Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

53 Willige industrielle Anlæg, som vort Land ikke kunne Undvære, og lorn saaledes kunne antages til enhver Tid at have en virkelig Værdi En Creditforening for Fabriker bvrde derfor fun optage saadanne Anlcrg, som ere Ulindværlige for Landet, og selvfølgelig fun saadanne, hertil hore Grnnd og Bygninger. Der maatte tillige betinges en noget høiere Rente og hurtigere Amortisation end ved de navnte tre Creditforeninger, og endelig vilde det, for at Obligationerne knnde nyde Tillid og finde Afsætning, være nødvendigt at normere For- eningens ^tonelic. Del vilde maaskee have været ønskeligt, at de nuværende Clcditforeningers Størrelse ikke havde været ubegrændset; thi Hovedgrnnden til deres Obligationers temmelig lave Cours maa vel netop soges i den Omstændighed, at man ikke forud har fastsat en Norm for hver Forenings Størrelse. De øvrige Bestemmelser, som gjalde for de nuværende Creditforeninger, burde i det Væsent- lige ogsaa gjalde for en Creditforening for Fabriker. Kjobmand Bicrfrcund anseer det for givet, at Fabrikanterne hertillands ikke saaledes Understottes af Pengemand som andre Steder, og maa sinde det særdeles ønskeligt, om der kan ydes dem den for- nodne Assistance; men nærer paa den anden Side Tvivl om, at det lader sig gjore at oprette Creditforeninger for Fabrikanter hos os allerede af den simple GrUnd, at Danmark ikke er noget Fabrikland, faa at Sagen neppe vil finde Indgang. Det efterstræbte Maal, at yde Fabrikanterne Lettelse, vil formeentlig kunne naaes paa en simplere Maade, og Midlet dertil maa da ndgaae fra Fabrikanterne selv. De bor nemlig funne blive enige med sig selv og indbyrdes om, hvorledes de ville drive deres Forretning. Man tor Uden Tvivl gaae nd fra, at den, der anlægger og driver en Fabrik, er i Besid- delse af de fornodne Nessonrcer, hvad enten han nu selv tier dem eller har tilvejebragt dem ved Laan; men den store Gene for Fabri- kanten bertillands ligger i den Maade, hvorpaa han faaer Betaling for de Varer, han leverer. I andre Lande stiller Forholdet sig saa- ledes, at han UdelUkkende er Fabrikant; han har alene at modtage sine Ordres, Commissionairerne komme til ham og kjobe Varerne, og han faaer sin Betaling om kort Tid. I England præsteres Betalin- gen i Regelen 14 Dage, efter at Varerne ere leverede, eller i det hoieste maa Fabrikanten lade sig noic med en 3 Maanedcrs Bezel. ' Hos os derimod maa Fabrikanten tillige være Kjobmand, og det er deri, at Ulykken ligger. M er det vistnok vanskeligt under vore smaa Forhold at bringe det dertil, at Fabrikanten Udelukkende bliver Fabrikant; men de bor sorge for at indrette sig saaledes, at