Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
109 af fin Herregaardsmark, bevandede i Foraaret et Stykke Bygland, som tegnede til aldeles at mislykkes, men som ved Vandingen blev hans allerfrodigste Korn. Proprietair Di oller til Lysemose her i Nærheden har fuldfort et lidet Anlæg til Bevanding af faa Tender Græsland tæt ved Gaarden, der har givet et Udmærket Resnltat. Ligeledes har Proprietair Engelsted til Rorbcek i hans Sogn paa- begyndt et lignende Anlæg paa 18 Tdr. Land deels Eng deels Ager nær Gaarden. Sporger man nu om et saadant Anlæg kan betale sig, da bliver Svaret dette: Dersom det er vel anlagt og benyttes med fn ld Kraft, Skjonsomhed og Orden, da kan efter min Forvisning ingen land- oekonomisk Forbedring bedre tonne sig — men i andet Fald bor An- lceget hellere Undlades. Hellmann meddeler Forsamlingen, at Comiteen, esterat have overvejet, hvad der kllnde tale for og imod det af Hr. Fug mann reiste Sporgsmaal om at hæve Forsamlingens Moder for Loverdag, ikke har troet at turde tilraade en saa væsentlig Forandring i Hoved- programmet for Modet. Man gaaer derefter over til at forhandle det af Garver Alb ech indbragte Sporgsmaal „om Behandlingen af Landmandens llaa- producter fom handelsvarer." Hellmann dirigerer. Garver Albech (Svendborg) onfker, at Forsamlingen vil discutere det Sporgsmaal: hvorledes stal man formaaeLandmanden til at anvende en bedre Behandling paa sine vigtige og fegte Raaprodncter, navnlig Huder og Skind? Han venter ikke at faae et bestemt afgjorrnde Svar paa dette Sporgsmaal, men han troer, at man mnligen knude vække Land- mandens Opmærksomhed for Sagen, ved at forhandle den her, og at man saaledes kunde opnaae nogle Forbedringer. Han vil give nogle Antydninger med Hensyn til Huder og Skind. Hvad for det Forste Kalveflind angaaer, da viser den flette Behandling sig især ved Slagt- ningen og Opskæringen; man river et Skind af en Kalv og bryder sig ikke om, enten der kommer eet eller ti Hilller deri, og kaster det saa hen til en Side, paa en Grovt f. Ex., istedetfor at man knnde hænge det op paa en Stige. Med Hensyn til Lammeskind, da faae de deres største Skade ved Uldens Afklipning; det er ofte Til- fældet, at ikke 20 pCt. gode Varer blive tilbage efter Afklipningen. Han har paa Udstillingen henlagt 10 Stykker Lammeskind, af hvilke de 5 ere medbragte i beskadiget Tilstand, netop for at give