Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
faae de fine Lærreder beskattede hsit, ere alle Lærredspositioner holt ansatte, og en Folge deraf er, at det allerbilligste maa betale 100 pCt. r-M in .invm/d' ]>. Weimann indrømmer, at Menneflene ikke ere saa gode, som de burde være, som der er blevet yllrel, og at der derfor ogsaa begaaes Toldsvig, hvor der gjores meget strenge Fordringer. Men, naar der sættes en streng Straf for Toldsvig, faa vil man ikke gsore sig skyldig deri; det er saaledes bekjendt, at, da i Hamborg nogle Toldklarere bleve domte for Toldsvig, satte det en saadan Skræk i alle Kjobmænd, at der ftemkom en stor Mængde Anmeldelser om fejlagtige Beregninger, som man troede at have gjort sig skyldige i. Den foregaaende Taler vil han kim svare, at enten man tager Klæde eller Lærred, saa er et Pund af den finere Vare mange Gange meget mere Værd end et Pund af den grovere, og i Regelen er det den Fattige, der maa betale mere, naar Tolden ansættes efter Vægt. At han fim anskaffer sig faa Frakker, er en ganske anden Sag. Ordføreren troer, at den ærede Forslagsstiller har flaaet sit eget Forslag ihjel ved af omtale den nmaadelige Masse Selvangivelser om fejlagtige Beregninger, der vare fremkomne i Hamborg, fordi man frygtede for, at en Ualmindelig skarp Undersøgelse sklilde »abenbare de stedfmldne Misligheder. Det er jo netop Beviis for, at saadanne Under ordinaire Forhold daglig ville begaaes, og efter at Skrækken havde sat sig, er Alt formodentlig, for ei at sige ganske sikkert, gaaet igjen i den gamle Tour. Biersreund vil ligeoverfor de fremsatte Bemærkninger om de store practifle Vanskeligheder, som Hr. Weimann s Forflag vil stode paa, henvise til Englands (Zxcmpel, hvilket Forbillede man rolig kan folge, naar der er Tale om at være practisk. Hr. Gad har mccnt, at Told ad valorem fim Undtagelsesviis kan anvendes; men i den engelske Toldlovgivning er den Regelen. Dot maa være et Fingerpeg for, at denne Beskatningsmaade ikke er saa vanskelig; og at den er den natUrligfte, derom er der ingen Tvivl. Han troer nok, at vi ville opleve den Dag, da Tolden i Danmark er ansat ad valorem. I Hr. Gads forste Foredrag gjordes der nogle Bemærkninger om Creditoplag. Han erindrer mi ikke, om det nye ToldUdkast har givet Fabrikanten Ret til nt have Creditoplag; men han finder det i sin Orden, at denne Ret ligesaavel tilstaaes Fabrikanten som Kjobmanden, og, forsaavidt dette- ikke sklllde, være opfyldt i Udkastet, bor der tages Hensyn hertil i de Indstillinger, der blive gjorte fra nærværende Forsamling. n. , , .