Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

X. sinz(ptgcp Herefter skulde man kunne bringe r> til at antage en vilkaarlig stor Værdi ved at vælge X paa passende Maade; men dette er aabenbart absurd. Tilmed er det indlysende, at Virkningen af Møllen maa blive daarlig, n Resultantens Vinkel med Normalen til den resul- terende Vinds Retning kaldes y, og Resultanten vil da med Normalen til Vingeplanet danne Vinkelen — y. Ved Forsøgene har det vist sig, at Trykket paa en given Flade er proportionalt med Kvadratet paa Vind- hastigheden. Afvigelser fra denne Lov er kun fundet for enkelte Aeroplanflader af ganske særlige Former, og ved Beregningen af Aeroplanpropellere gaar man al- tid ud fra, at Loven er gyldig. Størrelsen af Trykket pr. m2 Areal og 1 m Vindhastighed kaldes H. H vil af- hænge af Tværsnittets Form og af Indfaldsvinkelen a og det samme er Tilfældet med y. Endvidere er H ikke helt uafhængig af Fladens absolute Størrelse. Denne sidste Omstændighed bereder store Vanskeligheder i Praksis, idet den giver Anledning til, at Resultater fra Modelforsøg ikke umiddelbart kan overføres paa Virke- ligheden. Længden af Tværsnittets Korde betegnes ved c. Betragtes et Vingeelement, som i Retning af Radius har Længden dr, bliver Trykkets Komposant i Retning af Vingeplanet „ sin — v) c dT = V2H-----~ dr sin^cp og Aksialtrykket „ cos (w — y) dA = V2H------------ cdr. sin2cp Drejningsmomentet bliver rdT = V2H^-fc=^erdr sinJcp og Effekten, idet o er Vinkelhastigheden og U = ræ 1 sin (æ — v) dE = rcodT = VaH —--------------- cdr. tg