Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 87 For at klargøre Hovedpunktet, vil vi holde os til den aksiale Hastighed i Forhold til Skruens Plan (se Fig. 14). I betydelig Afstand foran Skruen vil den aksiale Hastighed have en konstant Værdi, som vi vil kalde V. I nogen Afstand bag Skruen vil der indenfor en Om- drejningsflade, som begrænser den Luftstrøm, der har passeret Skruens Vingespidscirkel, herske en større aksial Hastighed, som vi vil betegne med (1 + b) V. Ved Forsøg er det paavist, at en Del af Hastighedsfor- øgelsen allerede vil være opnaaet i Skruens Plan, lad Hastigheden her være betegnet ved (1 + a) V. Dette betyder, at den indsugede Luftstrøm i stor Afstand for- an Skruens Plan vil have en større Diameter end Vinge- spidscirklen, og at den afgaaende Luftstrøm vil have en mindre Diameter end denne Cirkel. I ikke for stor Afstand fra Skrueplanet viser Strømmen sig at være nogenlunde vel begrænset, om end der naturligvis ikke er nogen ganske skarp Overgangsflade. Størrelserne af de nævnte Hastigheder lader sig bestemme ved Maalin- ger med Pitotrør. Luftstrømmen igennem Skruen faar en Begrænsning som vist i Fig. 14. Ved Passagen igennem Skrueplanet faar Luftens Tryk en Forøgelse, som lader sig beregne, og som, summeret for hele Skruecirklen, viser sig at give et samlet Aksialtryk, der stemmer med det direkte maalte. Jeg skal ikke komme nærmere ind paa Detaillerne af denne Teori for Luftskruer eller paa de yderligere Forudsætninger, man har gjort, men blot meddele, at man ad denne Vej er blevet i Stand til at beregne Skru- erne med større Nøjagtighed end tidligere, samt at Ud- fyldningen viser sig at spille en vigtig Rolle. Anvender man nu den samme Betragtningsmaade paa en Vindmotor, vil Forholdene paa en vis Maade vise sig at være omvendte. (Fig. 15.) Idet Vindmotoren jo nemlig berøver Luften Energi, vil Vindhastigheden bag Vingeplanet være mindre end i en betydelig Afstand foran dette, og en Del af Hastighedsformindskelsen maa antages at være indtraadt allerede, naar Strømmen træffer Vingeplanet. Begrænsningen af Strømmen faar altsaa i store Træk det i Fig. 15 viste Udseende; og man føres derfor til det vigtige Resultat, at den Luftstrøm, som afgiver sin Energi til Vindmotoren, vil, maalt i betydelig Af- stand foran Vingeplanet, have mindre Diameter end Vingespidscirklen. Vi har hidtil kun talt om den aksiale Hastighed; men foruden denne vil der ogsaa optræde en vis Rotationshastighed; og en Del af denne vil maaske være erhvervet allerede, naar Luften træffer Vingeplanet, hvorved den relative Rotationshastighed paa en vilkaarlig Radius vil blive større end Periferihastigheden paa det paagældende Sted. Ved disse to Virkninger vil det tidligere med- delte, simple Hastighedsdiagram blive væsentlig modi- ficeret, idet Indfaldsvinkelen vil blive mindre. Herpaa skal jeg imidlertid ikke gaa ind, da det vilde føre for vidt, og ligeledes maa jeg lade de øvrige Detailler ved Teorien hvile, kun følgende skal meddeles. Virkningsgraden viser sig at blive afhængig af Ud- fyldningen paa en saadan Maade, at den, i Modsætning til hvad der er Tilfældet efter de simple Formler, har en Maksimumsværdi for en vis Udfyldning. Benytter man denne Værdi af Udfyldningen og søger dernæst den Værdi af Indfaldsvinklen a, som giver den største Virkningsgrad, viser det sig, at denne Værdi falder sam- men med den, som for det benyttede Tværsnit gør y til Minimum. For et enkelt Element vil den maksimale Værdi af Virkningsgraden ikke afhænge af Resultantens absolute Værdi. Derimod vil naturligvis den gunstigste Vingebredde afhænge af Resultantens Værdi. Har man saaledes bestemt den gunstigste Virkningsgrad for det