Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
23 med Anvendelse Paa Beregninger, ligesom at Physiken fremstilles gjennem Experimenter, ledsagede af Beregninger. Paa chemist Physik anvendes der forst i det andet Halvaar 3 Timer, derpaa 2 Timer i det næste og 2 i det sidste, ialt 7 Timer; men man har ogsaa kun tænkt sig, at der heraf skulde læres det Væsentligste. Almindelig Chemi læres forst i de to sidste Halvaar, cftcrat Forkllndskaber i Physik ere erhvervede, med 3 og 4 Timer Ugentligt, det Samme gjcelder om Maskinbeskrwelse, hvortil der kun anvendes 2 Timer, da der kun er tænkt paa at fremstille Læren om Maskinerne ved elemen- taire Midler og Beskrivelse. Denne Plan, der altid kan Udvikles til noget Mere og derved efterhaanden kommer til at fyldestgjore hoiere Fordringer, er Gjen- stcmden for mit forste Forflag. Dersom man i Provindsbyerne ikke fan opnaae at faae fuldstændige Jndustriskoler af dette Slags, men maa indskrænke sig til at oprette Supplementairclasser ved bestaaende Skoler, maa man dog vistnok have noget Lignende for Die, hvis der virkelig skal komme Noget Ud af Bestræbelserne for denne vigtige Sag. Men dernæst vil jeg foreflaae, at der overalt, — baade i Ajobenhavn og i Provindsbyerne — hvor man ønsker saadanne Skoler oprettede eller Tillægsclasser med samme Formaal ved allerede bestaaende Skoler, danner sig Foreninger med det Formaal at samle Pengemidler til Hjælp til deres Oprettelse eller til at sætte en Begyndelse i denne Retning igang. Jeg skal fremsætte Grunden til denne Indstilling. Det er meget milligt, at, naar Regjeringen kommer til Rigsdagen selv blot med den simple Plan om Foreningen af Institiltet for Metalarbejdere og det tcchuiske Institnt, da 'Rigsdagen vil spørge: ja, hv orm egen Prils sætte de Indnstridrivende paa den Sag? Ril skal jeg fortælle dem, mine Herrer! hvormegcn Priis de sætte derpaa. Det vil maaskee ikke lyde vel i Deres Dren, men vi sknlle dog helst sige det blandt os selv, for at ikke Andre sknlle sige det. Betragte vi Forholdene ved et Institut som det techniske Institnt i Kjobeuhavn, faa har det et Bidrag af Medlemmer — og andre frivillige Bidrag faner det ikke — der lober op til omtrent 250 Rdl.; omtrent | af Medlemmerne crc Industridrivende, de Z hore til andre Samfundsclasser; altsaa betale de Indnstrielle omtrent 150 Rdl. Af det Neiersenske Fond, det Classenske Fideicommis og Indenrigsministeriet faaer Institiltet allerede nu 1,600 Rdl., og det behover, som jeg for anforte, enbnu 1,950 Rdl. Jeg trøer, at de Industridrivende ogsaa bor gjore noget