Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 83 stemmelse saaledes som de følgende Figurer viser. (Fig 4, 5, 6, 7.) Disse Billeder viser, hvorledes det statiske Tryk er fordelt paa Tværsnittets konkave og konvekse Flade, Den øverste Del af Kurverne viser Trykket paa den kon- kave Flade og den underste Trykket paa den konvekse. tryk er afsat op ad, Undertryk ned ad. De forskellige Kurver svarer til forskellige Værdier af Indfaldsvinke len, hvorved forstaas Vinkelen mellem Strømningsretnin- gen og den Linie igennem Spidsen, som tangerer den afrundede Forkant. De fuldt optrukne Kurver svarer til Maalingerne, de punkterede til Beregningerne. De maalte Tryk ses at være mindre end de beregnede; men Tryk- fordelingens Hovedtræk stemmer ikke daarligt med Be- regningerne. Kurverne viser klart den interessante Ting, som Ing. Vogt og Ing. Irminger paa et meget tid- ligt Tidspunkt har godtgjort ved Forsøg, at Sugningen paa Læsiden — altsaa paa den konvekse Side — er langt væsentligere end Overtrykket paa Forsiden. Det samme Forhold gør sig gældende ved alle andre Tvær- snitsformer, ikke alene ved saadanne, der giver en til- nærmelsesvis kontinuert Strømning som det her betrag- tede, men ogsaa ved tynde Flader, Planer, Knækplader, Cylindre. Naar Strømmen i det væsentlige er kontinu- ert og følger begge Tværsnittets Flader, vil den viste., ejendommelige Trykfordeling bevirke, at Hastigheden er væsentlig større paa Bagsiden af Profilet end paa Forsiden, og dette betyder atter, at det er af største Vigtighed, at der ikke findes Modstandsflader, Frem- spring eller lignende paa Bagfladen. Derimod er det af relativt mindre Betydning, om saadanne findes paa Forfladen. Under Strømningen er den konkave Flade Forfladen., den konvekse Bagfladen. Trykkene er afsat fra den vand- rette Linie, som repræsenterer Atmosfærens Tryk. Over- Vil man anvende dette Resultat paa almindelige Møl- ler føres man til at betegne den sædvanlige Konstruk- tion, hvor Vingefladen hovedsagelig er anbragt forau Vingearmen, som uheldig. Den sædvanlige Konstruktion forsvares med, at der bag Vingen vil dannes et Lærum hvor Armen kan ligge uden at give Anledning til Mod- stand af Betydning. Det er dog et Spørgsmaal, om et saadant Læ virkelig eksisterer ved de Indfaldsvinkler som anvendes i Praksis; thi Forsøgene med plane Fla- der viser, at først naar Indfaldsvinkelen kommer op over ca. 40° vil Undertrykket paa Bagsiden være jævnt fordelt, et tydeligt Tegn paa, at Lærummet først ved denne store Indfaldsvinkel bliver fuldt dannet. Hvor- ledes det nu end forholder sig hermed, om man virkelig burde praktisere den ved første Øjekast paradoksale Tanke ved almindelige Møller at lægge Vingebjælken foran Sejlfladen, saa vil de Strømninger, vi her be tragter, imidlertid ikke give Anledning til Dannelsen af et saadant Lærum, Strømningen vil følge Bagsiden lige saa vel som Forsiden, og endda vil, som nævnt, Hastig- heden være størst langs Bagsiden. Jeg skal vise nogle Fotografier af Strømninger om- kring Legemer af forskellig Form. Strømningerne, som fandt Sted for nogles Vedkommende i Vand og for an- dres i Luft, blev gjort synlige ved Tilførsel af Mælk hen- holdsvis Tobaksrøg i en fin Straale; de tilførte mikro- skopiske Partikler fulgte Genstandenes Overflade og til- lader saaledes Fotografering af Kølvandet. Fotografier- ne fremføres her, fordi de gør det øjensynligt, at Strøm- ningerne i visse Tilfælde nærmer sig stærkt til den tid- ligere Omtalte kontinuerte Type, medens de i andre Til- fælde er synlig diskontinuerte, idet der dog ogsaa i dette Tilfælde, som vi skal se, kan optræde to forskellige Typer. Fotografierne er tagne paa den engelske Regerings Forskningsinstitut.