Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
54 be, hver Gang de levere deres Barer, fun strlge pr. Eontant til hvem det end er, — mnligen mod en Rabat, som allerede nu finder Sted, men desværre fun i ringe Udstrækning — eller mod tre Maaneders Accept. Naar et saadant Princip kUnde indfores, og Fabrikanterne strengt overholdt det, saa vilde de være faa betydeligt lettede i deres Virksomhed, at de kunde drive deres Forretninger med storre Kraft nden kreditforeninger, som navnlig i nærværende Die- blik ville være særdeles vanskelige at kalde tillive. Tømmermester Meyer (Kjobenhavn) mener, at man nærmest maa have sin Opmærksomhed henvendt paa den Side af Sagen, der angaaer Midler til at skaffe den dygtige unge Fabrikant eller Haand- værker Penge til sin Drift. Han vil i denne Henseende foreflaae, at man skal soge at benytte Discontokasserne efter en mere udstrakt Maalestok. Naar Haandværkeren har modtaget Bestilling paa en Entreprise, og har fluttet en Accord eller Contract derom, bor han funne deponere denne i en Discontokasse istedetfor en Bexel, og imod at tilstaae Discontokassen visse Procenter gjennem den faae Ud- betalt de Penge, som han efterhaanden bruger tit at betale sine Ar- bejdere med, og tilsidst, naar Arbeidet er Udfort, det tilbagestående Belob, der tilfaldet ham efter Fradrag af Discontokassens Fortjeneste. Det er vel saa, at det har sine store Vanskeligheder at tilvejebringe den forste Kapital, der ndfordres, for at man kan nedsætte sig; men noget Værktsi er det dog muligt,at komme i Besiddelse af. Derimod ligger der en langt storre Vanskelighed for Haandværkeren deri, at han, naar han forst faaer lidt Arbeide, mangler Driftskapital, og denne Ulempe kan man komme over ved det antydede Forslag. Cand. Marius Gad har opfattet Hr. Meyers Forflag som en Plan til at give Forsknd paa Arbeide. Det kan nu meget godt lade sig gjore ved en Privatmand, der note kjender de Personer, hvem han giver Forskad; men for et offentligt InstitUt vil det være meget vanskeligt at skabe en Control, som kunde bevirke, at den til- staaede Credit ikke blev i allerhøjeste Grad misbrngt. Det maatte gjores til en nødvendig Betingelse, at der fra Instittttets Side holdtes stadigt Tilsyn med, at vedkommende Arbeidscontract til enhver Tid virkelig overholdtes, saa at Forsklldet ei kom til at staae i et altfor stort Misforhold til det efterhaanden præsterede ProdUct; selv om dette kunde gjennemfores, kunde der opstaae saa mange tilfældige Hin- dringer for Arbejdets FUldforelse, at al Sikkerhed forsvandt. Med Hr. Bi erfr en nd maa han være ganske enig i, at det er onsteligt for den JndUstridrivende med nogenlunde Sikkerhed at kunne beregne,