Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Willige industrielle Anlæg, som vort Land ikke kunne Undvære, og
lorn saaledes kunne antages til enhver Tid at have en virkelig Værdi
En Creditforening for Fabriker bvrde derfor fun optage saadanne
Anlcrg, som ere Ulindværlige for Landet, og selvfølgelig fun saadanne,
hertil hore Grnnd og Bygninger. Der maatte tillige betinges en
noget høiere Rente og hurtigere Amortisation end ved de navnte tre
Creditforeninger, og endelig vilde det, for at Obligationerne knnde
nyde Tillid og finde Afsætning, være nødvendigt at normere For-
eningens ^tonelic. Del vilde maaskee have været ønskeligt, at de
nuværende Clcditforeningers Størrelse ikke havde været ubegrændset;
thi Hovedgrnnden til deres Obligationers temmelig lave Cours maa
vel netop soges i den Omstændighed, at man ikke forud har fastsat
en Norm for hver Forenings Størrelse. De øvrige Bestemmelser,
som gjalde for de nuværende Creditforeninger, burde i det Væsent-
lige ogsaa gjalde for en Creditforening for Fabriker.
Kjobmand Bicrfrcund anseer det for givet, at Fabrikanterne
hertillands ikke saaledes Understottes af Pengemand som andre Steder,
og maa sinde det særdeles ønskeligt, om der kan ydes dem den for-
nodne Assistance; men nærer paa den anden Side Tvivl om, at det
lader sig gjore at oprette Creditforeninger for Fabrikanter hos os
allerede af den simple GrUnd, at Danmark ikke er noget Fabrikland,
faa at Sagen neppe vil finde Indgang. Det efterstræbte Maal, at
yde Fabrikanterne Lettelse, vil formeentlig kunne naaes paa en
simplere Maade, og Midlet dertil maa da ndgaae fra Fabrikanterne
selv. De bor nemlig funne blive enige med sig selv og indbyrdes
om, hvorledes de ville drive deres Forretning. Man tor Uden Tvivl
gaae nd fra, at den, der anlægger og driver en Fabrik, er i Besid-
delse af de fornodne Nessonrcer, hvad enten han nu selv tier dem
eller har tilvejebragt dem ved Laan; men den store Gene for Fabri-
kanten bertillands ligger i den Maade, hvorpaa han faaer Betaling
for de Varer, han leverer. I andre Lande stiller Forholdet sig saa-
ledes, at han UdelUkkende er Fabrikant; han har alene at modtage
sine Ordres, Commissionairerne komme til ham og kjobe Varerne, og
han faaer sin Betaling om kort Tid. I England præsteres Betalin-
gen i Regelen 14 Dage, efter at Varerne ere leverede, eller i det
hoieste maa Fabrikanten lade sig noic med en 3 Maanedcrs Bezel. '
Hos os derimod maa Fabrikanten tillige være Kjobmand, og det er
deri, at Ulykken ligger. M er det vistnok vanskeligt under vore
smaa Forhold at bringe det dertil, at Fabrikanten Udelukkende
bliver Fabrikant; men de bor sorge for at indrette sig saaledes, at