Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

28 Forældrene ialmindelighed, at denne bar en hoi Grad af Vigtighed. Saa vist nu, som det er nyttigt, at en Haandvcerker kan tegne, saa vist er det ogsaa nyttigt, at han i den Tid, han lærer det Haandvanksmæssige af sit Fag, ikke glemmer sine tidligere erhvervede Kundskaber og Udvikler dem i nye Retninger, at han fortsætter sin Dvelse i Regning og Skrivning saavelsom Forstandsovelser. Den enkelte Mands Indflydelse har imidlertid ikke kunnet ftrække saa vidt; men var der forst oprettet en hensigtsmæssig Skole, vilde det snart gaae over i den almindelige Mening, at en saadan er nødvendig. Der er ligesaa megen Trang til en Skole, hvor den, der er bestemt for den indUstrielle Stand, kan nyde griludig Underviisning, — affect fra det egentlige Haandværksmæssige - som for den mindre Bemidlede til at faae Underviisning i Aftenskolen. Krarup kan ikke tiltræde de sidste Bemærkninger, da hans Erfaringer gaae i en anden Retning. Naar man saaledes er gaaet nd fra, at Forældrene soge en Indnstriskole til deres Born, naar disse ere confirmerede, saa troer han derimod, at de Fleste vistnok soge en Mester, og at de ved Siden deraf — idetmindste gjælder det om de fornuftige Forældre — ønske, at deres Sønner skulle nyde Underviisning i Tegning. Han vil holde paa, at Drengen kommer i Lære, naar han er confirmeret; ellers vil han let blive „saadan et Slags Student" og faae StUdenternykker. Drengen skal kUN om Aftenen stildere paa det, han foretager sig om Dagen. Til at tilvejebringe den dertil fornødne Underviisning, behoves der neppe offentlig Understøttelse. Taleren maa ønske, at Jndnstriforeningen eller andre Private ville gjore et Forsøg med at bringe en Skole igang, for at man ikke skal behove at tye til det offentlige; thi SUpplicanter og Studenter, det er mine Fjender. Grosserer W. Petersen (Odense) fan erklære sig enig mcd den sidste Taler i, at det er ønskeligt, at Skoletiden afbrydes, saaledes at Jndlistriskolen ikke bliver en «middelbar Fortsættelse as den almindelige Skolegang; men han kommer til denne Anfluelse ad en anden Bei. Hans Grund er den, at en Dreng paa en 14—15 Aar er gjerne kjed'af at gaae i Skole, Drengen skjonner da ikke paa, hvad Skolen yder; men kommer der en Afbrydelse, træder han forst Ud i det practifle Liv, saa vil han snart ffjonne paa, hvad han har modtaget i Skolen, og fole Lyst til at Udvikle det; saa kan det være paa Tiden at benytte en hoiere Underviisning. Forovrigt er det muligt, at begge Principer kunne nogenlllnde forenes. I Odense