Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

27 som ønskeligt, at Almueskolerne blive Udvidede med hoiere Afdelinger, der væsentligt skulle gjore Modersmaalet, Mathematik og Physik til Gjenstand for Undervnsning, og hvortil Enhver, der har gode An- læg, kan faae Adgang Uden Betaling, om han behover det. Jovrigt maa han gjentage, at efter Commissionens, den af ham her foreflaaede, Plan, kunne Skolerne benyttes af unge Svende ligesaavel som af Drenge. Naar denne Taler bar yttret Frygt for, at Skolerne kun ville blive benyttede af de Velhavende, saa kan man dog ialfald være vis paa, at de fint ville blive benyttede af dem, der ville være IndUstridrivende; man maa nemlig lægge Mærke til, at der ikke er projecteret nogen Underviisning i Tydsk, Franst eller Engelsk. Man maa snarere frygte for, at de ikke ville blive tilstrækkeligt be- nyttede af vordende IndUstridrivende. Fug manu bar naturligviis ikke yttret Frygt for, at de Velhavende skulle besøge Skolerne, men frygtet, at disse idethele ikke ville blive benyttede af vordende IndUstridrivende, da Under- viisningen er henlagt til en for dem uhensigtsmæssig Tid. Hummel troer, at det vil være let at komme til Enighed, hvis den sidste Talers Anskuelse sklilde finde Gjenklang. Man fan da blot gaae tid paa at faae FritidsUnderviisningen for Haand- værkere Udviklet saameget som muligt. Resten finder sig da nok af sig selv. Regjeringens Betænkeligheder bestaae netop i, at der ikke synes at have viift sig tilstrækkelig Trang til noget Saadant. Schwartz mener, at baade Professor Rummel og Hr. Fug- mann kunne have Net, thi der er paa den ene Side Trang tilstede til Skoler, hvor niujc Mennesker, hvis Forældre have bestemt dem for den industrielle Stand, kunne modtage en passende Udvikling, og paa den anden Side har Hr. Filgmann Net i, at det unge Menneske, der ikke har bemidlede Forældre, ikke let vil faae Lejlighed til at frequentere en Underviisning, der optager den storste Deel af Dagen, da ban er henviist til den Tid, som Mesteren kan levne, — og som denne vil være vel tjent med at levne ham, — hvilket dog i Regelen vil være Aftentimerne. Man tor vistnok sige, at det i en Række af Aar et etableret som et Princip i Hovedstaden, at, naar cn mindre bemidlet Fader giver fin Son i Lære hos en Mester, gjor han det til Betingelse, at Sonnen stal have f. Ex. 2 Aften- timer om Ugen til sin Naadighed for at kunne nyde Underviisning i Tegning i det techniske Institut; det er nu engang blevet en Tale- maade. Dette hidrører fornemmelig fra, at en enkelt Mand har virket saameget for TegneUnderviisningen, at det er gaaet op for