Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

160 let om Vinteren, Vinden er meget Ustadig. Disse funne vel nok alle begrunde mindre Industrier, men vanskelig mange og store Etablissementer; den vigtigste af de bevægende Kræfter er i Nutiden Dampen, men Vrcrndselen er ingenlunde billig, Steenknllene maae vi have fra England, og Transporten fordyrer dem meget; af stor Betydning vilde det være, om Torven, som vi have i Mængde, kvnde blive behandlet saa godt og saa billigt, at den blev skikket til at træde istedet for Kul, men efter Udtalelserne herom forleden tor vi desværre vel endnu ikke haabe at kunne komme saavidt i en meget nær Fremtid. En Udviklet Jndilstri behover en dnelig og technisk Uddannet Arbejderbefolkning samt kræver megen administrativ Dygtighed hos Driftsherrerne; i saaHen- seende staaer England saare hoit, men disse Fortrin erhverves hin esterhaanden, eftersom Industrien gjor Fremgang, og jeg indseer ikke nogen Grand til, at vi ikke i denne Henseende sknlde kunne erhverve lignende Dygtighed. SlUtteligen Udfordrer en stor Industri betydelige Kapitaler, og dem have vi enbmi ikke; lige indtil for 20 å 30 Aar siden ftode vi langt tilbage i Rigdom, en forkeert Lovgivning navnlig med Hensyn til Agerbruget, Landets Hovednæringskilde, og derefter forskjellige store Landenlykker havde sat Danmark i hoi Grad tilbage, og forst ester Aaret 1830 omtrent begyndte vi at gaae fremad med stærke Skridt. De Kapitaler, der siden den Tid ere opsamlede, have ikke kunnet være saa rigelige, at de ikke hoved- sagmtligen maatte finde Anvendelse i AgerbrUgets Tjeneste, og forst i de allerseneste Aar have Kapitalisterne vendt deres Blik paa Jn- dustrien og Handelen. De ville heraf see, mine Herrer, at Forholdene i vort Fødeland til Dato have været noget UgUnstige for Industriens Udvikling, men de fleste af Aarsagerne ere kun forbigaaende og ville forhaabentlig snart forsvinde; det er derfor dobbelt vigtigt, at en hensigts- mæssig Lovgivning itide kan fore Arbeidet hen i de naturligste og derfor ogsaa givtigste Retninger. Vor Told-Lovgivning har ogsaa lige siden Slutningen af forrige Aarhimdrede arbeidet heni'mod dette Maal. Oprindeligen paalagdes Told her i Landet som andetsteds ene i den Hensigt at bringe Penge i Statskassen, men esterhaanden som den Idee gjorde sig gjaldende, at den hoieste Statsviisdom bestod i at kjobe saa lidt som muligt af Udlandet, fik Tolden meer og meet det Formaal at fremelske og beskytte en indenlandsk Jndnstri; Told- satserne bleve Urimelig hoie, ja man drev det endog saavidt, at der tilsidst fandtes ikke mindre end 148 Indførsels- og 12 Udforsels-