Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

173 Weimann mag paa det Bestemteste benægte, at Bedragerier senere ere gaaede isvang i Hamborg. Ingen vil tænke paa at begaae Toldsvig, da Tolden er saa overordentlig lav. Det der anvendte System ftembyder ben store Fordeel, at Omkostningerne ved Opkrævningen blive særdeles Ubetydelige, at Beskatningen bliver ligelig, og at Tolden kan ansættes meget lavt. Börsen soler sig ikke tilfredsstillet ved det Forsvar, der er fort for Værdisystemet; man kan aldeles ikke være sikker paa, om der ikke senere er skeet Toldsvig i Hamborg, og det er ialtfald ikke oplyst, hvorledes man kan tilvejebringe en god Control. Om det nævnte System end maaskee engang kan blive indfort, saa er det dog fljnlt for os Alle, naar den Tid vil komme. Paa enkelte Artikler har der engang bestaaet en Værditold hos os, men vi vare glade ved at blive af med den. Weimann fremhæver, at Forholdet paa den af den sidste Taler ansatte Tid var et ganfle andet end det, han tilsigter. Dengang var der som Taxationsmand ansat en gammel Kjobmand, der i mange Aar ingen Handel havde havt, der altsaa ikke kjendte til sit Fag, og som taxerede hen i Veir og Vind. Han tænker sig derimod Sagen ordnet saaledes, at Enhver paa Tro og Love angiver den virkelige Værdi af det, han indforer, og er Underkastet strenge Straffe, forsaavidt han begaaer Svig. Det er aldeles ikke nødvendigt, at Toldembedsmændene ved en saadan Ordning have Kjobmands- kimdfkaber; Forholdene ville af sig selv medfore, at vi ville faae en So- og Handelsret, og til en saadan hmbe da alle tvivlsomme Sporgsmaal henvises. Ordføreren svarer Hr. BierfreU nd, at, nagtet han ikke er noie inde i den engelske Toldlovgivning, troer han dog, at man i den senere Tid i England begynder at forlade Bærditoldsystemet og at gaae over til at have faste Positioner. Hvad Hr. Weimanns sidste Bemærkning angaaer, da synes det dog indlysende, at de Controllerende maae have ialtfald en Slags Knndskab om Værdien af Varerne, for at vide, om Angivelserne ere rigtige. Naar en gammel Kjobmand har viist sig ubrugelig som Taxationsmand, hvorledes stalde man da kunne benytte Folk, der aldrig have havt med Handel at gjore. En So- og Handelsret vil ikke kunne raabe Bod paa Manglerne; thi naar Bedragerierne ikke ere særdeles grove, fan Toldvæsenet siet ikke opdage, at Toldangivelserne ikke ere rigtige, og Taleren kan ikke hengive sig til det fmuffe Haab, at Folk dog ikke skulde forsøge at ffaffe sig en ganfle lille Fortjeneste ved Angivelserne.