Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

171 betaler Arbejdsmanden det Femdobbelte. Der bor derfor gjores den gjennemgribende Forandring, at alle Toldafgifter ansættes procentviis af Værdien. Naar en Mand indforer et Parti Varer, bor det staae ham frit for at angive deres Værdi paa Tro og Love. Afgiften betales da strax. Igjennem det statistiske Tabelværk vil man funne see, hvor stor Indførselen er, og hvor hoie Procenterne erc. Told- personalets Lønninger og Pensioner ville derved bespares, og Be- skatningen bliver ligelig fordeelt paa Alle- NatUrligviis maatte der fastsættes streng Straf for Toldsvig. Uagtet dette System vel ikke strax kan indfores, maa han dog ansee det for ønskeligt, at det herfra Udtales, at man bor stræbe hen dertil. Ordføreren indrømmer, at en Told efter Værdien maa ansees som Idealet, og nærer ingen Tvivl om, at det vil blive fulgt, naar ikke practifle Hensyn forbod det. De gode Klarerere vilde neppe altid angive Værdien ganske noiagtigt, og Toldvæsenet maatte da bestaae af Mænd, som fllldstcendigen vare inde i Handelens Gang, naar man skulde have Værdien rigtigt Undersøgt. Om end Told efter Vægt fremdyder paaviselige Misligheder ved enkelte Artikler, som s. Ex. Klæde, saa stembyder der sig paa den anden Side Uoverstigelige Vanskeligheder, naar en Værditold skulde være den almindelige. Börsen gjor opmærksom paa, at Hr. Weimanns Forflag langtfra er noget Nyt. I den sidste Toldcommission blev der fremlagt et ftildstændigt Forflag i denne Retning; det kom fra 3 Medlemmer, men formaaede ikke at vinde en eneste Stemme mere for sig i Commissionen, fordi det blev anseet for aldeles npractisk. Hvad angaaer den forfærdelige Uretfærdighed, som Tolden efter Vcegt formeentlig flat indeholde imod den fattige Mand, da er denne Uretfærdighed vistnok mere tilsyneladende end virkelig. Den fattige Mand, der har Raad til at kjobe en Klædes Frakke, er ikke saa meget fattig; dertil kommer, at, naar den mere Velhavende kjober sig et Par Frakker om Aaret, saa anskaffer den Fattige sig maaskee een Frakke hvert andet eller tredie Aar. Paa samme Maade gaaer det med Lærredet. Det er kun ved en enkelt Gjenstand, som Klæde, at Forskjellen paa Tolden imellem den simple og sine Vare bliver saa overordentlig, fordi Tolden skal betales efter Vægt. Der viser det sig ganske vist, at de grove Varer kommer til at betale en forholds- mæssig hoi Told; men ved andre Artikler horer man Klager af en ganske anden Art, idet den hoie Told paa den simple Vare kommer deraf, at man ikke kan faae den fine hoit nok bestaltet. For at