Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

32 arbejdere. Han suffer ikke at komme ind paa det personlige Gebet og skal derfor indskrænke sig til at Udtale, at, naar man endelig vil soge at modarbejde det techniske Inftitilt, saa vil det ikke falde vanskeligt. Man kunde f. Ex. ved frivillige Sammensknd soge at danne en Forening til Oprettelsen af Skoler med det samme Formaal, og det vilde da vise sig, om vedkommende Forældre vilde lade deres Conner benytte disse Skoler eller det techniske Institut, som har bkstaaet i flere Aar og havt et ret heldigt Resnltat. Saavel Prof. Hetsch som Prof. HUM mel synes at mene, at Institntet ikke virker, som det bor; men det er da, som sagt, let at gjore et Forsog til at faae det ophævet. Hummel beder bemærket, at han kun har omtalt det techniske Inftitilt for at forklare det Factum, at den omhandlede Sag er blcven forhalet. Han anseer det i øvrigt altid for burnt, at odelægge Noget, der bestaaer med nogen Berettigelse. Hetsch har kun villet ndtale, at man havde stodt paa en beklagelig Modstand, hvorved enhver Forening af pecuniaire og intelligente Kræfter var bleven forhalet. Han maa onfle, at der i Kjobenhavn maa bestaae en Normalskole, og at Exemplet derfra maa blive Udbredt til Provindserne; men det er hertil nødvendigt, at Kræfterne concentreres, og at Tiden ikke spildes. Fngmann vil ingenlnnde optræde som Defensor for det tech- niske Institut, men har ikke hirbet lade det staae Uimodsagt, at det (kulde være Skyld i, at Skolesagen ikke er kommen videre. Der er en anden Hindring, som ikke er bleven omtalt. Indenrigs- ministeriet vil vistnok betænke sig paa at sammenblande JnstitUtet for Metalarbejdere med det techniske InstitUt eller noget andet, da der existerer en testamentarisk Glauful, som ikke let lader sig rokke. Hummel maa erklære, at der ikke i de her omtalte For- handlinger om Sagen har været spildt et Ord paa dette Punkt, og at det altsaa heller ikke har kunnet være nogen Hindring. Han flal ikke indlade sig nærmere paa selve Sporgsmaalet, da det ikke horer hjemme her. Fugmann indseer ikke, hvorledes det er muligt at omgaae Testators Ord, som Udtrykkeligt gaae ub paa, at han har givet en vis SUM til et bestemt Institut. Dirigenten troer ikke, at Sporgsmaalet om den testamentariske Disposition angaaer den foreliggende Sag. SSMSWWWMWWWWMWMWWMVWW2W