Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

112 med et Stof, som det er en stor Skam, at nogen reel Mand vil befatte sig med. Dette Stof er Noget, som engang har været Hilmle, det er nogle Blade, som maaflee endog engang have hort til god Hinnle, men allerede engang have gjennemgaaet en Proces, ved at bulges til Brygning. Disse Blade Udfores fra England, da del- gives en Toldgodtgjorelse ved Udførselen. Det var meget ønskeligt, om denne Forsamling knude ikke alene henlede Opmærksomheden paa Humlen, men ogsaa soge at raade Bod paa saadanne Bedragerier. Han vil forsoge at gjore en Indstilling til en Resolution i denne Ret- ning; thi det vilde, som oftere bemærket, være et ftort Gode, om man kande ret henlede Opmærksomheden paa Humlen. Naar man seer, hvilken Prydelse denne Plante er for Egnen imellem Middelfart og Bogense, og naar man veed, hvilken Indtægt den giver Folk, maa man fole Lyst til at virke for, at denne Prydelse ogsaa fan blive Udbredt til Haverne i andre Provindser. Dyrlæge Koppel mener, at man maa være den sidste Taler taknemlig for hans Oplysninger, men troer dog ikke, at Hr. Albech kan være tjent dermed; thi denne har spurgt om, hvorledes han Mde fa ae bedre Hnder og Skind, og har nu faaet Humle istedet. Han vil sporge Forslagsstilleren, om han ikke selv har tænkt sig Midler til at raade Bod paa den af ham antydede Mangel. Administrator Hvlm sinder det nødvendigt, at man, for man gaaer nærmere ind paa Detaillen af Sporgsmaalet, gjor sig det klart, hvad der egentlig kan gjores til Gjenstand for DiscUssion i nærværende Forsamling afIndllstridrivende. Forsamlingen fan ikke gaae ind paa at behandle de forskjellige Maader, hvorpaa et ProdUct kan forbedres. Derimod kan den for det Forste Undersøge, hvorvidt de Mangler, der findes ved De fra Landmanden kommende Raaprodncter, hvorom her er Tale, hidrøre fra en Mangel paa Kundskab eller fra Skjodesloshed hos Denne. Endeel af de Feil med Skindene, som Hr. Albech har om- talt, maa aabenbart hidrøre fra Skjodesloshed. Forsaavidt Manglerne hidrøre fra en Ufuldstændig Kilndflab, er der ikke Andet for Forsamlingen at gjore end at folge samme Fremgangsmaade her, som med Hensyn til Sporgsmaalet om Torven, nemlig at anbefale Sagen til et Fornm, der nærmere kan Undersøge og behandle den, altsaa vel navnlig til de oekonomiske Selskaber. Han bringer beéubcn „Ugeskrift for Land- mænd" i Erindring, da det netop vil være et passende Sted for Sporgsmaal og DiscUssion i saadan Retning. En anden Sag er det med de Feil, der hidrore fra Skjodesloshed, dem maae Kjoberne selv ktlnne forhindre ved at rette Prisen, de betale for Varerne,