Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Gad svarer, at den polytechnifle Læreanstalt er hovedsagelig
af videnffabelig Ratnr, medens de Skoler, der her ere Under Omtale,
fluide være bestemte for det practiffe Liv.
Professor Hetsch (Kjøbenhavns anseer Aftemlnderviisningen for
absolut nodvendig, men ikke for tilstrækkelig. Den Industrielle skal
brage sit Hoved og navnlig sit Die ligesaa vel som sine Hænder;
der maa derfor gives Lejlighed til en hoiere Uddannelse i Dagskoler
for dem, der kan benytte dem. Hvad Foreningen af InstiUltet for
Metalarbejdere og det techniske Institnt angaaer, da er den for-
nemmelig strandet paa Modstand fra Bestyrelsen for det sidstnævnte
lille Selskab, som har faa faa Medlemmer, at det er beklageligt
for en Stad som Kjobenhavn, og som gjor det snWigt, at kunne
ftigjore sig for disse Bidrag, der ikke ndgjor mere end 150 Ndl.
aarligt. Modstanden fra dette Selskab har standset Udviklingen
idetmindste i to Aar.
Hummel troer at kunne ansee Folgende for Resultatet af
den hidtil stedfnndne Discnssion. Stemningen synes for det Forste
at være for, at man skal soge faa meget som muligt at fremme
Fritidslindervlisningen for Haandværkere, og dernæst at skaffe en
veen SkoleUndervilsning tilveie — Uden Foredrag — navnlig
for celdre Drenge og unge Svende, ligeledes i Aftentimerne. Dernæst
vil der være Anledning til at foresla ae Dagffoler i Overensstemmelse
med Commissionsbetænkningen af 20de December 1855, hvis Plan
synes at være anerkjendt som rigtig selv af dem, der have Udtalt
sig imod Dagfloler, hvis saadanne nemlig overhovedet skulde
indrettes. Endelig vil han foreflaae, at man overalt, hvor man
interesserer sig for denne Sag, skal soge at danne Foreninger, der
kunne bringe Sagen i Gang. Man kunde maaskee nævne Odense
som et Exempel paa, hvad der lader sig udrette ved egne Kræfter,
men da det allerede staaer omtalt i Beretningen om de her forte
Forhandlinger, er det dog ikke nødvendigt at nævne det i ResolUtionerne.
W. Petersen bemærker i Anledning af den sidste Yttring, at
det ikke har været hans Hensigt at ville fremhæve Odense, men at
han kun har villet vise ved dette Erempel, at der ogsaa i Provind-
ferne kan arbejdes for Sagen.
Hummel kan kun sinde det ftlldkommen berettiget, hvad der er
blevet sagt til Roes for Odense.
Fllllmann tor ikke lade staae uimodsagt, hvad der er blevet
Yttret om det techniske Institnts Fremgangsmaade i Sagen an-
gaaende den paatænkte Forening af dette med Instittltet for Metal-