Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 82 — man vidste paa la Cour’s Tid, og langt mere end del vilde være muligt for en enkelt Mand at udforske. Dette er det Grundlag, hvorpaa vi bygger, og som vi haaber vil kunne føre til nye Fremskridt. Der er en Lov for Legemers Bevægelse gennem Luft eller Vand, som man først i de senere Aar har faaet rigtig fat paa. Denne Lov angaar den Kraft, som virker paa et Legeme, der bevæger sig gennem en Vædske. Da la Cour skulde bestemme en Vindstrøms Tryk paa en plan Flade, tog han til Udgangspunkt Bestemmelsen af Normaltrykket. Under Arbejdets Gang opdagede han at Vindtrykket ikke er vinkelret paa Fladen. Han be- stemte da Trykresultantens Vinkel med Fladens Normal og fandt endelig selve Resultantens Størrelse. (Fig. 1.) Nu gaar man en noget anden Vej, idet man bestem- mer Trykkets Komposanter vinkelret paa Vindretnin- gen og i dennes Retning. (Fig. 2.) Forskellen er natur= ligvis kun formel, idet Resultanten ligesaa godt kan repræsenteres ved det ene Sæt Komposanter som ved det andet; men den nu anvendte Fremgangsmaade sva- rer mere til Tingenes Natur, særlig ved Legemer, som ikke netop er plane Skiver, og dette er en speciel An- vendelse af den Lov, jeg hentydede til. Denne Lov, som kun gælder for Bevægelser i fuld- kommen flydende Legemer, siger, at naar Bevægelsen finder Sted paa en saadan Maade, at der ikke optræder Hvirvler eller Friktion, men Strømningslinierne overalt følger et i Vædsken værende Legemes Overflade, v i 1 Reaktionen paa Legemet være vinkelret paa Strømningsretningen, og Kraften i Retning af Strømningen vil være Nul. Naar man altsaa opløser Trykresultanten i de nævnte to Komposanter vinkelret paa Strømningsretningen og i dennes Retning, saa vil den sidste Komposant give el Maal for den Afvigelse fra de ideelle Forhold, som fin- der Sted. Sætningens Rigtighed følger deraf, at da der under de gjorte Forudsætninger ikke finder nogen Energiomsætning Sted o: der udføres intet Arbejde, maa Reaktionen være vinkelret paa Bevægelsesretnin- gen. Man kunde sige, at Sætningens Betingelser, særlig den, at der ikke maa optræde Hvirvler, ikke kan opfyl- des, eller at Vædskens Viskocitet og dens Gnidning mod Legemets Overflade maa spille en saa stor Rolle, at Loven bliver uden større Interesse. Men man har imidlertid ved Forsøg med Aeroplanvinger af særlige Tværsnit godtgjort, at de virkelige Bevægelsers Afvigelser fra dem, som kan beregnes ud fra de ved Opstilling af Sæt- ningen gjorte Forudsætninger, under visse Omstændig- heder ikke er af principiel Betydning. De hertil knyt- tede Forsøg skal omtales noget nærmere. Jeg skal ikke komme ind paa matematiske Udviklinger, men blot nævne, at de opstillede Betingelser svarer til fuldstæn- dig flydende Legemers Bevægelser med Hastigheds- potential. Bevægelser af denne Art — vel at mærke kun todimensionale — er særlig tilgængelige for mate- matisk Behandling, og det er lykkedes en Russer, Tchapliguin, at gennemføre Beregningen fuldstændig for et Profil omtrent som det hosstaaende (Fig. 3), alt- saa et Profil, som kan anvendes til en Aeroplanvinge. Tchapliguin kunde altsaa for dette Profil bestemme Trykket vinkelret paa Strømningsretningen — Kompo- santen i selve Strømningsretningen kan han naturligvis ikke faa fat paa ad denne Vej, da Beregningerne for den fører til Værdien Nul. Endvidere kunde Tchapliguin Fig. 4. Indfaldsvinkel 0 °. Fig. 5. Indfaldsvinkel 3°. bestemme Trykfordelingen. Begge disse Resultater er blevet underkastet Kontrol paa Forsøgsanstalten i Göt- tingen, og man fandt en ret tilfredsstillende Overens-