Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
Weimann mag paa det Bestemteste benægte, at Bedragerier
senere ere gaaede isvang i Hamborg. Ingen vil tænke paa at
begaae Toldsvig, da Tolden er saa overordentlig lav. Det der
anvendte System ftembyder ben store Fordeel, at Omkostningerne
ved Opkrævningen blive særdeles Ubetydelige, at Beskatningen bliver
ligelig, og at Tolden kan ansættes meget lavt.
Börsen soler sig ikke tilfredsstillet ved det Forsvar, der er fort
for Værdisystemet; man kan aldeles ikke være sikker paa, om der
ikke senere er skeet Toldsvig i Hamborg, og det er ialtfald ikke oplyst,
hvorledes man kan tilvejebringe en god Control. Om det nævnte
System end maaskee engang kan blive indfort, saa er det dog fljnlt
for os Alle, naar den Tid vil komme. Paa enkelte Artikler har der
engang bestaaet en Værditold hos os, men vi vare glade ved at
blive af med den.
Weimann fremhæver, at Forholdet paa den af den sidste Taler
ansatte Tid var et ganfle andet end det, han tilsigter. Dengang
var der som Taxationsmand ansat en gammel Kjobmand, der i
mange Aar ingen Handel havde havt, der altsaa ikke kjendte til sit
Fag, og som taxerede hen i Veir og Vind. Han tænker sig derimod
Sagen ordnet saaledes, at Enhver paa Tro og Love angiver den
virkelige Værdi af det, han indforer, og er Underkastet strenge
Straffe, forsaavidt han begaaer Svig. Det er aldeles ikke nødvendigt,
at Toldembedsmændene ved en saadan Ordning have Kjobmands-
kimdfkaber; Forholdene ville af sig selv medfore, at vi ville faae en
So- og Handelsret, og til en saadan hmbe da alle tvivlsomme
Sporgsmaal henvises.
Ordføreren svarer Hr. BierfreU nd, at, nagtet han ikke er noie
inde i den engelske Toldlovgivning, troer han dog, at man i den senere
Tid i England begynder at forlade Bærditoldsystemet og at gaae
over til at have faste Positioner. Hvad Hr. Weimanns sidste
Bemærkning angaaer, da synes det dog indlysende, at de Controllerende
maae have ialtfald en Slags Knndskab om Værdien af Varerne, for
at vide, om Angivelserne ere rigtige. Naar en gammel Kjobmand
har viist sig ubrugelig som Taxationsmand, hvorledes stalde man da
kunne benytte Folk, der aldrig have havt med Handel at gjore.
En So- og Handelsret vil ikke kunne raabe Bod paa Manglerne;
thi naar Bedragerierne ikke ere særdeles grove, fan Toldvæsenet siet
ikke opdage, at Toldangivelserne ikke ere rigtige, og Taleren kan ikke
hengive sig til det fmuffe Haab, at Folk dog ikke skulde forsøge at
ffaffe sig en ganfle lille Fortjeneste ved Angivelserne.