Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
faae de fine Lærreder beskattede hsit, ere alle Lærredspositioner holt
ansatte, og en Folge deraf er, at det allerbilligste maa betale
100 pCt. r-M in .invm/d' ]>.
Weimann indrømmer, at Menneflene ikke ere saa gode, som de
burde være, som der er blevet yllrel, og at der derfor ogsaa begaaes
Toldsvig, hvor der gjores meget strenge Fordringer. Men, naar der
sættes en streng Straf for Toldsvig, faa vil man ikke gsore sig
skyldig deri; det er saaledes bekjendt, at, da i Hamborg nogle
Toldklarere bleve domte for Toldsvig, satte det en saadan Skræk
i alle Kjobmænd, at der ftemkom en stor Mængde Anmeldelser om
fejlagtige Beregninger, som man troede at have gjort sig skyldige i.
Den foregaaende Taler vil han kim svare, at enten man tager
Klæde eller Lærred, saa er et Pund af den finere Vare mange Gange
meget mere Værd end et Pund af den grovere, og i Regelen er
det den Fattige, der maa betale mere, naar Tolden ansættes efter
Vægt. At han fim anskaffer sig faa Frakker, er en ganske anden Sag.
Ordføreren troer, at den ærede Forslagsstiller har flaaet sit
eget Forslag ihjel ved af omtale den nmaadelige Masse Selvangivelser
om fejlagtige Beregninger, der vare fremkomne i Hamborg, fordi
man frygtede for, at en Ualmindelig skarp Undersøgelse sklilde
»abenbare de stedfmldne Misligheder. Det er jo netop Beviis for,
at saadanne Under ordinaire Forhold daglig ville begaaes, og efter
at Skrækken havde sat sig, er Alt formodentlig, for ei at sige ganske
sikkert, gaaet igjen i den gamle Tour.
Biersreund vil ligeoverfor de fremsatte Bemærkninger om de
store practifle Vanskeligheder, som Hr. Weimann s Forflag vil
stode paa, henvise til Englands (Zxcmpel, hvilket Forbillede man
rolig kan folge, naar der er Tale om at være practisk. Hr. Gad
har mccnt, at Told ad valorem fim Undtagelsesviis kan anvendes;
men i den engelske Toldlovgivning er den Regelen. Dot maa være
et Fingerpeg for, at denne Beskatningsmaade ikke er saa vanskelig;
og at den er den natUrligfte, derom er der ingen Tvivl. Han
troer nok, at vi ville opleve den Dag, da Tolden i Danmark er
ansat ad valorem. I Hr. Gads forste Foredrag gjordes der nogle
Bemærkninger om Creditoplag. Han erindrer mi ikke, om det nye
ToldUdkast har givet Fabrikanten Ret til nt have Creditoplag; men
han finder det i sin Orden, at denne Ret ligesaavel tilstaaes Fabrikanten
som Kjobmanden, og, forsaavidt dette- ikke sklllde, være opfyldt i
Udkastet, bor der tages Hensyn hertil i de Indstillinger, der blive
gjorte fra nærværende Forsamling. n. , , .