Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

63 der skUlle lægge Ryg til, vilde trække sig tilbage. Han seer saa- ledes ingen anden Udvei end at flaffe selve Fabrikerne Agtelse og Tillid, og om dette end for en stor Deel beroer paa de Personlig- heder, der ftaae i Spidsen, saa er det dog ogsaa et vigtigt Moment, at Fabrikerne selv staae paa en funb og solid Grand og stolte sig til de naturlige Forhold. Man bor altsaa stræbe hen til, at Fa- brikerne ikke skulle være sonstige Planter, og et Skridt hertil er Be- stræbelsen for at tilvejebringe en mere fornuftig og liberal Toldtarif, saa at Fabrikanterne ikke behove at frygte, at et Pennestrøg ftal berøve dem hele deres Virksomhed. Dette Punkt kommer vel senere for, men han har troet, at det ogsaa fortjener ved nærværende Sporgsmaal at bemærkes, at, naar Fabrikerne hovedsagelig ere grnndede paa Landets Forhold, ville de nyde storre Agtelse og som Folge deraf ftorre Credit. Marius Gad skal, efter at der er blevet Udtalt saamange Indvendiger imod Hr. Meyers Forflag, endnu fun gjore opmærk- som paa, at en Vexel ikke, som fleet er, kan stilles sammen med Accord paa Arbeide, thi ved den sidste mangler den strenge Vexelret, og en Vexel hviler desuden i Reglen paa den ForUdsætning, at de Værdier, som begnlnde sammes Udgivelse, ere tilstede i Virkeligheden om end ei disponible; en Accord er derimod kun en Forpligtelse til i Fremtiden at producere Noget. Sagen maatte desilden enten ord- nes saaledes, at vedkommende Institnt blev forpligtet til at give et Laan Paa en deponeret Contract, eller saaledes, at der blot var en Mttlighed tilstede for at erholde Laan. En Forpligtelse i saa Hen- seende er imidlertid utænkelig, og den blotte Mulighed, der da ene blev til Virkelighed, naar Vedkommende nod personlig Credit, vil kun let forlede Fabrikanten til at indlade sig i storre Foretagender, end han senere kan magte. Hvad Hr. Rse's Bemærkninger om Spare- kasser angaaer, da har Taleren allerede tidligere fremhævet, at det er deres vigtigste Diemed at samle Kapitalerne. Saalcenge der ikke existerede Discontokasser, kinide der maaskee være Anledning til at fordre, at Sparekasserne skulde udlaane deres Overskud paa den af Hr. 9tée antydede Maade; men nu er det rigtigst at lade hver be- holde sit. Bestyrelserne for Sparekasserne ville ifolge deres Sammen- sætning ikke kunne forndsættes at være i Besiddelse af et faadant Kjend- skab til personlige Forhold og Handelens Gang, at Risico kunde und- gaaes ved Udlaan som antydet. Det er derfor rigtigere, at Sparekasserne kjobe sikkre Papirer eller give deres Penge anden sikker Anvendelse. Den Kapital, der var bunden ved disse Papirer, bliver derved dis- ponibel og kan soge til Discontokasserne. Han troer ikke, at det