Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

170 ligger prsvede, gode, videnskabelige Grunde for en Theori, hvorved dens Rigtighed uimodsigelig bevises, saa stal man ikke lade sig holde tilbage fra at gjennemfsre den; thi, hvad der er sandt i Theorien, det kan Praxis ikke staae imod. En ganfle anden Sag er det, at man kan fordre visse Lempelser af Hensyn til de practice Forhold; men Ingen kan nægte, at vi hos os ere gaaede frem med al den Langsomhed og Forsigtighed, som paa nogen Maade kan onskes. Imellem de to nyeste Toldlove af 1797 og 1838 ligger der et Tidsrum af over 40 Aar. I den Tid er der skeet store Forandringer i vore Forhold, og navnlig i Agerdyrkningen. Der er imidlertid fra enkelte Fabrikanters Side, som mene, at ville blive ubehageligt berorte af Reformen, og dette har navnlig vist sig i Neumünster, fremkommen den Mening, at man gaaer for hurtigt frem, og man har navnlig beraabt sig paa Frankrigs Exempel; men, han vil sporge, hvis man om 10 Aar i Frankrig skulde have den Idee, at Arbejderne staae sig bedst ved, at der ingen Beskyttelsestold existerer, hvorlcenge vil Beskyttelsessystemet saa bestaae i Frankrig og i de andre Lande, der folge dets Exempel, og hvilke FrUgter vilde der komme af de Omvæltninger, der da vilde indtræde? De enkelte Toldsatser forstaaer han sig ikke paa; men, forsaavidt som det nye Udkast i det Hele er et Fremskridt, og det er det, saa vilde man i en Kreds, som denne, gjere baade Fabrikanterne og hele Landet ftor Skade, nnar man ikke vilde anbefale de til Grnnd liggende Principer. ManUfactUrhandler Krarup finder det ganfle rigtigt, at man ikke stal discntere de enkelte Punkter i det nye Udkast; men, da det enkelte Pllnkt angaaende Bogbinderarbeide er bleven nævnt, vil ban tillade sig en lille Bemærkning derom. Dirigenten henstiller, om det dog ikke, efter at det fra flere Sider er Udtalt, at man ikke bor gaae ind paa de enkelte Positioner, og, efterat Hr. Boesen har besvaret Hr. Clsments Mringer om den nævnte Gjenstand, vil være rigtigst, ikke at forfølge denne Sag videre. Kjobmand Weimann (Odense) nærer for sit Vedkommende den Anskuelse, at der ikke bor være Beskyttelsestold for nogen Artikel; men han troer ikke, at der kan findes nogen Udvei, hvormed de Nærings- dirvende ville være tilfredse, ubcn naar Tolden erlægges procentviis af de forskjellige Artikler, saaledes som Tilfældet er i Hamborg. Som Tolden NU er, betales den efter Vægt. Den mere Velhavende betaler f. Ex. 5 pCt. af Klæde til en Frakke, medens Arbejdsmanden betaler 30 til 40 pCt.; naar hiin betaler 5 pCt. for sin Skjorte,