Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
be, hver Gang de levere deres Barer, fun strlge pr. Eontant til
hvem det end er, — mnligen mod en Rabat, som allerede nu
finder Sted, men desværre fun i ringe Udstrækning — eller mod
tre Maaneders Accept. Naar et saadant Princip kUnde indfores, og
Fabrikanterne strengt overholdt det, saa vilde de være faa betydeligt
lettede i deres Virksomhed, at de kunde drive deres Forretninger med
storre Kraft nden kreditforeninger, som navnlig i nærværende Die-
blik ville være særdeles vanskelige at kalde tillive.
Tømmermester Meyer (Kjobenhavn) mener, at man nærmest
maa have sin Opmærksomhed henvendt paa den Side af Sagen, der
angaaer Midler til at skaffe den dygtige unge Fabrikant eller Haand-
værker Penge til sin Drift. Han vil i denne Henseende foreflaae,
at man skal soge at benytte Discontokasserne efter en mere udstrakt
Maalestok. Naar Haandværkeren har modtaget Bestilling paa en
Entreprise, og har fluttet en Accord eller Contract derom, bor han
funne deponere denne i en Discontokasse istedetfor en Bexel, og imod
at tilstaae Discontokassen visse Procenter gjennem den faae Ud-
betalt de Penge, som han efterhaanden bruger tit at betale sine Ar-
bejdere med, og tilsidst, naar Arbeidet er Udfort, det tilbagestående
Belob, der tilfaldet ham efter Fradrag af Discontokassens Fortjeneste.
Det er vel saa, at det har sine store Vanskeligheder at tilvejebringe
den forste Kapital, der ndfordres, for at man kan nedsætte sig; men
noget Værktsi er det dog muligt,at komme i Besiddelse af. Derimod
ligger der en langt storre Vanskelighed for Haandværkeren deri, at
han, naar han forst faaer lidt Arbeide, mangler Driftskapital, og
denne Ulempe kan man komme over ved det antydede Forslag.
Cand. Marius Gad har opfattet Hr. Meyers Forflag som
en Plan til at give Forsknd paa Arbeide. Det kan nu meget godt
lade sig gjore ved en Privatmand, der note kjender de Personer,
hvem han giver Forskad; men for et offentligt InstitUt vil det være
meget vanskeligt at skabe en Control, som kunde bevirke, at den til-
staaede Credit ikke blev i allerhøjeste Grad misbrngt. Det maatte
gjores til en nødvendig Betingelse, at der fra Instittttets Side holdtes
stadigt Tilsyn med, at vedkommende Arbeidscontract til enhver Tid
virkelig overholdtes, saa at Forsklldet ei kom til at staae i et altfor
stort Misforhold til det efterhaanden præsterede ProdUct; selv om dette
kunde gjennemfores, kunde der opstaae saa mange tilfældige Hin-
dringer for Arbejdets FUldforelse, at al Sikkerhed forsvandt. Med
Hr. Bi erfr en nd maa han være ganske enig i, at det er onsteligt
for den JndUstridrivende med nogenlunde Sikkerhed at kunne beregne,