Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

Anledning til denne Discussion. For at tilveiebringe disse faa gode Skind, har han indkjobt 60 Stykker Skind, og efterat Arbeidet endelig var fuldfort dermed, kunde han ikke tilveiebringe mere end 9 reelle Skind, som vare feilfrie. Prisen er der intet Forhold i, thi den varierer mellem 3 og 2 Daler, skjondt det flette Skind fordrer ligesaa meget Arbeide, som det gode, ja næsten mere, da man ved Fabricationen maa være forsigtig, for ikke at fordærve dem endnn mere. Der er flere af de Tilstedeværende, som vide, hvilken Rolle Skindene spille i Udlandets Fabriker; derhen gaae de fleste gode Skind, og vi beholde fint de beskadigede tilbage her paa Pladsen. Han veed nu ikke, hvorledes man skal formane Folk til at bære sig fornuftigere ad ved Behandlingen. Det maa jo være Kjobmandens Sag at betale Skindene efter deres Værdi, men det er meget vanske- ligt at gjore den Forskjel i Prisen, som egentlig bnrde gjores, da der fun er alt for smaa Garverier her i Landet. Jstedetfor at bringe de reelle Varer til Markedet, sælge Landmændene dem til Kjob- manden, og tager heller her strax en lille Avance og beholder kun Skrabet tilbage til de smaa Fabrikanter herhjemme; na ar Nogen herhjemme vilde skabe en stor Fabrik, hvorved han vilde dominere det hele Ind- kjob, saa kunde han maaskee udrette Noget. Det fortjener enbnu at bemærkes, at man i Aar har været strengere i Udlandet med at vrage og kassere de slette Skind. Kjobmand Bicrfrcund finder det ikke ganske klart, hvorledes der skal komme et Udbytte af den her reiste DiscUssion, men har dog det Haab, at det skal lade sig gjore; ialtfald maa man være Hr. Albech taknemlig, fordi han har bragt et Sporgsmaal Under For- handling, der. vistnok er af stor Vigtighed, thi det er ganske vist, at Behandlingen af vore Raaprodncter maa have en afgjorende Vig- tighed for os. Han kjender ikke tilstrækkeligt til Hader og Skind til at kunne afgive nogen bestemt Mening derom; men han finder det rig- tigt, at Discnssionen ogsaa omfatter andre af vore RaaprodUcter. Han vil da forst henlede Opmærksomheden paa det Mislige i, at Kjobmændene med Hensyn til Korn f. Ex. sælge efter hollandsk Vægt, medens de ikke altid, ja ikke engang som oftest kjobe efter denne hollandske Vægt. Dernæst vil han gjore opmærksom paa, at det i det Hele taget er en meget Uheldig Maade, hvorpaa Indkjobet af vore RaaprodUcter finder Sted; der gjores ikke tilstrækkelig Forskjel paa gode og simple Varer. Naar Bonden kommer med Korn til en Kjobmand, saa frygter denne for at stede Niels Persen, der kommer med 104 Pds. Byg, naar han ikke giver ham den samme Priis, som