Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
1600 Rdl. Jndkjobspriis i Skotland, hvortil dernæst kommer Fragt,
samt c. 800 Rdl. i Told! Den ovrige Deel af Udgiften til Vand-
værket hidrører fra Mollebygningen (hvorved nu ogsaa hans Korn
males), Hestegangen, Kummerne, Gravningen samt ben meget nyttige
Indretning i Staldene, hvorved Urinen og det øvrige Gjodning-
vand stadigt af sig selv go aer bort til Kammen.
Eu af de Forste, som for c. 15 Aar siden gjorde Begyndelsen
med >isse Vandledninger i England, var Præsten Huxtable.
Den allerftorste Virkning af Gjodningvandet er paa Græs-
markerne, der trænge baade til Gjodningskraft og Væde. De saa-
ledes vandede Græsmarker kunne flaaes meget tidlig. Det Stykke,
som daglig afflaaes til Opfodring paa Stalden, bor vandes samme
Dags Aften, 200 Tdr. Vand pr. Td. Land. Rajgræsset, især det
italienske, gjenvoxer hnrtigere end Kloveren, men bor saaes med 6
LD pr. Td. Land, og er da atter tjenligt til Slet efter 17 til 18
Dage. Hans Græsmarker vare tilsaaede med Klover samt forskjellige
Græsarter. Kloveren gik forrige Vinter næsten allevegne bort, og
Græsset, som blev tilbage, var for tyndt til efter Vandingerne
hllrtig at kunne (uffe Jorden, hvilket er en Hovedbetingelse. Mølle-
byggeren fik Mollen for seent færdig, saa at Mergelgraven ikke kande
fyldes sidste afvigte Vinter. Der maatte derfor anlægges en Hestegang
ved Mollen, for til enhver Tid at kunne bringe Vandet fra Mosen
directe til Præstegaarden, hvilket fordoblede Arbeidet, da dette fim,
naar det var blæsende Veir, kunde Udrettes ved Mollens Hjælp.
Af disse Aarsager slog man Græsmarken fim 2 Gange, men havde
derefter en meget god Toiregrces indtil Host, da han, fordi at Kornet
modnedes paa een Gang, standsede med Vandingen, hvilket snart
kjendtes paa Græsmarken, og som herefter med Gilds Hjælp skal
nndgaaes. I Skotland flaaes indtil 7 Gange. Dickinson ved
London har i en meget varm Sommer slaaet 11 Gange. Nogle
Ubetydelige smaa Stykker Græs, som besaaedes sidste Foraar kun
med engelsk Raigræs, men fæt saaet, gav en saa særdeles god Slet
hver 17de Dag, at han blev forvisset om, at, dersom alle de 20
Tdr. Lands Græs havde været saaede paa denne Maade og regel-
mæssigen bevandede, kunde 70 Koer ikke have fortæret Græsset deraf,
hvorimod han de forste Somre, han havde Præstegaarden, kun funtie
græsse 10 å 12 Koer. Han forsøgte ogsaa, men kun i indskrænket
Malestok, Vandingen paa Rodfrugter og Handelsplanter, hvor
Virkningen viste sig overordentlig god. Lieutenant B» sch til
Skovsbo, som har fuldfort et lignende Vandingsanlæg paa 2/3 Deel