Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

159 t. Ex. England, der ivrigst have arbeidet paa at bæve samme, kunne endnu ikke siges fuldkomment at have gjort Frihandelen gjaldende. Den Tilstand, som har Udviklet sig Under Lovenes Herredomme, og er begrnndet i disses Bestemmelser, har Krav paa tilbørligt Hensyn, selv om det i og for sig ei kan forsvares og følgelig ogsaa efter- haanden bor forandres. En Mængde Kapitaler og en betydelig Arbejdskraft ere i Tillid til det Bestaaende flaaede ind paa en Bei, som ikke pludseligen kan forlades Uden store Tab, og Samfnndet skylder den Enkelte, at der levnes ham Tid til at fore sine Kapitaler over i andre Næringsgrene og give fin Arbejdskraft anden Anvendelse. Det Hele kan ikke skille sin Interesse fra de Enkelte, og en total Omvæltning i Forholdene skader ikke alene dem, som den nærmest berorer, men tillige Alle. Skal det derfor fta.ie fast, at Beskyttelsen i Tidens Lob hæves, saa bor det paa den anden Side ogsaa ligesaa sikkert iagttages, at Forandringen foregaaer lidt efter lidt og med saa ringe Forstyrrelse som muligt. Jeg gaaer endeligen over til at omtale vore egne Forhold og ftal da strax Udtale, at Tilstanden her i Danmark forekommer mig saadan, at Maalet for os langt lettere kan naaes end paa de fleste andre Steder; thi deels er en paa Beskyttelse grnndet Zndtlstri fim lidet udviklet hos os, og deels have vi allerede vandret et godt Stykke henad Banen. Noget tilbage i Tiden, navnlig hen- imod Midten af forrige Aarhllndrede, gjordes der mange Forseg paa at fremelske en konstig Industri her i Landet, men det mislykkedes nagtet alle Anstrengelser og Opoffrelser. Let vilde vistnok her være af Interesse at paapege de vigtigste Betin- gelser for, at en Jndvstri rigtigen kan fremblomstre; netop fordi disse ei dengang vare her tilstede, og for endeel endnu ei heller ere det, netop derfor indtage vi ikke nogen fremragende Plads i denne Retning. Af Vigtighed er det da forst, at Raaprodllcter findes i Landet selv, og saaledes let og billigen hmnc erholdes; i saa Henseende ere vi ikke absolut Uheldigt stillede, vi frembringe Korn, som kan brændes til Brændeviin, som kan males til Meel og bages til Brod, vi have Raps, som kan presses til Olie, vi have Uld, som kan gjores til Toier, Huder, som hnine garves og videre bearbejdes, vi have Kalk og Leer, som paa forskjellige Maader kan formes og brændes, men paa den anden Side mangle vi to store Material- prodUcter, Metaller og tildeels Tommer, vi frembringe ikke Silke, ikke BomUld etc. Jeg stal nævne de bevægende Kræfter; af dem er Hestekraften i Reglen for dyr, vore Vandlob ere ikke store og fryse