Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
af fin Herregaardsmark, bevandede i Foraaret et Stykke Bygland,
som tegnede til aldeles at mislykkes, men som ved Vandingen blev
hans allerfrodigste Korn. Proprietair Di oller til Lysemose her i
Nærheden har fuldfort et lidet Anlæg til Bevanding af faa Tender
Græsland tæt ved Gaarden, der har givet et Udmærket Resnltat.
Ligeledes har Proprietair Engelsted til Rorbcek i hans Sogn paa-
begyndt et lignende Anlæg paa 18 Tdr. Land deels Eng deels
Ager nær Gaarden.
Sporger man nu om et saadant Anlæg kan betale sig, da bliver
Svaret dette: Dersom det er vel anlagt og benyttes med fn ld Kraft,
Skjonsomhed og Orden, da kan efter min Forvisning ingen land-
oekonomisk Forbedring bedre tonne sig — men i andet Fald bor An-
lceget hellere Undlades.
Hellmann meddeler Forsamlingen, at Comiteen, esterat have
overvejet, hvad der kllnde tale for og imod det af Hr. Fug mann
reiste Sporgsmaal om at hæve Forsamlingens Moder for Loverdag,
ikke har troet at turde tilraade en saa væsentlig Forandring i Hoved-
programmet for Modet.
Man gaaer derefter over til at forhandle det af Garver Alb ech
indbragte Sporgsmaal „om Behandlingen af Landmandens llaa-
producter fom handelsvarer."
Hellmann dirigerer.
Garver Albech (Svendborg) onfker, at Forsamlingen vil discutere
det Sporgsmaal: hvorledes stal man formaaeLandmanden til at anvende
en bedre Behandling paa sine vigtige og fegte Raaprodncter, navnlig
Huder og Skind? Han venter ikke at faae et bestemt afgjorrnde Svar paa
dette Sporgsmaal, men han troer, at man mnligen knude vække Land-
mandens Opmærksomhed for Sagen, ved at forhandle den her, og at
man saaledes kunde opnaae nogle Forbedringer. Han vil give nogle
Antydninger med Hensyn til Huder og Skind. Hvad for det Forste
Kalveflind angaaer, da viser den flette Behandling sig især ved Slagt-
ningen og Opskæringen; man river et Skind af en Kalv og bryder
sig ikke om, enten der kommer eet eller ti Hilller deri, og kaster det
saa hen til en Side, paa en Grovt f. Ex., istedetfor at man knnde
hænge det op paa en Stige. Med Hensyn til Lammeskind, da
faae de deres største Skade ved Uldens Afklipning; det er ofte Til-
fældet, at ikke 20 pCt. gode Varer blive tilbage efter Afklipningen.
Han har paa Udstillingen henlagt 10 Stykker Lammeskind, af
hvilke de 5 ere medbragte i beskadiget Tilstand, netop for at give