. I Sammenligning med de nu eksisterende paa mangfoldig Erfaring hvilende Forsøgslaboratorier var la Cour’s Indretninger kun smaa og mangelfulde, men Principperne, særlig det, at der anvendes en kunstig Luftstrøm, der paavirker de stillestaaende Forsøgsgen- stande, er de samme, som man nu anvender, og som man er naaet til ad lange Omveje over roterende Arme, hvortil Plader o. 1. var befæstet, eller Benyttelse af frit Fald — nemlig fra Eiffeltaarnets 2. Etage ca. 95 m over Jorden. Men der er den Forskel mellem la Cour’s Tid og vor, at den Gang var der kun faa, der arbejdede med disse Problemer, men nu har Videnskab og Praksis sat sine Kræfter ind derpaa, idet Aerodynamiken har faaet sin store praktiske Anvendelse i Flyvemaskinerne, store Pengemidler er stillet til Raadighed, Hæres Krigs- held har for en stor Del beroet paa, at man hurtigt kunde naa til gode Resultater, og dette har ført til, at vi nu ved langt mere om Luftbevægelsernes Love, end