Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

169 Beskyttelsen for Fabrikanterne retfærdig, faa maa man finde sig deri; men i modsat Fald bor Alle arbeide hen mod Frihandelssystemet. Dersom virkelig mange Fabrikanter eller Næringsdrivende sklllde gaae tilbage eller virkelig blive raillerede ved Frihandelen, da vilde det jo unægtelig være meget tungt; men han troer ikke, at de Ulykker, der nulligen knnne ramme den Enkelte, ftaae i Forhold til de Pel- gjerninger, der ydes det Hele ved Frihandelen. Uagtet han er Fabrikant, tager han ikke i Betænkning at Udtale, at Frihandels- systemet er det, der baader Landet bedst. En fincmtsiel Told vil altid være nødvendig, og heri vil der altid indeholdes nogen Be- skyttelse. Anstrenge vi os, komme vi nok med Uden Beskyttelse. Ordføreren kan i det Væsentlige henholde sig til Hr. Boesen. Han maa dernæst fastholde sin tidligere Wring, at han ikke kan eller vil indlade sig paa at forsvare hvert enkelt Punkt i det nye Udkast. Selv om der i et enkelt Punkt er en Uretfærdighed tilstede, har det ikke det Allermindste med Principet at gjore. Fordi det er Udtalt, at Frihandel stal sinde Sted, deraf folger paa ingen Maade, at det fcerdige Product skal gaae frit ind, og at Raaprodnctet skal være beskattet, som Tilfældet er i det af Hr. Clsment anførte Exemvel; men deri ligger tvertimod blot, at Prodmtet stal være bestattet efter sin Evne til at bære Skatten, og saaledes at det störst mutige men for Aderne mindst trykkende Belob kan indkomme i Statskassen. Overlærer Sick maa ligesom Hr. BierfreUnd fastholde, at en Forsamling som denne alene kan Udrette Noget, ved at holde sig til de almindelige Grundprinciper. Saa oste der er Tale om en For- andring i det Bestaaende, der berøm1 visse Interesser, fait det ikke mtdgaaes, at der vækkes Frygt og Bekymring hos Mange. Det er altid Tilfældet, at, na ar der bebndes en storre Frihed, vil der være Mange, som see Fremtiden imode med en vis Wngstelighed. Saadanne Betænkeligheder have til alle Tider gjort sig gjaldende. Tænke vi os tilbage til vore Fædres eller Bedstefædres Tid, saa finde vi en Mængde Indskrænkninger paa Ind- og Udforselen. Landet kltnde ikke brodfode sig selv, og Statsviisdommen yttrede sig da i at Udstede Forbtld imod at Udfore Korn. Da man nu begyndte at røre herved og opfordrede til at give Konchandelen fri, saa kaldtes det en ny og moderne Theori; men hvorledes vilde vi nu være stillede, naar Kornhandelm ikke var fri? Saaledes er det gaaet altid, og han vil aabent tilstaae, at, naar man rorte ved Noget, der angik hans Bestilling, vilde han maaskee ogsaa have sine Betænkeligheder. Det hjælper imidlertid ikke. Naar der fore-